Serena Williams tyrer tennisbolde på mand i kamp mod sexisme

Tennisstjernen Serena Williams har før sagt, at hun er træt af de stereotypiske spørgsmål, hun får af journalister, bare fordi hun er en kvinde. For eksempel mener hun ikke, det er fair, at hun skal svare på, hvorfor hun ikke smiler mere, end hun gør.

Nu har hun i samarbejde med magasinet Glamour lavet en video, hvor hun får afløb for nogle af sine frustrationer. I videoen server Williams tennisbolde på en mand, der kommer med nogle af de kommentarer hun – og mange andre kvinder – er så trætte af at høre på.

Videoen er udsendt i forbindelse med juli-udgaven af magasinet, som har Williams på forsiden og rummer et interview med den 34-årige tennisstjerne.

Tennisstjernen Serena Williams er på forsiden af Glamours juliudgave. Billede: Glamour.
Tennisstjernen Serena Williams er på forsiden af Glamours juli 2016-udgave. Billede: Glamour.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *