Kvindelig underviser ved jordemoderstudiet på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg skeptisk over for mandlige studerende.
Der er meget langt mellem de mandlige studerende på de danske jordemoderuddannelser.
I 2015 blev i alt 189 studerende optaget på de tre professionshøjskoler i København, Esbjerg og Aalborg, der udbyder uddannelsen, og alle 189 var kvinder.
En enkelt mand havde søgt om optagelse, men kom ikke ind. Det viser en gennemgang af Uddannelses- og Undervisningsministeriets tal.
Hvad skyldes det?
Kønsskævheden på jordemoderuddannelsen fik for nylig kandidatstuderende på uddannelsen Læring og Forandringsprocesser ved Aalborg Universitet Line-Maria Bast Jensen til at se nærmere på, hvordan jordemoderuddannelsen og jordemoderfaget bliver italesat på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg.
Hendes opgave, Er man(d) velkommen på jordemoderuddannelsen? – en undersøgelse af kønsidentitet og kulturmarkører, baserer sig på observationer og rummer foruden Bast Jensens egne iagttagelser en udveksling mellem en kvindelig underviser og to elever.
»Skulle jeg gå hen på teknisk skole eller hvad?«
Udvekslingen sker på 1. modul, hvor de nye studerende har mulighed for at stille spørgsmål til kursets kvindelige underviser. I udvekslingen, som er anonymiseret i opgaven, fortæller den kvindelige underviser blandt andet, at hun intet gør for at få flere mænd til et læse til jordemoder.
– Jeg bliver nogen gange spurgt, jamen hvad gør du egentlig for at få flere mænd til at vælge jordemoderstudiet til i dag? Og jeg svarer, jamen jeg gør faktisk ingenting, siger hun.
Underviseren sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvad mænd overhovedet skal på uddannelsen.
– De er velkomne, men hvad skulle de her? Hvor skulle jeg også finde dem henne? Skulle jeg gå hen på teknisk skole eller hvad?, siger hun.
Udvekslingen mellem den kvindelige underviser og de nye studerende kan læses i sin helhed nedenfor.
Et problem?
Da underviseren er anonymiseret i opgaven har jeg ikke mulighed for at kontakte hende og bede om en uddybende kommentar til udtalelserne.
I stedet vil jeg først i næste uge kontakte Professionshøjskolen University College Nordjylland og spørge, hvordan skolen ser på udtalelserne, og om underviserens udsagn repræsenterer skolens generelle holdning til mandlige studerende på skolens jordemoderuddannelse.
Opdateret 2/6-2016: Jeg har nu talt med studieleder på jordemoderuddannelsen på UCN, Githa Cajus, om underviserens udtalelser og holdningen til mandlige studerende på jordemoderuddannelsen på UCN. Læs, hvad studielederen mener her.
Hele udvekslingen mellem den kvindelige underviser og de nye studerende
Elev 1: »Nu spørger jeg lige dumt ikk«.
Underviser: »Nej det er helt okay, spørg du bare«.
Elev 1: »Ja, altså okay. Nu er det bare fordi, det er noget, jeg også selv er blevet spurgt en del om, altså både af min familie og af mine venner, og jeg tænker bare. Hvor er de mandlige jordemødre?«
Underviser: »Vi havde engang en ansøger, for ikke så længe siden. 1 ansøger ! Og han blev afvist, fordi han ikke var dygtig nok«.
Elev 2: »Jeg har hørt, der er 2-3 mænd, der praktiserer, og den ene har nu et vikarbureau og den anden har læst videre til læge. Så det er ikke mange mænd, der bliver i faget, er det rigtigt?«
Underviser: »Selvfølgelig kan du blive optaget som mand, men ikke mange vil. Der findes jo også mandlige gynækologer, og det tænker man jo ikke så meget over, hvorfor de gerne vil det, så selvfølgelig kan du være en mandlig jordemoder«.
Der går et øjeblik og efter en tænke pause;
Underviser: »Du skal dog også være med kvinden under hele forløbet, også når det er træls. (…) Jeg bliver nogen gange spurgt, jamen hvad gør du egentlig for at få flere mænd til at vælge jordemoderstudiet til i dag? Og jeg svarer, jamen jeg gør faktisk ingenting. De er velkomne, men hvad skulle de her? Hvor skulle jeg også finde dem henne? Skulle jeg gå hen på teknisk skole eller hvad?«
Line-Maria Bast Jensens opgave, Er man(d) velkommen på jordemoderuddannelsen? – en undersøgelse af kønsidentitet og kulturmarkører, er en eksamensopgave på 8. semester af uddannelsen Læring og Forandringsprocesser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. Opgaven bliver muligvis publiceret på et senere tidspunkt. Line-Maria Bast Jensen har givet mig lov til at læse opgaven samt citere fra den.