Direktør for Kvindemuseet, Julie Rokkjær Birch, vil tage en »åben snak« med Trump om køn og ligestilling. Men flere tal tyder på, at hun ikke har noget at lade præsidenten høre.
Direktør for Kvindemuseet, Julie Rokkjær Birch, er i spidsen for sit århusianske museum klar til at tage imod USA’s præsident, Donald Trump, når han besøger Danmark i starten af september.
Det meddelte hun torsdag i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
– Når den amerikanske præsident, Donald Trump, kommer til Danmark, er han velkommen på Kvindemuseet til en åben snak om køn, abort, minoriteter og menneskerettigheder, historisk, aktuelt og fremtiden. Vi vil så gerne gøre verden bedre, og vi har en skoletjeneste, der formidler til alle læringsniveauer, skriver hun.
Ligestilling er vores eksistensberettigelse
Julie Rokkjær Birch har siden sin ansættelse på Kvindernes Internationale Kampdag i år understreget, at ligestilling er et centralt område, som Kvindemuseet ikke kun har museumsfaglig interesse for, men også konkret ansvar for at skabe.
– Ligestilling kræver alles indsats, og jo mere vi kan inkludere alle køn, jo bedre, sagde hun i marts til TV2 Østjylland.
I Jyllands-Posten går Julie Rokkjær Birch skridtet videre og kalder Kvindemuseets evne til at skabe ligestillingsforandringer for museets »eksistensberettigelse«.
– Fra min egen stol på Kvindemuseet er den aktivistiske ambition om at være forandringsskabende platform i forhold til køn og ligestilling både vores motor og vores eksistensberettigelse, skriver hun.
Har nogen set en mand?
Dykker man ned i tallene for Kvindemuseet, er der imidlertid en del, der tyder på, at museet ikke er den »forandringsskabende platform i forhold til køn og ligestilling«, Julie Rokkjær Birch siger, museet skal være.
Kønsfordelingen blandt museets gæster ligger ifølge Julie Rokkjær Birch i år foreløbig omkring 79 procent kvinder og 21 procent mænd. Det er en minimal fremgang siden 2015, hvor tallene lå på 81 procent kvinder og 19 procent mænd.
Værre ser det ud for museets bestyrelse. I 2015 bestod bestyrelsen af fem kvinder og to mænd. I dag er bestyrelsen sammensat af seks kvinder og en mand. Det er en tilbagegang fra en fordeling på 71 procent kvinder og 29 procent mænd i 2015 til 86 procent kvinder og 14 procent mænd i dag.
Helt galt ser det ud, når man ser på museets ansatte. I 2015 havde museet ifølge en rapport »i alt overvejende grad« kvinder ansat. Det er fortsat tilfældet i dag, hvor blot én af museets 20 medarbejdere er en mand. Altså en kønsfordeling på 95 procent kvinder og 5 procent mænd.
Hertil kommer, at museets ledelse består af 100 procent kvinder, idet den to personer store ledelse foruden museumsdirektør Julie Rokkjær Birch tæller museumsleder Bodil Olesen.
Har ignoreret Kulturstyrelsens kritik
Kvindemuseets problemer med ligestilling blev allerede i 2015 påtalt af Kulturstyrelsen i en kvalitetsvurdering.
– Det er ikke helt tilfredsstillende, at museet i alt overvejende grad har kvinder ansat, skriver Kulturstyrelsen i vurderingen.
Styrelsen giver herefter giver sin anbefaling til, hvad Kvindemuseet kan gøre for at afhjælpe problemet.
– Kulturstyrelsen anbefaler, at museet overvejer, hvordan museets organisation i højere grad kan afspejle det omgivende samfund i relation til køn – ikke mindst fordi museet fremover vil arbejde med køn og kønsrelationer, lyder den.
En anbefaling, Kvindemuseet foreløbig har valgt at ignorere. Fire år er gået, og museet har stadig ikke rettet op på kønsbalancen blandt medarbejderne, hvor 19 ud af 20 er kvinder.
Hello, Mr. President!
Donald Trumps regering består ifølge CNBC af 76 procent mænd og 24 procent kvinder.
Til sammenligning har Kvindemuseet 100 procent kvindelige ledere, 86 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer, 95 procent kvindelige ansatte og 79 procent kvindelige besøgende.
Hvem der har mest at lære, hvis Donald Trump og Julie Rokkjær Birch mødes til en snak om ligestilling, ligner dermed et åbent spørgsmål.