Læge Anna Roe Rasmussen mener, at feminisme er lægers anliggende. Det er jeg uenig med hende i af tre årsager.
I et debatindlæg med titlen ‘Feminisme og sundhed er også lægers anliggende’ i Ugeskrift for Læger skriver cand.med. Anna Roe Rasmussen om sine erfaringer fra et FN-møde og konkluderer følgende:
“Mine erfaringer fra FN-mødet har kun gjort mig endnu mere målrettet i at arbejde med seksuelle og reproduktive rettigheder i mit virke som læge, men det har også provokeret mig til at se indad og hjemad. Et skeptisk blik på ligestilling i Danmark er måske også meget sundt – det er trods alt det, der har gjort de nordiske lande førende på området.”
Roe Rasmussen anvender ikke ordet “feminisme” i selve artiklen, og derfor er det uklart, hvad hun egentlig mener, når hun skriver, at feminisme og sundhed også er lægers anliggende. For selvfølgelig er sundhed lægers anliggende. Men lige så selvfølgeligt bør det efter min opfattelse være, at feminisme ikke er det. Det ser jeg tre grunde til.
Hæng din ideologi på knagerækken, når du møder på arbejde
Den første årsag til, at feminisme ikke er lægers anliggende, er, at ideologier ikke har noget at gøre på offentlige arbejdspladser. De beslutninger, der skal træffes, skal foretages på baggrund af faglige vurderinger, som ikke skal ikke tilsløres af ideologiske motiver, bevæggrunde og bagtanker. Derfor må man kræve, at de ansatte hænger deres ideologiske overbevisninger på knagerækken, når de møder på arbejde.
Bemærk venligst, at jeg ikke opponerer mod, at læger er feminister. Jeg siger blot, at de skal kunne skelne mellem arbejde og fritid. De offentlige arbejdspladser skal ikke reduceres til cirkusforetagender, hvor den enkelte borgers behandling afhænger af, hvilket nummer han eller hun trækker i et ideologisk lotteri. Roe Rasmussens artikel tyder på, at det er en pointe, man må understrege over for de ansatte.
Ligesom man over for gymnasielærere bør gøre klart, at det er en del af jobbet, at man giver hånd til begge køn, bør man gøre klart over for læger, at det er en del af jobbet, at man giver syge mænd og syge kvinder samme behandling. Kan man ikke affinde sig med det, egner man sig ikke til at være gymnasielærer henholdsvis læge. Elevernes henholdsvis patienternes tryghed og sikkerhed skal ikke bringes i fare af lærere og læger, der ikke evner at sondre mellem personlige overbevisninger og faglig professionalisme.
Man skal kunne stole på sin læge
Den anden årsag til, at feminisme ikke er lægers anliggende, er, at man skal kunne stole på sin læge. I et demokratisk samfund som det danske er det tilladt at være kritisk over for alle ideologier. Det er en vigtig rettighed, og den skal ikke bringes i fare ved at liste feminisme ind i sundhedsvæsnet.
Hvis jeg bliver syg, vil jeg ikke sidde med en frygt for, at jeg modtager en dårligere behandling, fordi jeg er kritisk over for den feministiske ideologi. Det vil jeg gøre, hvis det offentlige sundhedsvæsen bliver feministisk. Jeg vil da – midt i min sygdom – skulle se lægerne an for at forvisse mig om, at det ikke er en af dem.
Dér skal vi ikke hen. Som borger bør man kunne stole på, at man får den bedst mulige behandling af alle læger. Den tillid forsvinder, hvis man tillader, at en bestemt ideologisk opfattelse får plads på hospitalerne og i resten af sundhedsvæsnet. Det gælder ikke kun feminisme, men også alle andre ideologier. [inlinetweet prefix=”” tweeter=”” suffix=””]Lægen skal være en, man kan stole på, uanset hvilke politiske og religiøse synspunkter, man har.[/inlinetweet]
Feminisme skader mænds sundhed
Den tredje årsag til, at feminisme ikke er lægers anliggende, er, at læger i det offentlige sundhedssystem bør arbejde for at øge sundheden for begge køn. Det vil næppe ske, hvis den feministiske ideologi vinder indpas i sundhedsvæsnet.
Det er muligt, at Roe Rasmussen kun har et overfladisk kendskab til feminisme, og at hun derfor overser feminismens mere dunkle sider. Men feminisme er andet end champagnerejser til USA og røde løbere. Lad mig give to eksempler.
Scum Manifesto
Det første er tre citater fra bogen SCUM Manifesto, som blev forfattet af Valerie Solanas i 1967, og som fortsat regnes for en bibel blandt mange feminister:
“Every man, deep down, knows he’s a worthless peice of shit.”
“The male is a biological accident: the y(male) gene is an incomplete x(female) gene, that is, has an incomplete set of chromosomes. In other words, the male is an incomplete female, a walking abortion…. To be male is to be deficient, emotionally limited; maleness is a deficiency disease and males are emotional cripples. “
“It is now technically feasible to reproduce without the aid of males (or, for that matter, females) and to produce only females. We must begin immediately to do so. Retaining the male has not even the dubious purpose of reproduction.”
SCUM Manifesto er fuld af ytringer som disse, og bogen fremstår som et skræmmende bevis på, hvor meget had til mænd, et menneske kan rumme.
#Killallmen
Det andet eksempel er af nyere dato. Så hvis nogen vil hævde, at SCUM Manifesto er en gammel bog, og at feminismen har lagt den slags tanker bag sig, kan de kigge på disse tweets, som er bragt under den feministiske kampagne #killallmen, der har kørt på Twitter de sidste par år:
Naturligvis er det ikke alle feminister, der er lige så rabiate som Valerie Solanas. Det er heller ikke alle feminister, der muntrer sig med at diskutere, hvilke metoder der bedst egner sig til at slå mænd ihjel. Men man må forstå, at disse ideer er en del af feminismens ideologiske tankegods.
Når Roe Rasmussen siger, at feminisme er lægers anliggende, forstår hun formodentlig noget ganske andet ved feminisme, end Solanas gjorde og #killallmen-aktivisterne gør. Men den gode læge bør være opmærksom på, at hun med sin udtalelse er med til at legitimere en ideologi, der rummer et stærkt had til mænd.
Dårligere sundhed for mænd
Når man ved, hvad feminisme også er, må man spørge sig selv, om det vil være fremmende for mænds sundhed, at feminisme bliver lægers anliggende, sådan som Roe Rasmussen foreslår. Mænd klarer sig i forvejen dårligere end kvinder på de vigtigste sundhedsparametre. Forestiller Roe Rasmussen sig, at mænds sundhed skulle blive bedre, hvis feminisme vinder indpas i sundhedssystemet? Forestiller nogen sig det?
Det sandsynlige udkomme af et feministisk sundhedssystem er endnu dårligere sundhed for mænd. Feministiske læger vil koncentrere sig om kvindesygdomme og lade mænd være mænd. Præcis som feministiske kønsforskere koncentrerer sig om kvindeproblematikker og giver fanden i mandeproblematikker. Præcis som feministiske organisationer koncentrerer sig om kvinders problemer og ignorerer mænds. Det behøver man hverken være spåkone eller spåmand for at kunne forudsige.
Nej, feminisme er ikke lægers anliggende
Derfor er feminisme ikke lægers anliggende. En læge skal ligesom andre offentligt ansatte skelne mellem sine personlige overbevisninger og sin faglighed på arbejdspladsen. En læge skal samtidig være en tillidsperson for alle patienter uanset disses ideologiske og religiøse opfattelser. Og endelig skal en læge interessere sig for begge køns sundhed. En læge, der betragter feminisme som sit anliggende, lever ikke op til nogen af kravene.
Jeg ønsker ikke at rette en personlig anklage mod Roe Rasmussen. Mit indtryk af at læse hendes debatindlæg er, at hun har haft en spændende oplevelse i New York, og at repræsentanterne for de feministiske lobbyorganisationer, hun i den forbindelse talte med, har bibragt hende et fortegnet billede af, hvad feminisme er. Mere Emma Watson end Valerie Solanas, om man vil.
Men en ideologi bliver ikke skøn, fordi man tegner et skønhedsportræt af den. Feminisme er andet og mere end flotte ord på dyre talerstole. Inde bag den smukke facade gemmer sig en dyster tankegang, som kun de færreste ville tilslutte sig, hvis den blev lagt frem til frit skue.
Vi lever i en tid, hvor det endnu ikke er sket. 2010’erne er for feminisme, hvad 1970’erne var for socialisme: en gylden æra, hvor tilslutningen er stor, og hvor ideologien endnu ikke er afsløret for, hvad den er. Ligesom det var in at være socialist i 70’erne, er det smart at være feminist i dag. Feminisme er comme il faut.
I det lys er det hverken skræmmende eller påfaldende, at en læge ønsker feminisme gjort til et lægeligt anliggende. I 70’erne har en læge sikkert sagt noget tilsvarende om socialisme. Det skræmmende – og frem for alt bedrøvelige – er snarere, at kun de færreste endnu har opdaget, hvad feminisme handler om. At feminisme en ideologi, der ønsker at begrænse det enkelte menneskes frihed til at tænke, tale og leve, som det vil, og hvis mest ekstreme repræsentanter er villige til at anvende vold for at indfri målsætningerne.
Den 3. juni 1968 gjorde Valerie Solanas alvor af sine tanker i SCUM Manifesto og skød Andy Warhol i hans studie i New York. Hun affyrede pistolen tre gange på klods hold, og det var et mirakel at Warhol overlevede. Alligevel hyldes Solanas’ ideer fortsat i feministiske kredse, også i Danmark, og virker som næring for nye generationers mandehad.
Feminisme skal ikke være lægers anliggende. Det blev det den junidag i New York. På grund af en kvinde, der hadede mænd. Jeg er sikker på, at Anna Roe Rasmussen mener det godt, når hun siger, at feminisme skal være lægers anliggende. Jeg håber, at hun forstår, at jeg også mener det godt, når jeg siger, at hun tager fejl.
“Just as humans have a prior right to existence over dogs by virtue of being more highly evolved and having a superior consciousness, so women have a prior right to existence over men. The elimination of any male is, therefore, a righteous and good act, an act highly beneficial to women as well as an act of mercy” (Valerie Solanas, SCUM Manifesto).
Links
Feminisme og sundhed er også lægers anliggende, cand.med. Anna Roe Rasmussens debatindlæg i Ugeskrift for Læger.
SCUM Manifesto, Valerie Solanas feministiske hovedværk.