Politikens indlandsredaktør, Bo Søndergaard, svarer på seks spørgsmål om Politikens dækning af ligestillingsområdet.
I sidste uge kontaktede jeg Politiken for at få svar på nogle spørgsmål om avisens dækning af ligestillingsområdet.
Det skete dels på baggrund af en artikel, som du kan læse mere om her, hvori en feministisk journalist havde fået fem feminister til at udforme spørgsmål til ligestillingsministeren, dels på baggrund af et generelt indtryk af, at Politikens formidling af ligestillingsstoffet i meget høj grad tilgodeser feministiske personer og synspunkter og overser ikke-feministiske personer og synspunkter.
Jeg har nu fået svar fra Politikens indlandsredaktør, Bo Søndergaard. Det er jeg glad for, og jeg vil gerne takke Bo og Politiken for at have taget sig tid til at svare. Det er meget positivt, at avisen også besvarer kritiske spørgsmål.
Svarene og spørgsmålene kan du læse nedenfor. Jeg vil ikke her forholde mig til dem, men blot formidle dem i deres rene form.
Politikens dækning af ligestillingsområdet: Seks spørgsmål og svar
Mine spørgsmål angår Politikens dækning af det, man med et bredt udtryk kan kalde “ligestillingsstof”. Det er mit indtryk, at Politiken bevidst eller ubevidst favoriserer feministiske synspunkter, debattører og eksperter i sin dækning af området, og det er det, jeg ønsker at afklare. Mine spørgsmål er som følger:
I en aktuel artikel med titlen ‘Mange sætter barrierer op for sig selv‘ har Politikens journalist Milla Mølgaard, der selv er feminist, bedt fem personer, der alle er feminister, udforme spørgsmål til ligestillingsminister Ellen Trane Nørby om ligestilling. Det har den uundgåelige konsekvens, at artiklens fokus bliver ensidigt feministisk.
A): Anerkender Politiken, at der er andre tilgange til ligestilling end den/de feministiske?
Bo Søndergaard/Politiken: »Ja. Jeg er i øvrigt ikke sikker på, at Rasmus Brygger vil kalde sig feminist. Og man må jo også sige, at ministeren får plads til at svare. Om hun er feminist, ved jeg ikke«.
B): Finder Politiken, at det er vigtigt også at lade ikke-feministiske personer, synspunkter og tilgange til ligestilling komme til orde i avisens dækning af ligestillingsstoffet?
Bo Søndergaard/Politiken: »Ja. Vi satser generelt på at lade en bred vifte af debattører og synspunkter komme til orde – det gælder også i den her debat«.
C: Ser Politiken en risiko ved at bruge journalister med klare politiske holdninger i dækningen af de politikområder, de er engagerede i, eller opfatter Politiken denne praksis som helt uproblematisk?
Bo Søndergaard/Politiken: »Jeg er sikker på, at de fleste af vores journalister – også dem på Christiansborg – har politiske holdninger. Det har jeg intet imod. De skal bare kunne håndtere deres arbejde professionelt, så deres journalistik ikke mister kvalitet og integritet. Jeg tror ikke på, at der findes 100 procent objektiv journalistik, men jeg forventer, at medarbejderne herinde er fair og afbalancerede og forsøger at komme hele vejen rundt, når de leder efter kilder«.
Politiken iværksatte i vinter en ligestillingsstrategi, som blandt andet rummede en målsætning om løbende at bruge flere kvindelige kilder frem mod at nå op på 50% kvindelige kilder i 2018. Du (Bo Søndergaard) udtalte blandt andet dengang: »Det er klart, at der også er idealistiske grunde til det her projekt, men for mig er det først og fremmest et kvalitetsprojekt. Jeg tror på, at det hæver kvaliteten af avisen, at vi ikke har de samme kilder hver gang«.
D): Kan man forestille sig, at Politiken også i sin dækning af politikområder som ligestilling i fremtiden vil tænke på samme måde? Altså fx opsætte et måltal for, hvor mange ikke-feministiske kilder ligestillingsdækningen skal anvende?
Bo Søndergaard/Politiken: »Jeg har ikke indtryk af, at vi generelt har en meget skæv fordeling af kilder på det her område. Hvis jeg vurderer, at vi er for ensidige i vores kildevalg, vil jeg tale med medarbejderne om det. Her og nu ser jeg ikke behov for en intern kampagne«.
Som læser oplever jeg, at brugen af feministiske journalister i dækningen af ligestillingsstoffet medfører, at væsentlige spørgsmål ikke bliver stillet. Det gælder fx i forhold til dækningen af projektet ‘Every Day Sexism Project’, der formidler anonyme historier på en blog. Politiken har gentagne gange omtalt, at Everyday Sexism Project dokumenterer sexisme – hvad projektet også selv mener, det gør – selv om det er indlysende for enhver, at anonyme historier, hvis rigtighed ikke kan verificeres, ikke kan fungere som dokumentation i nogen meningsfuld forstand. Eksempelvis forholder denne artikel sig på ingen måde til, at det er et problem. Den forholder sig heller ikke til, at den daværende transportminister, Magnus Heunicke, der i artiklen udtaler sig vredt mod sexisme på basis af 23 tilsendte historier, er gift med direktør for KVINFO, Nina Groes. To ting, som i mine øjne er relevante for læseren og ved deres fravær fremstår som ganske alvorlige mangler.
E: Har Politiken et ansvar for, også i sin dækning af ligestillingsstoffet, at være kritisk over for sine kilder, også de af dem, der holdningsmæssigt ligger samme sted som Politiken og Politikens journalister?
Bo Søndergaard/Politiken: »Vi skal altid være kritiske over for vores kilder. Som jeg læser den artikel, du linker til, skriver vi ganske åbent, hvor historierne på Every Day Sexism Project kommer fra, og under hvilke konditioner, de er indsendt. Altså kvinder fortæller om deres subjektive oplevelser. Jeg mener ikke, at vi i artiklen bruger projektet som dokumentation for andet, end at projektet og historierne eksisterer. Om Heunicke: I den konkrete sag er han inde i et ligestillingsspørgsmål, men jeg mener ikke, at konens job gør ham inhabil. Vi kunne godt have spurgt ham: ”Siger du ikke bare det her, fordi din kone arbejder i KVINFO?”. Men at skrive: ”siger Magnus Heunicke, hvis kone arbejder i KVINFO” ville være en løjerlig konstruktion. Manden skulle med andre ord have mulighed for at forholde sig til den sammenkobling«.
F: Hvad vil Politiken i fremtiden gøre for at sikre, at ligestillingsstoffet dækkes med samme kritiske sans som Politikens øvrige områder?
Bo Søndergaard/Politiken: »Området skal dækkes efter samme retningslinjer som alt andet. Og hvis vi bliver opmærksom på problemer, eller at dækningen har slagside, så må vi justere. Der er vi ikke lige nu«.