Australsk sag om negative ytringer på sociale medier bør starte danske debat om, hvad vi ‘må’ og ‘ikke må’, og hvad konsekvenserne af ‘regelbrud’ skal være.
Som allerede omtalt har en australsk mand mistet sit arbejde, fordi han på Facebook kaldte en feminist for en »slut«. Arbejdsgiveren tog hendes klage alvorlig og traf beslutningen prompte.
Er det rimeligt? Måske. På den side er det let at forstå, at virksomheder ikke ønsker at blive sat i forbindelse med medarbejdere, der bruger skældsord om andre på de sociale medier. På den anden side er sagen et eksempel på, at arbejdsliv og privatliv efterhånden er smeltet så tæt sammen på de sociale medier, at man med rimelighed kan sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at have et online-privaliv i dag.
Samtidig giver sagen anledning til at overveje, om vi tillægger ytringer på de sociale medier den rette værdi. En ofte fremført tommelfingerregel om online-adfærd er, at man ikke skal skrive noget online, man ikke ville sige face to face. Men kunne man ikke med samme ret sige, at ingen ytring på de sociale medier skal have en konsekvens, den ikke ville have face to face? Hvis skældsord skal være fyringsårsag, så skal de vel være det, uanset hvor de ytres?
Yderligere må man overveje, hvad det er, man søger at dæmme op for. Nethad diskuteres heftigt i disse år, og det er vigtigt at finde løsninger, der gør vores virtuelle virkelighed til at sted, alle kan færdes i. Men i den sammenhæng er ytringer som »slut« langt nede på listen over problemer. Direkte og indirekte trusler, stalking, hacking, identitetstyveri, afpresning og chikane er langt vigtigere at håndtere end brug af skældsord.
Endelig bør vi diskutere, om det skal være forbudt at kalde en spade for en spade. Michael Nolan mistede sit job, fordi han kaldte Clementine Ford en »slut«. »Slut« er indiskutabelt et nedsættende ord, men ser man lidt nærmere på Clementine Fords holdninger og ytringer, vil man opdage, at Michael Nolan med ordet »slut« faktisk har valgt et udtryk i den mildere ende af de ord, der beskriver Clementine Ford.
For det er ikke nogen uskyldsren engel, Michael Nolan kaldte en »slut«. Her er et par eksempler på, hvad Clementine Ford har skrevet på de sociale medier.
Dette er kun et uddrag af Clementine Fords onlineaktiviteter, men rigeligt til at give et indtryk af, hvad det er for en kvinde, Michael Nolan kaldte en »slut«.
Clementine-Nolan-sagen bør også i Danmark give anledning til en diskussion af, hvilke ‘regler’ vi ønsker på de sociale medier, og hvad konsekvenserne af ‘regelbrud’ skal være. For lige nu befinder vi også en i Wild West-tilstand uden retningslinjer. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere fra sag til sag, og der findes intet grundlag at foretage vurderingen på. Det indebærer en betydelig risiko for, at den, der kan råbe højest, får ret.
I tilfældet Clementine-Nolan reagerede Nolans nu tidligere arbejdsgiver, Meriton Group, på Clementines klage over »slut«-kommentaren ved at fyre Nolan kun to dage efter modtagelsen af klagen. Nåede Meriton Group på de 48 timer at se på, hvem afsenderen var, og hvordan hun selv ytrer sig? Næppe.
Vi skal bekæmpe alle former for nedhad, og vi skal også på de sociale medier tale pænt til hinanden. Men vi skal også kunne reagere over for åbenlyst tåbelige mennesker. Clementine Fords hadefulde kommentarer om mænd fortjener intet andet end foragt. Når man ytrer sig så rabiat, som hun gør, har man intet krav på beskyttelse mod at blive mødt med skældsord.
Meriton Group har med fyringen af Michael Nolan truffet den forkerte beslutning. Denne verdens Clementine Fords skal ikke belønnes for deres hadefulde kampagner. Det gælder, uanset hvad køn de har, og hvilken politisk overbevisning de har. Det bør de danske virksomheder skrive sig bag øret. Ikke fordi de skal opfordre til brug af skældsord. Men fordi det skal være tilladt at kalde en spade for en spade.