Intact Denmark har stillet borgerforslag om forbud mod omskæring af raske drenge under 18 år. 50.000 underskrifter kan sende forslaget til Christiansborg.
Omskæring af raske drenge skal være forbudt i Danmark.
Det mener foreningen Intact Denmark, der har fremsat et såkaldt »borgerforslag« om emnet.
»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager«, lyder det blandt andet i forslaget, som kan læses i sin fulde længde nederst i denne artikel.
Voksnes overbevisninger hører ikke hjemme i børns kroppe
I en pressemeddelelse understreger Intact Denmarks forkvinde, Lena Nyhus, at foreningen stiller forslaget for at beskytte børn, indtil de er gamle nok til selv at træffe beslutning om omskæring.
– Forslaget om en 18 års mindstealder for omskæring af raske børn er et stort og vigtigt skridt for børns rettigheder i Danmark, siger hun.
– Det handler om grundlæggende menneskerettigheder. Vi vil simpelthen beskytte børnene, indtil de er gamle nok til selv at vurdere, om omskæring er et rigtigt tilvalg for dem. Man skærer da ikke i raske børn, tilføjer forkvinden.
Til Reelligestilling.dk siger Lena Nyhus videre, at voksnes religiøse rettigheder ikke trumfer børns menneskerettigheder.
Omskæring af drenge er en tradition, som har stor religiøs og kulturel betydning for jøder og muslimer. Hvorfor mener I, at barnets ret til selv at vælge vægter højere end religiøse gruppers ret til at dyrke deres religion?
– Egentlig er det meget simpelt, siger Lena Nyhus.
– Ethvert menneske har ret til at tro, tænke og mene lige præcis det, de vil. Det gælder også børn. Derfor er der ingen voksne, der må skære deres personlige overbevisninger ind i børnenes kroppe. De er små mennesker med fuldgyldige menneskerettigheder, tilføjer hun.
Ny vej til Christiansborg
Muligheden for at stille borgerforslag er ny, og meningen med ordningen er, at danskerne skal få lettere ved at få folketingspolitikerne i tale.
Alle danske borgere med stemmeret i Danmark kan stille et borgerforslag, og hvis forslaget støttes af 50.000 eller flere, kan det nå hele vejen til Christiansborg.
»Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget«, lyder det på ordningens hjemmeside, borgerforslag.dk.
Folketinget meddeler på hjemmesiden, at der kan gå nogle dage, før de første forslag, der er blevet stillet under den nye ordning, kommer online.
Af samme grund er Intact Denmarks forslag endnu ikke at finde på siden.
Læs hele forslaget
Intact Denmarks borgerforslag gengives her i sin fulde længde:
»1. Titel:
Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn
2. Forslag:
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.
3. Bemærkninger:
Børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse. Derfor har samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns grundlæggende rettigheder, indtil de når en alder og modenhed, hvor de kan overtage dette ansvar selv.
Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi.
Ovenstående kan opnås på flere måder:
A. Sundhedsloven
Følgende kan tilføjes i § 17 Stk. 4.: ”Til indgreb, som ikke er til direkte sundhedsmæssig fordel for personen, kan hverken den mindreårige eller forældremyndighedens indehavere give informeret samtykke.”
B. Straffeloven
Straffelovens § 245 a ændres således: ”§ 245 a. Den, som ved et legemsangreb, med eller uden samtykke, på en umyndig person bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.”
C. Forældreansvarsloven
Forældreansvarslovens § 2 ændres til: ”Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling, herunder ikke-terapeutisk omskæring.”
Hverken i Danmark eller i udlandet
For alle tre muligheder gælder følgende: For at sikre, at børn, der er bosiddende i Danmark, hverken udsættes for indgrebene i Danmark eller i udlandet, hvis ikke der foreligger relevant medicinsk indikation, foreslås endvidere, at ”kvindelig omskæring” i Straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, rettes til ”omskæring, undtagen i tilfælde hvor der under ophold i udlandet opstår akut, uopsættelig medicinsk indikation for dette indgreb”.
Tiltagene i dette Borgerdrevne Beslutningsforslag indebærer, at forældremyndighedens indehavere ikke længere skal kunne give samtykke på børnenes vegne til medicinsk unødvendig omskæring. Det vil sikre, at børns grundlæggende ret til egen krop beskyttes i dansk lovgivning uanset deres køn, kulturelle baggrund eller deres forældres religiøse overbevisninger.
Dermed vil Danmark leve op til Børnekonventionens bestemmelser i artiklerne 19 og 24, stk. 3, der pålægger deltagerstaterne at beskytte børn mod skade samt tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Ud over den fysiske skade, som en bortoperation af en sund, uerstattelig del af kroppen indebærer i sig selv, er alle operative indgreb forbundet med risiko for komplikationer.
Ydermere sikrer forslaget overholdelse af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder artikel 3 stk. 1: “Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet”.
Forslaget sikrer endvidere implementering af Bioetikkonventionens art. 6, stk. 1 i dansk lovgivning. Den fordrer, at personer, der mangler evnen til at give eget informeret samtykke, f.eks. børn, kun må underkastes medicinsk intervention, hvis denne er til direkte helbredsmæssig fordel for personen.
Indførelsen af en 18 års mindstealder for omskæring sætter børns tarv og rettigheder i højsædet. Lovgivningen bør suppleres med en grundig og sober oplysningsindsats, der forankrer forståelsen for børns individuelle rettigheder i befolkningen.«