Ligestil mænd og kvinder i forhold til værnepligt
Et nyt forsvarsforlig skal indgås, og det bør indeholde en ligestilling af kønnene i forhold til værnepligt. Det fortjener både mænd og kvinder.
Opdateret 22/7, 2017, 22:10, 23:49.
Juridisk halter det med ligestillingen i Danmark, og modsat hvad du måske tror, er det mændene, der er bagud: Adskillige paragraffer i dansk lovgivning stiller kønnene forskelligt og kvinderne bedst.
En af dem er § 1. i Værnepligtsloven, der slet og ret lyder: ”Enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig)”. Ikke enhver dansk borger, men enhver dansk mand.
Værnepligt er et indgreb i det enkelte menneskes frihed. Helt konkret indebærer værnepligten, at den værnepligtige skal stille sig til rådighed for staten i en periode af sit liv.
Særlige omstændigheder kan føre til udsættelse af værnepligten, men generelt må unge mænd, der ikke trækker frinummer eller kasseres, acceptere, at der er en del af deres ungdom, de ikke selv er herre over: at det, for en stund, er staten, der bestemmer, hvor de skal være, og hvad de skal foretage sig.
Sådan har det været, lige så længe nogen kan huske, men måske er tiden inde til at lave om på, at kun mænd skal aftjene værnepligt.
Fra et ligestillingsperspektiv giver det ingen mening, at mænd og kvinder stilles forskelligt i forhold til værnepligt. Samtidig har forsvaret allerede kvinder i styrken, hvilket fjerner enhver tvivl om, at kvinder også militært har noget værdifuldt at bidrage med.
Som Berlingske kunne fortælle lørdag, skal et nyt forsvarsforlig med virkning fra 1. januar 2018 indgås, og som konsekvens af USA’s krav til sine allierede om et løft i bidragene til NATO samt Ruslands styrkede position er værnepligt et af de områder, der diskuteres.
De Konservative har foreslået, at værnepligten udvides fra 4.200 om året til 8.000, og at forløbet for de værnepligtige udvides i varighed til mindst otte-ni måneder. Partiet nævner dog ikke en ligestilling af værnepligten som en del af forslaget, og heller ingen andre partier har i forbindelse med debatten om forliget peget på kvinder i trøjen som noget, de gerne ser.
Venstres Jakob Engel-Schmidt har tidligere meldt ud, at hvis antallet af værnepligtige skal øges, så skal det være med kvinder.
– Skal vi endelig have flere værnepligtige, bør vi overveje at inkludere begge køn. Kongerigets sikkerhed er fælles ansvar, skrev han i april på Twitter.
Og mens Venstres ledelse foreløbig ikke har omtalt spørgsmålet om kvinder og værnepligt, støtter partiet idéen om flere værnepligtige. Det samme gør som nævnt Konservative samt Dansk Folkeparti, der ifølge Berlingske ønsker en øgning fra 4.200 til 10.000 og en forlængelse af værnepligtstiden til 8-12 måneder.
Fra et ligestillingsperspektiv vil det være uhørt, hvis ikke køn tænkes ind i så markant en ændring. Kvinder er kapable som soldater, og kun på basis af en antikvarisk opfattelse af kønsroller kan man forsvare, at mænd skal aftjene værnepligt, mens kvinder ikke skal.
I Norge indførte man ligestillet værnepligt i 2015, og der er ingen grund til, at Danmark ikke skal gøre det samme i 2018. De partier, der halter her, vil skulle finde meget gode begrundelser eller acceptere at blive opfattet som ligestillingens modstandere. For ligestilling er, hvad der er tale om: at ændre loven, så mænd og kvinder får de samme rettigheder og muligheder, også på dette område.
Derfor er det også rimeligt at forvente en tilslutning til idéen fra diverse ligestillingsorganisationer. Mænd fortjener ikke en ringere grad af frihed end kvinder, og kvinder fortjener ikke at blive betragtet som mindre værd end mænd. En ligestilling af mænd og kvinder i forhold til værnepligt vil modvirke begge dele.
Samtlige EU-lande bør udvide deres militære styrker med asylansøgere, flygtninge og herboende ikke kriminelle udlændinge over 16 år og opefter til gengæld for indrømmelse af statsborgerskab efter to års pletfrit tjeneste som frivillige. Magter de et par år i det danske forsvar, vil de også være egnede som danske statsborgere.
Det vil på sigt gøre det muligt at udruste en EU-hær af frivillige fra samtlige EU- lande, der kan indsættes i de flygtninge-producerende lande og med magt sikre deres flygtende borgere sikrede landområder, hvorfra de kan genetablere et fredeligt samfund.
Vend flygtningestrømmen
Af Jørgen Mejrup
EU skal ikke bare finde sig i at u-lande eksporterer deres befolkningsproblem til Europa og andre vestlige lande, fordi u-landene er ramt af interne, religiøse krige og fattigdom.
Lad og få vendt til uønskede folkevandring til vesten, så de flygtende i stedet kan vælge at søge tilbage til sikrede områder om nødvendigt med militær magt.
EU skal – udover den militære indsats – samtidig sikre de hjemrejsende ordentlige livsvilkår og mulighed for at kunne brødføde sig selv.
Forslag: Overlad evt. opgaven til Fremmedlegionen, der har hovedsæde i Frankrig? Legionen har god erfaring med at kæmpeoversøisk og et god til at uddanne evt. lidt genstridige kombattanter.
Det økonomiske udligning mellem de enkelte EU-lande må politikerne fastsætte.
Det bør understreges, at en sådan løsning i sig selv ikke indebærer et ja til oprettelsen af en egentlig EU-hær, som mange er imod, men kan det løse problemerne, er jorden måske gødet for en sådan?
Stop Henniseringen.
Jeg starter med et retorisk spørgsmål.
Hvornår har man sidst hørt en feministiske interesseorganisationer kræve ligestilling angående værnepligten?
Det er absurd at feministerne kun kræver rettigheder, der er til gavn for dem selv, men tilsyneladende ikke er interesseret i pligter.
Specielt i en sag der er så oplagt som denne, her er der nemlig ikke lighed for loven.
Principielt set SKAL der naturligvis være værnepligt for kvinder. Det er ligesom det ligestilling handler om. Ligestilling gælder både når døren åbner indad og udad. Midt i suppen af ligeløn, kønskvoter og bestyrelsesposter er det et kæmpe selvmål at en af mærkesagerne IKKE er værnepligt for kvinder. Det giver nogle vældige ridser i troværdighedslakken.
Men jeg synes alligevel at der er nogle grunde til at der ikke skal være ligestilling på dette område.
Mænd og kvinder bør samarbejde om at bygge et velfungerende samfund. Vi skal udnytte at mænd og kvinder er forskellige og har forskellige kompetencer.
I Danmark er gennemsnits alderen for førstegangs fødende 30 år og en dansk kvinde får i gennemsnit 1.8 børn (dst 2016). Det er alarmerende tal og vil i yderste konsekvens føre til at vores stamme bukker udner.
Jeg synes det er en dårlig idé at forlange at kvinder at de udover job, uddannelse, børn, graviditet og barsel nu også skal aftjene værnepligt. Det vil kun føre til en stigning i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende og måske også til et fald af børnefødsler.
For det fælles bedste kan vi som mænd godt påtage os den byrde det er at aftjene værnepligt.
Stop millimeter demokrati og hennisering af vores samfund. Der er forskel på mænd og kvinder og vi skal hver især have forskellige rettigheder og pligter.