28. marts, 2024

Ligestillingen holder fri 1. maj

Ligestilling er ikke på programmet ved arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken 1. maj.
Ligestilling er ikke på programmet ved arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken 1. maj. Billede: Arkivfoto.

Seks ud af syv talere ved arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken er kvinder, og ligestilling nævnes ikke med ét ord i arrangørernes grundlag.

Talere_1_maj_Faelledparken_2016Alt har en årsag, og når 1. maj-arrangementet i Fælledparken er endt med at blive et kvindearrangement på talersiden med seks kvindelige talere og blot én mandlig skyldes det blandt andet, at de repræsenterede partier – Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne – for tiden ledes af kvinder.

Det samme gør sig gældende i fagbevægelsen, som med LO-formand Lizette Risgaard i spidsen ligeledes i disse år har kvinder på topposterne, og set i det lys er det naturligt, at der kun er en enkelt hane i kurven, når der på søndag blæses til arbejderkamp i ‘Fælleren’.

Kønsfordelingen er skæv blandt talerne til arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken. Det er den også i denne hønsegård. Begge steder er der seks hunner og kun én han. Billede: Arkivfoto.
Kønsfordelingen er skæv blandt talerne til arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken. Det er den også i denne hønsegård. Begge steder er der seks hunner og kun én han. Billede: Arkivfoto.

Helt så naturligt er det dog ikke, at ligestilling slet ikke nævnes i arrangementets grundlag. Klassiske og aktuelle temaer som flygtninge, uddannelse, arbejdsløshed, praktikpladser, vækst og innovation fremhæves i grundlagets otte afsnit, men alle uden på nogen måde at berøre ligestillingsaspekter.

Det kan undre, for der er nok at tage fat på.

De aktuelle sager om kvindeundertrykkelse i minoritetsmiljøer burde interessere både venstrefløjen og fagbevægelsen, da undertrykkelsens betydning for minoritetskvinders muligheder for at deltage på lige fod med andre på arbejdsmarkedet er åbenbar.

Et andet oplagt emne er udviklingen i skoler og på uddannelsesinstitutioner, hvor drenge – ikke mindst fra minoritetsmiljøer – klarer sig betydeligt ringere end piger. Det er en udvikling, som, hvis den får lov til at fortsætte, vil trække spor på arbejdsmarkedet i mange år fremover.

Et tredje eksempel er sexisme og sexchikane på arbejdspladser. Det er et område, som fagbevægelsen selv har sat fokus på, og det er åbenlyst urimeligt, at især kvinder ikke kan gå på arbejde uden at blive udsat for seksuel chikane fra kolleger og ledere.

Og sådan kunne man blive ved. Dansk Sygeplejeråd har kørt en storstilet kampagne under sloganet »Mand kan være sygeplejerske« for at få flere mænd til at uddanne sig til sygeplejerske. Kønsfordelingen blandt sygeplejersker er 96,5% kvinder og 3,5% mænd. Det viser, at køn – eller måske snarere opfattelsen af køn – stadig spiller en rolle for, hvilke uddannelser og job vi vælger.

Ja, koblingerne mellem køn, ligestilling og arbejdsmarked er mange. Så hvorfor er ligestilling ikke på programmet 1. maj?

Måske er årsagen den manglende ligestilling blandt talerne.

Måske ville det forekomme en anelse komisk, hvis kvinde efter kvinde efter kvinde gik på talerstolen og fortalte forsamlingen, at der ikke er nok kvinder på topposter i Danmark?

Måske ville det klinge en anelse hult, hvis en kvindelig statsministerkandidat, to kvindelige partiledere og tre kvindelige fagforeningsbosser tordnede mod ‘glaslofter’ og kvinders manglende muligheder i det danske samfund?

Måske er årsagen en anden. I hvert fald bliver det en kampdag i kvindernes tegn. Per Olsen fra LO Hovedstaden bliver eneste mandlige taler på en 1. maj, hvor ligestillingen holder fri.

Ingen_ligestilling_1_maj_Faelledparken

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview