Er nyt debatindlæg med udtryk som »upassende«, »hvorefter«, »brugte lejligheden til« og »forbipasserende« virkelig skrevet af en 12-årig pige?
I går aftes dukkede et nyt debatindlæg op på Politikens debatsider. Indlægget er skrevet af en 12-årig pige, der hedder Ida, og handler om, at hun og andre piger er blevet klappet på numsen af jævnaldrende drenge til ungdomsklubbernes festival Vilde Vulkaner.
Indlæggets pointe er der ingen grund til at diskutere. Selvfølgelig skal drengene ikke rende rundt og klappe pigerne på røven. De må – ligesom vi andre måtte i den alder – lære at styre sig.
Indlæggets sproglige niveau er der til gengæld grund til at diskutere. Teksten er af meget høj kvalitet i forhold til opbygning, sætningskonstruktion, ordforråd, stavning og kommasætning. Så høj, at det er meget vanskeligt at forestille sig, at den er skrevet af en pige på 12 år.
De sendte en pige
Det er blandt andet de ord og vendinger, der anvendes i indlægget, der gør, at man må tro, at indlægget enten er skrevet af en voksen eller som minimum er blevet kraftigt redigeret af en voksen. Udtryk som »upassende«, »hvorefter«, »brugte lejligheden til«, »forbipasserende«, »i al fald«, »ændre adfærd«, »skåne os selv« og »satte fokus på« ville man forvente at finde i voksnes debatindlæg, ikke i indlæg skrevet af en pige (eller dreng) på 12 år.
Men der er også andre indikatorer, fx den fine brug af indskudte sætninger, og de grammatisk korrekt satte kommaer indlægget igennem. Denne passage er et godt eksempel:
Når der bliver sagt ’gratis kram!’, og man siger ja og løber hen for at få en krammer, så regner man ikke med at blive taget på numsen. Jeg har også oplevet, at jeg gav highfive til en dreng, hvorefter han slog mig bagi og løb væk.
Der var også mange, der bare var forbipasserende, men brugte lejligheden til at slå én på numsen.
Min mor mente, at det var drengestreger, og fordi de gerne vil i kontakt med os. Jeg er uenig. Man får ikke lyst til tale med en dreng, der klapper én bagi, og jeg synes, det er klamt og upassende. Det fik i al fald mig og mine veninder til at ændre adfærd på festivallen. Vi gik halvt så meget ud fra vores lejr. Joey Moe-koncerten lød meget god, men vi blev i lejren for at skåne os selv.
Få, selv på gymnasieniveau, kan skrive så fejlfrit et dansk. Ja, man skal end ikke på universiteterne lede længe for at finde studerende, der ikke kan præstere det samme.
Hvem er ghostwriteren?
Det er forståeligt, hvis Ida har fået sin mor, far eller lærer til at hjælpe sig med at skrive indlægget. Samtidig er det helt normalt, at Politiken læser korrektur på indsendte indlæg, inden de bringes. Men her er vi så langt væk fra, hvad en 12-årig ville skrive, at det bliver relevant at spørge, hvem der har tilvirket indlægget. Det er der to grunde til.
For det første skal Ida naturligvis ikke behandles på lige fod med fx Henrik Marstal eller andre voksne debattører. En 12-årig pige kan ikke forventes at have den samme viden om emnet og vilkårene i debatten, som voksne kan, og hun kan heller ikke forventes at have de samme muligheder for at håndtere eventuelt kritik. Hun bør kort sagt behandles skånsomt.
For det andet gælder skånsomheden kun netop, fordi hun ikke er ældre, end hun er. Havde Ida været 22, havde hun naturligvis måttet acceptere den samme kritik og diskussion som andre debattører. Hendes ‘helle’ er hendes alder.
Det er de to ting lagt sammen, der udgør problemet. Er her en voksen, der skubber en pige foran sig, fordi han eller hun ved, at det er en let måde at undgå kritisk debat på? Vil vi om nogle dage se debattører henvise til indlægget og bruge det som dokumentation for, hvordan drenge opfører sig, efter vi har undladt at debattere det, fordi Ida er 12 år gammel?
Det er de spørgsmål, man må stille sig. Hvis de skal besvares, må ghostwriteren træde frem. Det må man håbe, vedkommende gør. Det er yderst problematisk, hvis ligestillingsdebatten skal føres som en ‘stedfortræderkrig’, hvor debattører bruger andre til at fremme deres egne synspunkter.
Godt gået, Ida!
Jeg vil gerne slutte med at rose Ida for indlægget, uanset at hun ikke har skrevet det hele selv. Det er positivt, at også unge mennesker blander sig i diskussionen om køn og ligestilling.