De Radikale har ændret kurs og er nu tilhængere af kvindekvoter i erhvervslivet.
Så sent som i sommer afviste De Radikale idéen om kvindekvoter i danske virksomheder. Partiet ønskede i stedet indførelse af offentlige registre over virksomhedernes kønsfordeling.
– Med et offentligt register, hvor der er naming og shaming i forhold til, hvordan det står til med kvinder og mænds repræsentation i ledelser, vil der være en generation, der skal ind på arbejdsmarkedet, som ser det som et parameter, de vælger og fravælger virksomheder ud fra, sagde partiets ligestillingsordfører, Samira Nawa til Berlingske i juli og tilføjede, at De Radikale ikke var klar til kvoter.
– Jeg kan sagtens se for mig, at vi skal i den retning, men kvoter vil møde meget modstand, så hvis vi kan ordne det med trinet før kvoter, vil det være rigtig godt, sagde hun.
Men nu har partiet skiftet mening. Det fortæller flere medier i dag.
Det går for langsomt
Samira Nawa begrunder den nye kurs med, at udviklingen går for langsomt.
– Nu har vi i mange år hørt på, at ligestillingen kommer af sig selv. Men vi har ventet forgæves, for der sker stort set ingenting. Og de tiltag, vi har taget fra politisk side, har kun haft begrænset effekt. I De Radikale er tålmodigheden opbrugt, skriver hun på Twitter.
– Det går simpelthen for langsomt med ligestillingen, og vi har ændret holdning til kvotespørgsmålet i en erkendelse af, at tingene ikke sker af sig selv. Der er ikke tid til at vente på det længere, uddyber hun over for Berlingske.
Præcis, hvordan kvindekvotelovgivningen skal udformes, er endnu uklart. Det vil De Radikale forholde sig til i et kommende beslutningsforslag.
Guldskørter
I Norge blev der fra 2003 til 2008 indført kvindekvoter i aktieselskabers bestyrelser.
Her blev konsekvensen, at en lille gruppe af norske kvinder – som i medierne fik tilnavnet ‘guldskørterne’ – kom til at dele de lukrative bestyrelsesposter blandt sig. I 2009 sad en lille elite bestående af 36 norske erhvervskvinder på mere end 130 norske bestyrelsesposter.
En anden konsekvens blev, at de norske virksomheder blev nødt til at rekruttere kvindelige bestyrelsesmedlemmer fra udlandet, herunder fra Danmark. Antallet af egnede kvindelige kandidater med norsk pas var ikke stort nok til at besætte de mange øremærkede bestyrelsesposter.
– Når man rekrutterer bestyrelsesmedlemmer, kigger man normalt i gruppen af administrerende direktører eller andre med en meget høj lederstilling. Den gruppe af kvinder er ikke særlig stor i Norge eller i Danmark for den sags skyld, sagde forskningschef i økonomi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Mette Verner, dengang til Djøfbladet.