Henrik Marstal ønsker lov mod nethad, men overser både gældende lovgivning og problemets kompleksitet. Ikke alle problemer med nethad kan løses juridisk.
Det ser ud til, at jeg har fundet noget at være enig med Henrik Marstal om: at diskussionen om nethad og jura er vigtig.
»For det tredje beviser konflikten nødvendigheden af en diskussion om, hvad ’spillereglerne’ på de sociale medier skal være. Ikke mindst fra politisk hold. Lige nu hersker en uvished, som gør især Facebook til Det Vilde Vesten, hvad angår juridiske bestemmelser for, hvad man må og ikke må«, skrev jeg den 20. december i et indlæg her på siden.
»Med andre ord: En lovgivning, som ikke skelner mellem, hvorvidt hadske og truende ord er sagt ansigt til ansigt, afsendt i en mail eller skrevet i en netdiskussion – en lovgivning, der gør op med de wild west-tilstande, der råder på hverdagsnettet«, skriver Marstal i et indlæg på Politiken fra i går, den 30. december.
Sammenfaldet er til at få øje på. Dog er der en væsentlig forskel. Hvor jeg efterlyser en indledende diskussion af problemerne med nethad, kræver Marstal lovgivning her og nu.
Det er mere kompliceret end som så
»Ingen bør have lov til frit at chikanere andre netbrugere ved at true dem med voldtægt, mord eller vold, hvis ikke de holder øjeblikkeligt inde. Det er og bliver et stort problem for den demokratiske meningsudveksling, og det er på tide at gøre noget ved det«, skriver han.
Det lyder rigtigt. Ingen ved deres fulde fem vil mene, at det skal være tilladt at true andre med vold, voldtægt eller mord. Men Marstal tager hverken højde for gældende lovgivning eller problemets kompleksitet. For det første er trusler om vold, voldtægt og mord allerede ulovlige*. For det andet er nethad meget mere end trusler. For det tredje er der grund til at tro, at en generel opdatering af lovgivningen vedrørende digitale rum og digital adfærd er nødvendig, inden specifikke digitale handlinger kan gøres til genstand for lovgivning.
Det sidste skriver jeg med det forbehold, at jeg ikke er jurist. Derfor er det muligt, jeg tager fejl. Men jeg formoder, at temmelig præcise definitioner skal formuleres, hvis man skal kunne lovgive mod stort set alt andet end åbenlyse trusler. For eksempel forestiller jeg mig ikke, at man kan lovgive mod det, der kaldes homofobi, uden at definere, hvad man forstår ved homofobi. Gør man ikke det, bliver det principielt ulovligt at poste YouTube-klip fra tv-serier som ‘Friends’, ‘Kongen af Queens’ og mange andre, der er fulde af “homofobisk” humor. I princippet vel også for tv-stationerne at sende dem?
Det bliver i høj grad en opgave for civilsamfundet
Kompleksiteten betyder, at der næppe findes noget juridisk quick fix, hvad angår nethad. Samtidig er det sandsynligt, at meget af det, vi omtaler med denne samlebetegnelse, slet ikke kan løses juridisk. Vi har netop set sagen med den 17-årige Bilka-medarbejder, der angiveligt blev presset til at sige op som følge af hans deltagelse i en tråd på Facebook. Han blev ikke udsat for trusler om vold, voldtægt eller mord, så en lovgivning, som den Marstal anbefaler – og som altså allerede eksisterer* – ville ikke have hjulpet ham. Ikke desto mindre blev han udsat for noget, der kan tolkes som nethad. Hans problem opstod, da en person indsendte screenshots af hans ytringer til hans arbejdsplads. Hvilken lovgivning skulle kunne have forhindret det?
Vi står over for en lang række gråzoner, og de skal afdækkes, inden man griber pennen og skriver under på lovgivning mod nethad. Det skal de, fordi lovene ellers næppe får den ønskede effekt og i værste fald får negative konsekvenser. Vi er nødt til at se nærmere på, hvad nethad er, inden vi forholder os til de juridiske muligheder. Desuden bør vi allerede nu forberede os på, at en stor del af det, vi kalder nethad, skal løses i civilsamfundet. Frustrationer, dårlig opførsel og ondskabsfuldhed er ikke noget, man kan lovgive mod. Uanset, hvor gerne man end vil.
*Straffelovens § 266: »Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år«, min fremhævning. Loven gælder også trusler afsendt digitalt, fx per e-mail, sms eller på sociale medier, jf. her og her.