Kan man arbejde for “lige muligheder uanset køn” og samtidig være medarrangør af en festival uden adgang for drenge og mænd?
Hvis en skoleleder udtalte, at han arbejdede for »lige muligheder for alle uanset køn«, men i praksis lavede lukkede arrangementer kun for drenge, ville han befinde sig i et stormvejr af kritik, hurtigere end nogen kunne nå at skrive #SexistiskSkoleleder på Twitter.
For normalt er det sådan, at der være overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør.
Noget tyder imidlertid på, at denne uskrevne regel ikke gælder for det statsfinansierede videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed KVINFO.
Hvad Kvinfo siger, og hvad KVINFO gør
I sin vision skriver KVINFO nogenlunde det samme som den fiktive skoleleder udtalte, nemlig følgende:
KVINFOs vision er en fri, ligestillet og mangfoldig fremtid. Vi arbejder for, at lige muligheder uanset køn bliver et fælles og nærværende anliggende, nationalt og internationalt.
KVINFO arbejder altså ifølge sin vision for lige muligheder for alle uanset køn.
Men ligesom den fiktive skoleleder gør KVINFO noget andet i praksis. For tiden prydes både KVINFO’s Facebookside og forsiden på KVINFO.dk af en reklame for en Pigefestival, som KVINFO er medarrangør af. Pigefestivalen er en lukket begivenhed, man kun kan deltage i, hvis man er pige eller kvinde i alderen 14 til 24.
Det fremgår af reklamen, som kan ses her. Yderst til højre i den lille sorte cirkel står: “Kun for piger 14-24 år”:
Du kan altså kun komme ind, hvis du har det rigtige køn (og den rigtige alder). Drenge og mænd ingen adgang.
Selvmodsigende og utroværdigt
Det er svært at forstå, at KVINFO vælger at være medarrangør af en festival, som forbyder deltagelse af personer baseret på køn. Det er der flere grunde til.
For det første hænger det ikke særlig godt sammen med de pæne formuleringer om at arbejde for, “at lige muligheder uanset køn bliver et fælles og nærværende anliggende, nationalt og internationalt”. Lige muligheder uanset køn må blandt andet betyde lige muligheder for at deltage i arrangementer.
For det andet sender arrangementet og den kønnede adgang et signal om, at det biologiske køn er den afgørende faktor for, hvad mennesker er. “Med udgangspunkt i pigernes liv og drømme vil vi kombinere hverdagsnære, kulturelle og vidensbaserede aktiviteter”, står der i beskrivelsen af festivalen. At pigerne er piger er altså det centrale, ikke at de borgere, europæere, mediebrugere eller noget fjerde. Det er mildt sagt et gammeldags udgangspunkt at have, og det rimer ikke særlig godt med KVINFO’s ønske om at være “samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion”.
For det tredje bidrager KVINFO med arrangementet til at fastholde det, man kan kalde den gensidige misforståelse mellem kønnene. De seneste års debat om blandt andet sexisme har vist, at der er behov for udveksling af opfattelser på tværs af køn, så drenge og mænd i højere grad forstår, hvordan piger og kvinder oplever verden, og piger og kvinder i højere grad forstår, hvordan drenge og mænd oplever verden. Kønnede arrangementer, hvor medlemmer af det ene køn bekræfter hinanden i et fælles, kønnet syn på virkeligheden, modarbejder den erfaringsudveksling.
Endelig og for det fjerde sår arrangementet tvivl om KVINFO’s troværdighed. Det er ikke nok at skrive, at man arbejder for lige muligheder uanset køn. Hvis man vil tages alvorligt, skal man også arbejde for det i praksis. Det gør man ikke ved at være medarrangør af en festival, hvor interesserede afvises i døren, hvis de har et ulige personnummer.