4. december, 2024

Tillykke til de feministiske aktivister

Ny handlingsplan skal bekæmpe hverdagssexisme og kalder blandt andet “spøg og lidt kæk tone” uacceptabelt.

I går var en sejrens dag. Hvis ikke for fornuften, så for de mange feministiske aktivister, der i månedsvis, ja årevis, har kæmpet for at sætte “hverdagssexisme” på dagsordenen. I går offentliggjordes nemlig ‘Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan 2015’, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold står bag, og rapporten slår fast, at ministeriet vil bekæmpe hverdagssexisme. I rapportens forord hedder det:

“I dag udfordrer tonen i det offentlige rum debatten i samfundet. Især debattonen på internettet er ofte hård. Samtidig tyder en ny undersøgelse på, at en stor del af hadforbrydelserne i Danmark er motiveret af offerets køn. “Hverdagssexisme” og personlige angreb kan betyde, at nogle kvinder afholder sig fra at deltage og blande sig i samfundsdebatten. Det skal vi ikke acceptere!” (RPH 2015, p. 5).

Problemet med begrebet hverdagssexisme – og med sexismebegrebet i almindelighed – er, at ingen har angivet en præcis definition af, hvad det dækker over. I den offentlige debat bruges det om så forskellige handlinger som bruge et forkert ord og at begå seksuelle overgreb. Senest er fx SF-politikeren Thomas Klimek blevet anklaget for at være sexistisk, fordi han i et svar på Facebook kaldte sin kvindelige kollega Christina Egelund for “en sød og sympatisk pige”. Her fra Rasmus Bryggers Facebookside:

Om det er svar som Thomas Klimeks, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil bekæmpe, vides ikke. For ministeret gør intet sted i rapporten klart, hvad ministeriet forstår ved hverdagssexisme. Det nærmeste ministeriet kommer på en definition er henvisninger til den debat, som blev startet af DR-programmet ‘Ti stille, kvinde’, og som handler om, at kvinder bliver “udsat for chikane på internettet”. Som rapporten formulerer det:

“Kvindelige politikere, debattører og forskere oplever løbende verbale angreb, chikane og trusler rettet mod deres køn, fordi de blander sig i den offentlige debat. DR Nyheder offentliggjorde i november 2014 resultaterne af en rundspørge, som viste, at 60 pct. af de kvindelige folketingsmedlemmer har oplevet at blive udsat for chikane på internettet. Knap 30 pct. af folketingsmedlemmerne har oplevet at modtage dødstrusler.” (RPH 2015, p. 9).

Hvad rapporten ikke diskuterer er, at mænd ifølge både amerikanske og norske undersøgelser udsættes oftere for nethad end kvinder, og at man derfor må sætte et stort spørgsmålstegn ved den i Danmark udbredte opfattelse, at chikane på nettet i særlig grad er et problem for kvinder.

Hotline til sexchikane på arbejdspladsen

Mens rapporten således er vag i forhold til at indkredse, hvad den overhovedet forstår ved den hverdagssexisme, den ønsker at bekæmpe, er talen mere klar, når det drejer sig om sexchikane på arbejdspladsen – som da også er et langt mere velafgrænset fænomen. Ministeriet har iværksat en række initiativer, blandt andet en hotline og nemmere klageadgang, hvilket fremgår af det følgende:

“Endvidere tyder undersøgelser på, at mange danske kvinder er udsat for sexchikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum. En opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at ca. 3 pct. af danske arbejdstagere har været udsat for sexchikane arbejdspladsen inden for en periode på et år, og forekomsten er størst blandt unge kvinder. Værst ser det ud for passagerservicemedarbejdere og SOSU’er, hvor henholdsvis ca. 13 og 14 pct. har været udsat for sexchikane. Også hadforbrydelser kan være motiveret af ofrets køn, ligesom hadforbrydelser kan være rettet mod bl.a. homoseksuelle og etniske minoriteter. Regeringen har igangsat en kortlægning af hadforbrydelser generelt, som skal give et mere præcist overblik over hadforbrydelsers omfang og karakter. Samtidig har regeringen iværksat en række initiativer for at begrænse sexchikane på arbejdspladsen, bl.a. en hotline, styrket vejledning, intensiveret tilsyn og nemmere klageadgang.” (RPH 2015, p. 9).

Sexchikane er, undskyld udtrykket, til at tage at føle på, og det afspejler sig som nævnt i rapportens klarere formuleringer på dette område.

Spøg og kæk tone er ikke acceptabelt

Inden rapporten helt forlader denne del af sit indhold, gør ministeriet et sidste forsøg på at sætte ord på, hvad hverdagssexisme er, og hvorfor det skal bekæmpes. Man skriver:

“Regeringen vil fortsat arbejde for, at den enkeltes udfoldelsesmuligheder og deltagelse i samfundet ikke begrænses af social kontrol. Regeringen vil endvidere sætte fokus på chikane og hverdagssexisme. Det er ikke acceptabelt, at det, som nogle måske oplever som en spøg og lidt kæk tone, afholder andre fra at deltage og ytre sig. Regering ser samtidig på rammerne for Ligebehandlingsnævnets arbejde, der skal være effektive og smidige klagemuligheder i forhold til forskelsbehandling og chikane.” (RPH 2015, p. 9).

Dermed måske et sidste vink med en vognstang fra ministeriet til personer som SF’s Thomas Klimek; selv om han muligvis selv finder det kækt, er det ikke acceptabelt, at han omtaler sin kvindelige kollega Christina Egelund som “en sød og sympatisk pige”. Som en hjælp til Thomas og andre mænd er her et forslag til, hvordan det samme budskab kan formuleres sexismefrit:

Sværere behøver det faktisk ikke at være.

Fokus på både kvindelige og mandlige ofre for partnervold

Blandt rapportens mere konkrete tiltag er en handlingsplan til 36 millioner kroner, der skal styrke indsatsen over for “vold i familien og nære relationer”, og som rummer specifikke tiltag i forhold til voldsramte mænd. Handlingsplanen kan i overskriftsform ses her:

Mens rapporten således medtænker voldsudsatte mænd og ønsker at skabe mere viden på området, er det værd at notere sig, at rapporten ikke griber fat om nældens rod og foreslår, at den diskriminerende §109 i serviceloven skal ændres til også at gælde mænd.

Læs også: Serviceloven bør ligestille kvindelige og mandlige ofre for partnervold

En egentlig ændring på området kræver, at servicelovens paragraf §109 ligestiller mænd og kvinder. Reelligestilling.dk har derfor kontaktet ministeren og spurgt, om han vil arbejde for at ændre paragraffen. Svaret på det spørgsmål er endnu ikke kommet.

Tillykke til de feministiske aktivister

Alt i alt er der ikke meget nyt i ministeriets handlingsplan. Mest bemærkelsesværdigt er det, at det feministiske begreb hverdagssexisme har fundet vej til en ministeriel rapport. Her har de feministiske aktivister grund til at være stolte, for det er sin sag at gøre et begreb så udbredt, at det får et ministeriums blåstempling. Herfra skal derfor lyde et stort tillykke til de kvinder – som jeg af gode grunde hverken vil kalde søde eller sympatiske – der har arbejdet så hårdt for at få det til at ske.

Hvad det så videre vil føre til, er svært at se. Når ministeriet ikke selv kan levere en definition på, hvad hverdagssexisme er, er det vanskeligt at forestille sig, hvordan ministeriet vil bekæmpe fænomenet. De mest rabiate feministiske aktivister har flirtet med tanken om, at man kunne bekæmpe chikane på nettet med juridiske tiltag. Der er dog næppe grund til at tro, at ministeriet vil sætte ytringsfriheden ud af kraft for at bekæmpe noget, det ikke selv kan sætte ord på.

Indtil videre må vi altså nøjes med en løftet pegefinger i forhold til “spøg og lidt kæk tone”. Det må man så forholde sig til, som man vil. Personligt holder jeg meget af både spøg og kæk tone, og jeg vil derfor afslutte med at opsummere min holdning til ministeriets pegefinger med disse fem sekunder:

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview