25. juli, 2024

Ligestil mænd og kvinder i forhold til værnepligt

Det er på tide, at mænd og kvinder ligestilles i forhold til værnepligt. Billede: Arkivfoto.

Et nyt forsvarsforlig skal indgås, og det bør indeholde en ligestilling af kønnene i forhold til værnepligt. Det fortjener både mænd og kvinder.

Opdateret 22/7, 2017, 22:10, 23:49.

Juridisk halter det med ligestillingen i Danmark, og modsat hvad du måske tror, er det mændene, der er bagud: Adskillige paragraffer i dansk lovgivning stiller kønnene forskelligt og kvinderne bedst.

En af dem er § 1. i Værnepligtsloven, der slet og ret lyder: ”Enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig)”. Ikke enhver dansk borger, men enhver dansk mand.

Værnepligt er et indgreb i det enkelte menneskes frihed. Helt konkret indebærer værnepligten, at den værnepligtige skal stille sig til rådighed for staten i en periode af sit liv.

Særlige omstændigheder kan føre til udsættelse af værnepligten, men generelt må unge mænd, der ikke trækker frinummer eller kasseres, acceptere, at der er en del af deres ungdom, de ikke selv er herre over: at det, for en stund, er staten, der bestemmer, hvor de skal være, og hvad de skal foretage sig.

Sådan har det været, lige så længe nogen kan huske, men måske er tiden inde til at lave om på, at kun mænd skal aftjene værnepligt.

Fra et ligestillingsperspektiv giver det ingen mening, at mænd og kvinder stilles forskelligt i forhold til værnepligt. Samtidig har forsvaret allerede kvinder i styrken, hvilket fjerner enhver tvivl om, at kvinder også militært har noget værdifuldt at bidrage med.

Som Berlingske kunne fortælle lørdag, skal et nyt forsvarsforlig med virkning fra 1. januar 2018 indgås, og som konsekvens af USA’s krav til sine allierede om et løft i bidragene til NATO samt Ruslands styrkede position er værnepligt et af de områder, der diskuteres.

De Konservative har foreslået, at værnepligten udvides fra 4.200 om året til 8.000, og at forløbet for de værnepligtige udvides i varighed til mindst otte-ni måneder. Partiet nævner dog ikke en ligestilling af værnepligten som en del af forslaget, og heller ingen andre partier har i forbindelse med debatten om forliget peget på kvinder i trøjen som noget, de gerne ser.

Venstres Jakob Engel-Schmidt har tidligere meldt ud, at hvis antallet af værnepligtige skal øges, så skal det være med kvinder.

– Skal vi endelig have flere værnepligtige, bør vi overveje at inkludere begge køn. Kongerigets sikkerhed er fælles ansvar, skrev han i april på Twitter.

Og mens Venstres ledelse foreløbig ikke har omtalt spørgsmålet om kvinder og værnepligt, støtter partiet idéen om flere værnepligtige. Det samme gør som nævnt Konservative samt Dansk Folkeparti, der ifølge Berlingske ønsker en øgning fra 4.200 til 10.000 og en forlængelse af værnepligtstiden til 8-12 måneder.

Fra et ligestillingsperspektiv vil det være uhørt, hvis ikke køn tænkes ind i så markant en ændring. Kvinder er kapable som soldater, og kun på basis af en antikvarisk opfattelse af kønsroller kan man forsvare, at mænd skal aftjene værnepligt, mens kvinder ikke skal.

I Norge indførte man ligestillet værnepligt i 2015, og der er ingen grund til, at Danmark ikke skal gøre det samme i 2018. De partier, der halter her, vil skulle finde meget gode begrundelser eller acceptere at blive opfattet som ligestillingens modstandere. For ligestilling er, hvad der er tale om: at ændre loven, så mænd og kvinder får de samme rettigheder og muligheder, også på dette område.

Derfor er det også rimeligt at forvente en tilslutning til idéen fra diverse ligestillingsorganisationer. Mænd fortjener ikke en ringere grad af frihed end kvinder, og kvinder fortjener ikke at blive betragtet som mindre værd end mænd. En ligestilling af mænd og kvinder i forhold til værnepligt vil modvirke begge dele.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview