Jeg opfatter mig selv som ikke-feminist, ikke anti-feminist. Man er vel ikke automatisk modstander af noget, bare fordi man ikke er tilhænger af det?
Vi havde været i biografen og sad nu på Rosie McGee’s og fik en øl efter filmen.
To gymnasievenner sidst i trediverne, der efter alder og køn at bedømme nok burde have set noget andet, men af uvisse årsager havde valgt at tilbringe de sidste par timer i Palads i selskab med Ole Bornedals parforholdskomedie ’Dræberne fra Nibe’.
De andre borde var tomme. I en sofa sad to mænd på vores alder og ærgrede sig over, at vi var to mænd på deres alder.
Vi talte om løst og fast, mens vi tømte glassene.
– Nej, ser jeg ikke mig selv som anti-feminist, svarede jeg, da min kammerat spurgte, hvordan jeg så på min egen position i debatten om køn og ligestilling.
– Men du er kritisk over for feminisme, og du ønsker, at feministerne får mindre indflydelse, ikke?, sagde han.
– Jo, svarede jeg.
– Men gør det mig til ”anti-”?, spurgte jeg retorisk.
– Jeg mener jo ikke, at de skal forbydes at ytre sig eller kæmpe for det, de tror på. Jeg ønsker dem blot ikke succes på de områder, hvor jeg er uenig med dem, uddybede jeg.
Vi drak Kilkenney og var løbet tør. Jeg gik op til baren for at hente forsyninger. Der var kø. Jeg så mig omkring, mens jeg tænkte over samtalen. Udenfor stod folk og røg.
Tilbage med øllet, en kedelig Tuborg og en Tuborg Classic denne gang, vidste jeg nu, hvordan jeg skulle forklare mig.
– Der er jo også forskel på anti-rygere og ikke-rygere, sagde jeg.
– Anti-rygeren er ham eller hende, der bekæmper røg i enhver sammenhæng, og som gerne ser et totalt forbud mod tobak. Ikke-rygeren er ikke nødvendigvis lige så kritisk over for tobak og røg. Eller kritisk overhovedet. Han eller hun ryger bare ikke, tilføjede jeg og fortsatte:
– Det er det samme med anti-feminister og ikke-feminister. Ikke-feminister er ligesom ikke-rygere karakteriseret ved noget, de ikke er eller gør. Ikke ved nødvendigvis at ville fjerne det fra jordens overflade.
Vi snakkede lidt videre, også om filmen – som i parentes bemærket er til tre hatte, uanset om du opererer med fem eller seks hatte på din skala – inden vi besluttede os for at kalde det en aften. Klokken var omkring 22.30, og jeg var heldig at ramme min bus mod Amager på Vesterport Station.
Det er ikke sikkert, alle skelner mellem anti-feminisme og ikke-feminisme, som jeg gør. Det er heller ikke sikkert, alle er enige med mig i, at jeg ikke er anti-feminist. Som én skrev til mig på Facebook i dag:
– Feministerne smider dig antageligt i den gruppe. Suck it up.
Og det kan der selvfølgelig være noget om.
Men nu ved du, hvordan jeg ser på det. I mine øjne er man ikke automatisk modstander af noget, blot fordi man ikke er tilhænger af det.