Vi, de fravalgte

Næsten hver femte mand i Danmark er barnløs, når han er 50, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 12,2 procent. Billede: Arkivfoto.

Kvinder foretrækker »bedre, brugte mænd«, og det har konsekvenser: Hver femte mand er barnløs, når han fylder 50.

Det var i starten af 1990’erne, men jeg husker det, som var det i går. Min bedste ven og jeg havde igennem et stykke tid lagt mærke til, at pigerne i klassen lo mere, når de populære drenge fortalte vittigheder, end når andre gjorde, og vi havde besluttet os for at teste, om vores iagttagelse var korrekt.

Metoden var simpel. Vi fik klassens mest populære dreng til at hjælpe os, og det foregik på den måde, at min ven og Mr. Popular fortalte den samme vittighed til pigerne med 10 minutters mellemrum, mens jeg og den ikke-vittighedsfortællende af de to holdt øje med pigernes reaktioner, herunder ikke mindst deres latter. Det har været omkring 7. klasse, og det er ikke utænkeligt, at min lyst til at læse sociologi – eller rettere: til at prøve at forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør – havde sit udspring her.

Undersøgelsen gav det forventede resultat. Da min ven fortalte vittigheden, var der stort set ingen reaktion fra pigerne. De hørte den, men reagerede ikke. Anderledes morsom fandt de vittigheden, da den populære dreng fortalte den. De både lo, smilte og kommenterede joken, som var det Anders Matthesen, vi havde sendt ind i deres midte.

For os viste det to ting. For det første at vi ikke kunne vinde pigernes hjerter med morsomheder. For det andet at det ikke var, hvad vi sagde, der gjorde forskellen. Piger er ligeglade med, om en historie er sjov, lærte vi, men ikke med, hvem der fortæller den.

Det var også omkring den tid, vi lagde mærke til de snobbede piger. Det kaldte vi de piger, der i bogstaveligste forstand ikke værdigede os et blik.

De snobbede piger var pænere end gennemsnittet og kunne kendes på deres karakteristiske ansigtsudtryk. Med munden let åben og øjnene, som de hele tiden var parate til at rulle med, halvt lukkede, fremstod de yderst arrogante, og deres udseende krydrede de med en opførsel, som blandt andet indbefattede ikke at registrere andre menneskers tilstedeværelse på nogen måde, for eksempel ved at nikke elle hilse. For dem var vi ingenting, allerhøjst i vejen.

Vi var på dette tidspunkt ikke fyldt 15 endnu, men havde, som det fremgår, allerede ret godt styr på, hvad der ventede os: et kærlighedsliv fuldt af valg og fravalg, vi ikke skulle træffe. En skæbne, som hvad det angik, var lagt i andres hænder: pigernes.

Og ganske sådan blev det, kan jeg bekræfte fra min nuværende udsigtspost sidst i 30’erne. Nogle havde kærester hele tiden. Andre en del af tiden. Og andre igen næsten ikke. Nogle fik børn, andre gjorde ikke. Nogle blev gift og skilt og fik nye kærester, mens andre aldrig fandt nogen at dele livet med. Alt sammen orkestreret af dem, det hele handlede om: de piger, der i mellemtiden var blevet til kvinder.

Bevares, enkelte af os havde visse muligheder for at vælge. Men langt de fleste måtte nøjes med at blive valgt – eller fravalgt.

Ser man på de officielle tal fra Danmarks Statistik, bekræfter de forskellen mellem kønnene: at kvinder vælger, og mænd vælges.

Andelen af kvinder, der ikke har fået børn, når de er 50 år gamle, var i 2016 12,2 procent, mens det tilsvarende tal for mænd var hele 19,8 procent. Man bør retfærdigvis notere sig, at mens det for de fleste kvinder er ved at være slut med at få børn, når der er 50 lys på fødselsdagskagen, kan mænd i princippet fortsætte til langt op i alderdommen. I virkelighedens verden er det dog et fåtal af mænd, der bliver fædre i så sen alder.

Forskellen mellem tallene viser, at de attraktive mænd går på omgang blandt de kvinder, der får børn. I stedet for at kaste interessen på de mænd, der ikke har børn, retter kvinder opmærksomheden mod de mænd, der allerede er fædre. Hellere en god, brugt mand, synes kvinderne, end en ny, uprøvet model.

Som gruppe er mænd derfor i færd med at blive spaltet i to, som en norsk debattør for nylig formulerede det: mændene, alle vil have, og mændene, ingen vil have.

Til den første gruppe hører mænd med god uddannelse, godt job, høje, stabil indtægt, pænt udseende og høj social kapital. Disse mænd kan vælge og vrage blandt kvinder, og når de er trætte af den ene, kan de skifte hende ud med den anden. Dette er i særdeleshed sandt i storbyer, hvor der er flere singlekvinder end singlemænd.

Til den anden gruppe hører en blandet gruppe af mænd. Nogle er blevet tilbage i småbyerne på landet, mens kvinderne er taget til de større byer for at studere. Andre kan bare ikke af forskellige årsager klare sig i dagens samfund, eksempelvis på grund af manglende uddannelse. Disse mænd vil mange kvinder ikke røre med en ildtang. De vil hellere opdrage børn alene som solomødre, end de vil give mænd af denne type chancen. Som et billigt par sko fra Føtex passer disse mænd ikke ind i det liv, de ønsker at leve.

En del mænd, særligt uden for Danmarks grænser, har i de senere år taget konsekvensen af kvindernes luner og indrettet sig på et liv næsten eller helt uden kvinder.

På diverse webfora omtales disse mænd under forkortelsen MGTOW, Men Going Their Own Way. De adskiller sig fra diverse manderettighedsgrupper ved ikke at have noget ønske om at ændre tingenes tilstand. Nogle af dem har mange korte, seksuelle relationer med kvinder, andre går til prostituerede, mens en tredje gruppe lever i cølibat. Fælles for dem er, at de opfatter traditionelle parforhold, herunder ikke mindst ægteskabet, som en dårlig forretning set fra mandens synspunkt.

Alene på websitet Reddit er der over 23.000 brugere på undersiden MGTOW, så selv om der er tale om en subkultur, er det mere end blot et par forvirrede sjæle, der tiltrækkes af det aktive fravalg af kvinder. Noget, som for øvrigt ikke er så svært at forstå. Den mentalt letteste måde at håndtere et overhængende nederlag på er at overbevise sig selv om, at man slet ikke var interesseret i at vinde til at begynde med.

– Har du svært ved at finde en kæreste?

– Nej, jeg gider bare ikke have en.

Jeg påstår ikke, at alle MGTOW-mænd har valgt den vej for at beskytte sig selv mod den svære erkendelse af deres reelle muligheder på kærlighedsmarkedet. Men jeg er overbevist om, at en del af dem har.

Og jeg forstår dem godt. For det er et af mandelivets mest frustrerende karakteristika, at vi i vidt omfang er henvist til at leve i uvished og håbe på det bedste i forhold til noget så centralt som vores muligheder for at finde kærlighed og blive fædre.

Nogle vil sikkert indvende, at der er meget, den enkelte mand kan gøre for at øge sine chancer hos kvinderne. Og det har de ved første øjekast helt ret i. Men det er den enkelte mand ikke ene om, og hurtigt, som på alle andre markeder, udligner efterspørgsel og udbud hinanden. Kan man score lækre damer med et langt skæg, der får selv julemandens til at blegne, kan du være sikker på, at antallet af mænd med et sådant skæg hurtigt stiger. Det samme gælder for udbredelsen af man buns og andre fænomener, der er mænds pendanter til påfuglehanners haler. Så jo, den enkelte mand kan gøre noget. Men ikke så meget, som man kunne tro.

Hertil kommer det filosofiske spørgsmål. Gør manden overhovedet det rigtige, når han laver om på sig selv? Eller skal han i stedet være tro mod sin natur? Kvinder vil jo gerne have mænd, der »ved, hvad de vil« og »tør tage en beslutning og stå ved den«, som det hedder i hundreder af kvinders datingprofiler. Så måske gør manden det forkerte, hvis han opgiver sig selv i håbet om at stille kvinderne tilfredse.

Fra et samfundsperspektiv er antallet af enlige, barnløse – og givetvis i betydeligt omfang også ensomme – mænd noget, man før eller siden må sætte fokus på. Ensomhed udgør en dokumenteret sundhedsrisiko, og i takt med kvinders bedre og bedre muligheder for at få og opdrage børn alene, bliver kvinders behov for at finde sammen med mænd mindre og mindre. Der er derfor ikke udsigt til, at antallet af enlige, barnløse mænd falder.

Fra et menneskeligt perspektiv må vi hver især forholde os til virkeligheden, som den er. Kvinder vælger og fravælger. Mænd tilvælges og fravælges. Mange af os vil ende i den gruppe, kvinderne ikke vil have. Sådan er det, hvad enten vi vil det eller ej. Her kan vi se frem til et liv blottet for kærlighed, nærhed og muligheden for at blive fædre.

Det kan lyde hårdt, og det er det også, men det nytter ikke noget at hulke over det. Kvinder sætter, trods populære udsagn om det modsatte, ikke pris på mænd, der græder over modgang. Slet ikke modgang af denne type, der kan forveksles med selvmedlidenhed.

Den eneste vej ud af cirklen er at blive i den og håbe på, at nogen får øje på en. Man må acceptere tingenes tilstand og sende et klart budskab til omverdenen om, at man er glad for sit liv, som det er.

Kun sådan bevarer man en mikroskopisk chance for en dag at blive en af de valgte. Og kun sådan bevarer man sin forstand. For det er som i fængslet ikke sandsynligheden for den succesfulde flugt, der giver ro i sindet. Det er troen på, at muligheden eksisterer.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

12 kommentarer til “Vi, de fravalgte

  • 13. april 2017 at 10:57
    Permalink

    Ærligt skrevet og rigtig skrevet.

    Men meget ofte undrer jeg mig over “de fravalgtes” tilsyneladende masochisme for a blive ved med at finansiere det samfund der fravælger dem.

    Den skyhøje skat i Danmark går jo netop til kvinderne, til barsel, til børnepenge, til akademiske snakke-jobs i den offentlige sektor, til HPV vacciner, til psykolog og medicin, skoler, fritidsklub, vuggestue, baby svømning og som Nina Smith, økonomen, påviste er kvinder over et liv underskudsforretninger økonomisk (minus 1.4 millioner) i forhold til staten, mens mænd bidrager med 0.8%.

    Så spørger jeg selvfølgelig de fravalgte mænd:

    Hvorfor gider du?

    Du bliver gjort til hanrej af staten der tager halvdelen af dit sure slid for at give til andre mennesker/kvinders børn. Det er definition på en hanrej.

    Staten gør mænd til hanrej.

    Alligevel betaler du troligt din skat. Du stemmer ikke LA (i mangel af mere liberalt). Du bliver i Danmark, du prøver ikke et år i Litauen, Colombia, Kina, Thailand, Filipinerne, Nigeria. For du er vel klar over at kvinder i udlandet giver flere mænd chancen.

    Hvorfor starter du ikke en håndværksbiks og arbejder sort. Hvorfor snyder ikke i skat hvor du kan.

    Jeg har ondt af de fravalgte og bliver måske selv en af dem, men jeg har ikke ondt af dem der tilbeder deres undertrykker.

    Besvar
  • 13. april 2017 at 23:05
    Permalink

    Har du bevidst misforstået hvad MGTOW er, eller spurgte du bare den nærmeste feminist om hvad det er?

    Besvar
    • Tobias Petersen
      13. april 2017 at 23:08
      Permalink

      Hej Andreas

      Hverken eller. Jeg ved simpelthen bare ikke mere om MGTOW, end hvad jeg kan læse mig til. Du må meget gerne uddybe, hvor jeg går galt i byen, så jeg – og eventuelt andre – kan blive klogere.

      Besvar
      • 16. april 2017 at 21:25
        Permalink

        Du påstår at når mændene er barnløse, skyldes det kvindernes fravalg af dem. Men hvad er så forklaringen, når kvinderne er barnløse? Er din påstand at 12,2% af kvinder under 50 år er ufrivilligt barnløse, fx pga. et medicinsk problem, eller at de er lesbiske og ikke har råd til en tur i sædbanken?
        Nå, men de her “fravalgte mænd” er altså utilfredse med “kvindernes luner” som du kalder det, og har en slags online klub kaldet MGTOW, som vel kan beskrives som en slags massepsykose, hvor de overbeviser hinanden om at de da heller ikke er interesserede i kvinderne alligevel?
        Hvis du sætter dig ind i emnet, vil du opdage at mange af mændene i denne gruppe, rent faktisk har børn. Og så begynder din artikel næsten at se helt pinlig ud.

        Kort fortalt handler det om:
        Samfundet er fu**ed up mht. fordeling af rettigheder og ansvar mellem mænd og kvinder (både juridisk og kulturelt), og det gælder i høj grad også når man har børn. Flertallet har det bare med først at opdage denne tilstand, når de står i l**t til halsen.
        Danmark er ikke så slemt i sammenligning med USA (og nok værst: Canada), hvilket sikkert er grunden til – som du også skriver – at det mest er et udenlandsk “fænomen”. MGTOW kan du se som en udløber af forskellige andre grupper, der beskæftiger sig med emnet, hvor MGTOW mænd måske mere har indset at som mand har du ingen chance for at blive taget alvorligt, hvis du protesterer mod det (se fx din egen beskrivelse af MGTOW). Så i mine øjne er det en slags cost/benefit analyse, der fører til at man hellere bare vi vende ryggen til de her problemer (inkl. kvinder), og bruge sin tid og energi på andre ting, som man får noget ud af.

        Hvis du virkelig er interesseret i emnet, så er det her et godt sted at starte:

        Besvar
        • Tobias Petersen
          18. april 2017 at 14:42
          Permalink

          Hej Andreas

          Tak for den uddybende kommentar og videoen.

          Besvar
        • 18. april 2017 at 15:28
          Permalink

          Hvis man læser kommentarerne til hans videoer fremstår det nærmere som “Mænd der hader kvinder”. Han har i ramme alvor lavet en video om hvordan kvinder ubevidst kan lide at mænd er fysisk og følelsesmæssige voldelige over for dem (krisecentre er vel bare for sjov). Han pålægger vitterligt kvinder skylden for mænds vold imod dem. Hvordan hænger det lige sammen med at mænd påtager sig mere ansvar end kvinder? Yderligere konkluderer han at mænd i vesten, der pga. lovgivningen ikke kan få lov til at være voldelige over for kvinder bliver nødt til at være passiv aggressive og vælge MGTOW.
          I samme video siger han, at kvinder skal behandles som børn og at konkluderer at kvinder var langt lykkeligere, da de fik at vide, at det ikke duede til andet end mad og børn. Det er kun én video ud af hundrede.

          Hver gang en kvinde kommenterer noget som helst, bliver hun sablet ned i kommentarfeltet. Det virker mere som en sygelig mandschauvinisme end som mænd, der vælger at fokusere på dem selv.

          Besvar
  • 18. april 2017 at 14:24
    Permalink

    Kære Tobias,
    Fra et kvindeligt perspektiv, sidder mange af os med samme følelser af at blive valgt og fravalgt. Vi er fra barnsben blevet fodret med historien om prins charming der finder én, når man mindst venter det og alle de gode råd til hvad man som kvinde skal gøre, for at processen går hurtigere. Halvdelen af alle artikler i kvindemagasiner handler om hvordan man fremstår og agerer mest tiltrækkende. Derudover er der en ufattelig mængde selvhjælpsbøger der dækker samme emne. Derfor forstår jeg ikke helt, hvorfor det bliver problematiseret at mænd også skal gøre en indsats for at gøre sig attraktive for kvinder?
    Med vores veninder analyserer vi alle små beskeder og handlingsforløb for at finde ud af, hvorfor kontakten pludselig ophørte og hvor vi begik fejl. Det er bestemt heller ikke nemt at være singlekvinde i Danmark og din fremstilling bliver lidt sort og hvid.

    “Kan man score lækre damer med et langt skæg” Står vi ikke med præcis samme problematik her, hvis alle mænd kun vil have de lækre damer?

    Jeg forstår ikke helt hvorfor din oplevelse af “snobbede piger” fik dig til at indse, at du ville leve et kærlighedsløst liv? Medmindre du anså alle jævnaldrende piger for at falde ind i den kategori.

    Det der skærer i øjnene ved MGTOW er den måde de omtaler kvinder på som undermennesker uden sjæle, der suger alt livet ud af mænd og som til tider bliver sidestillet med djævle. Det klinger hult, at sige at man vil gå sin egen vej, imens man så samtidig bruger en masse energi på at svine kvinder til.

    Besvar
    • Tobias Petersen
      18. april 2017 at 14:41
      Permalink

      Kære Anne

      “Det er bestemt heller ikke nemt at være singlekvinde i Danmark og din fremstilling bliver lidt sort og hvid.”

      Det medgiver jeg, men sådan må det være, når man generaliserer så meget, som jeg gør her. Beskrivelserne kan aldrig passe på alle, når man siger noget generelt om et helt køn.

      “Jeg forstår ikke helt hvorfor din oplevelse af “snobbede piger” fik dig til at indse, at du ville leve et kærlighedsløst liv? Medmindre du anså alle jævnaldrende piger for at falde ind i den kategori.”

      Det skriver jeg nu heller ikke. Jeg skriver, at der ventede os “et kærlighedsliv fuldt af valg og fravalg, vi ikke skulle træffe”. Det knytter sig i øvrigt også til erfaringen fra eksperimentet med vittigheden. Min påstand er, at piger og kvinder (generelt) er de vælgende, mens drenge og mænd er de valgte (og dermed også fravalgte).

      “Det der skærer i øjnene ved MGTOW er den måde de omtaler kvinder på som undermennesker uden sjæle, der suger alt livet ud af mænd og som til tider bliver sidestillet med djævle. Det klinger hult, at sige at man vil gå sin egen vej, imens man så samtidig bruger en masse energi på at svine kvinder til.”

      Jeg er, som allerede nævnt i et andet svar, absolut ikke ekspert i MGTOW. Men noget af det, jeg har set og læst, virker nedslående. Jeg kan forstå, at man kæmper mod diskriminerende lovgivning og lignende. Jeg kan ikke forstå, man i ramme alvor mener, at mange kvinder i dag er uempatiske og ondskabsfulde. Det er trist, at der sidder folk med den oplevelse, både for dem selv og for deres omgivelser.

      Besvar
      • 18. april 2017 at 14:51
        Permalink

        Kære Tobias, tak for svar.
        Du kan selvfølgelig også kun skrive ud fra dine egne oplevelser. Jeg ville blot bidrage med et kvindeligt perspektiv.

        Besvar
        • Tobias Petersen
          18. april 2017 at 17:55
          Permalink

          Det er du også hjertens velkommen til. 🙂

          Besvar
    • 18. april 2017 at 14:46
      Permalink

      I forhold til forskellen på 12,5 og 19,5, så det at kvinder går efter mænd, der allerede har børn jo blot én fortolkning på forskellen. En anden kan være, at en kvinder der ikke kan finde nogle der vil have børn med den, vælger at få dem selv, da det har den mulighed. Den stigende tendens har du problematiseret tidligere.

      “Og ganske sådan blev det, kan jeg bekræfte fra min nuværende udsigtspost sidst i 30’erne. Nogle havde kærester hele tiden. Andre en del af tiden. Og andre igen næsten ikke. Nogle fik børn, andre gjorde ikke. Nogle blev gift og skilt og fik nye kærester, mens andre aldrig fandt nogen at dele livet med”
      Mange af mine mors veninder har et identisk livsforløb. Vi har et lille overtal af kvinder i Danmark, så medmindre en del mænd har flere koner eller kærester, så er der en lige så stor del af kvinder, der er alene i Danmark.

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *