Maja og Anne Sofie fra Reklamér krævede »offentlig undskyldning« for »sexistisk« og »kønsdiskriminerende« squashreklame. Men deres klage blev afvist.
– En kvinde klagede over, at et squashcenter på en reklameplakat viste et billede af en foroverbøjet kvinde i shorts og top. Kvinden mente, at reklamen var kønsdiskriminerende. Nævnet fandt, at reklamen ikke kunne anses for at være chikane i relation til køn eller sexchikane. Kvinden fik derfor ikke medhold.
Med de ord afviste Ligebehandlingsnævnet i september den klage, som Maja og Anne Sofie fra antisexsismesiden Reklamér tilbage i efteråret 2015 havde indsendt over en reklame for Næstved Squash Center, der viser en kvinde i korte shorts, der bøjer sig forover.
Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets seneste nyhedsbrev.
Krævede offentlig undskyldning
I klagen havde de to antisexister blandt andet lagt vægt på, at reklamen skulle være kønsdiskriminerende. Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets gengivelse af klagers bemærkninger, som her bringes i sin fulde længde.
Klager gør gældende, at reklamen er kønsdiskriminerende.
Reklamen viser en meget letpåklædt og tydeligt retoucheret kvinde. Hun står foroverbøjet med numsen mod kameraet.
Kvinden ser ikke ud til at spille squash, men fremstilles som en passiv og seksualiseret figur. Kvinden fremstilles som et rent sexsubjekt, og kvindens krop bruges til at sælge medlemskab.
Reklamen er problematisk, da den både reproducerer et billede af en retoucheret, seksualiseret og passiv kvindekrop og viser urealistiske idealer om, hvordan kvinder skal se ud. Det er uvist for klager, hvad en sådan kvindekrop har med squash at gøre.
Det er problematisk, at squashklubben anvender kvindekroppen på denne måde til at reklamere for sin ydelse.
Hvis indklagede ønsker, at alle er velkomne uanset køn eller race, er det mærkeligt, at indklagede anvender en ung, tynd, seksualiseret, hvid kvinde.
Reklamen er en del af den strukturelle diskrimination. Det er ikke en isoleret hændelse, at kvinder fremstilles som et objekt. Kvinder bruges konstant som seksualiserede objekter til at sælge produkter og tjenester. Det er særligt groft, når formålet er at tjene penge, hvilket det er for indklagede, selvom første besøg er gratis.
Reklamen er udstillet i det offentlige rum, hvor børn og unge kan se den. Den fortæller børn, at det er i orden at bruge kvindekroppen til at tjene penge. Børn og unge er meget påvirkelige i forhold til fremstilling af køn og krop i medierne. Objektiviseringen fører til kropsutilfredshed og overdreven fokusering på udseendet.
Klager ønsker, at reklamen og lignende markedsføringsmateriale fjernes, og at indklagede overvejer, hvordan indklagede fremover markedsfører sit produkt. Det vil også være passende med en offentlig undskyldning fra indklagede, og indklagede skal pålægges en økonomisk straf for diskriminerende markedsføring.
Noget mere kortfattet var den indklagede part, Næstved Squash Center, ifølge Ligebehandlingsnævnet. Squash Centerets bemærkninger, som ligeledes bringes i deres fulde længde, var som følger:
Indklagede gør gældende, at det er et ”friskt” billede, der skaber liv og fint annoncerer indklagedes aktiviteter.
Indklagede fik opsat et skilt med henblik på et nyt byggeprojekt på grunden og for at gøre opmærksom på, at det er muligt for alle, uanset køn, race og hudfarve gratis at kunne komme til at prøve squash.
Indklagede fik et anerkendt reklamebureau til at finde foto og trykke skiltet. Der er tale om et stockfoto, der kan købes frit på nettet. Fotoet er taget på en squashbane.
Ikke tale om kønsdiskrimination
I sin afvisning af klagen skriver Ligebehandlingsnævnet, at reklamen hverken strider mod ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, anses for at være chikane i relation til køn eller sexchikane med det formål eller den virkning at krænke konkrete personers værdighed.
– Det er nævnets vurdering, at reklamen for indklagede squashcenter ikke kan anses for at være kønsdiskriminerende på en sådan måde, at det er i strid med ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, fastslår Ligebehandlingsnævnet.
– Nævnet har herved taget hensyn til, at der er ytringsfrihed også for så vidt angår reklamer. Nævnet har endvidere taget hensyn til de af Forbrugerombudsmanden udstedte retningslinjer om kønsrelateret reklame i relation til markedsføringsloven, lyder det videre.
– Reklamen kan efter nævnets opfattelse heller ikke anses for at være chikane i relation til køn eller sexchikane med det formål eller den virkning at krænke konkrete personers værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende, understreger Ligebehandlingsnævnet og afslutter:
– Klager får derfor ikke medhold i klagen.