Amerikanske Buzzfeed har lavet en liste med 38 ting, mænd ikke må gøre, hvis de vil undgå at chikanere kvinder. Se hele listen på dansk.
– Har du gjort én af de her ting, tæller det som chikane.
Sådan lyder overskriften på en artikel om chikane af kvinder på det amerikanske website Buzzfeed, som rummer en ‘checkliste’, mandlige læsere opfordres til at gå igennem.
Ifølge onlinemediet skal listen ikke opfattes som en fuldstændig opgørelse over, hvad chikane af kvinder består af.
I stedet, skriver Buzzfeed, er det meningen, at listen skal bruges til at »tænke over de måder at opføre sig på, som nogle gange er normaliserede, men som faktisk er chikane«.
Listen indeholder i alt 38 handlinger, som altså alle – ifølge Buzzfeed – er eksempler på chikane af kvinder.
De 38 handlinger er formuleret som spørgsmål og følger her på dansk.
Har du nogensinde …
- Set på hende på en måde, der gjorde hende synligt utilpas?
- Kigget på hendes bryster, mens du talte med hende?
- »Stjålet« et kys?
- Fulgt efter en kvinde, du er interesseret i, selv om du ikke kender hende?
- Spioneret mod en ekskæreste på nogen måde (inklusive »cyberstalking«)?
- Spioneret mod en kæreste på nogen måde (inklusive »cyberstalking«)?
- Kommenteret en kvindes krop, uden at hun har bedt om det?
- Rørt ved en kvinde, du kender, uden hendes samtykke?
- Rørt ved en kvinde, du ikke kender, uden hendes samtykke?
- Taget billeder af hende uden hendes viden eller samtykke?
- Delt intime billeder, hun har sendt dig, uden hendes samtykke?
- Truet med at dele intime billeder, hun har sendt dig?
- Insisteret på at invitere hende ud, selv om hun allerede har sagt nej?
- Forsøgt at komme til at have sex med hende, selv om hun måske allerede var for påvirket til at give sit samtykke?
- Manipuleret hende til at have sex med dig?
- Spurgt om hendes sexliv, uopfordret?
- Truet en kæreste, for at hun ikke skulle afslutte et forhold?
- Forbudt hende at gå bestemte steder hen?
- Forbudt hende at gå i en bestemt slags tøj?
- Forbudt hende at tale med bestemte personer?
- Sagt til en kvinde, at hun bliver chikaneret på grund af sin påklædning?
- Tilbudt hende et job, fordi hun er lækker?
- Forsøgt at score hende og først stoppet, da du fandt ud af, at hun havde en kæreste?
- Fejlet i at få eksplicit samtykke inden seksuel kontakt?
- Kommet med seksuelle bemærkninger om en kvinde sammen med dine venner?
- Sagt til kvinder, der siger, de bliver chikaneret, at de overdriver?
- Følt dig snydt, når en kvinde, du har været på date med, ikke ender med at gå i seng med dig?
- Forsøgt at score en af dine studerende?
- Forsøgt at score en af dine ansatte?
- Forsøgt at bruge en magtposition til at score nogen?
- Sagt undskyld til en mand for at have flirtet med hans kæreste?
- Opfordret to kvinder til at kysse?
- Rørt på en upassende måde ved en kvinde, du danser med, uden hendes eksplicitte samtykke?
- Ment, at en kvinde er en ‘slut’, baseret på antallet af sexpartnere, hun har haft?
- Sendt hende et billede af dine genitialer, uden at hun har bedt om det?
- Undskyldt din opførsel over for kvinder med, at du var fuld?
- Tiet stille om en ven, der har misbrugt nogen?
- Sendt hende et link til en pornovideo, uden at hun har bedt om det?