Det nye danske medie har muligvis meget at byde på inden for andre områder, men ligestillingspolitisk famler Føljeton i blinde.
»Just lol. Føljeton engagerer forkvinde for Selskab for Ligestilling, Ulrik Frost, der hører til langt ude på den feministiske fløj i ligestillingsdebatten, til at se Føljeton efter i sømmene og omtaler hans blik som »kønspolitisk neutralt«:
– I kølvandet på den uro, der har været omkring stifternes kønsmæssige sammensætning, hilser vi det velkomment, at Ulrik vil komme og monitorere os med et kønspolitisk neutralt blik, udtaler Oliver Stilling, der er praktikantvejleder på Føljeton.
Man aner intet som helst om ligestillingsdebattens aktører, når man handler og udtaler sig som Føljeton gør. Intet. Tiltaget svarer fuldstændig til at bede Mogens Camre gennemgå Føljetons arbejde for racisme og i den forbindelse kalde Camres blik for »indvandringspolitisk neutralt«.
Jeg har aldrig set dummere udtalelse fra et dansk medie. Det her tager prisen«.
Sådan skrev jeg mandag på Facebook, og det fik manden bag den citerede udtalelse, medstifter af Føljeton Oliver Stilling, til at tage et screenshot af mit opslag og dele det i en kommentar under Føljetons opslag med ordene: »Av, av, av. Det sku’ vær’ så godt, og så’ det faktisk skidt«.
Ligestillingspolitik for begyndere
Mit opslag var en reaktion på et opslaget ovenfor. Helt specifikt reagerede jeg på Oliver Stillings udtalelse om, at Ulrik Frost vil monitorere medarbejderne hos Føljeton med et »kønspolitisk neutralt blik«.
For hvordan det? Ulrik Frost er erklæret aktivistisk feminist, som end ikke kan hænge sine holdninger på knagerækken, når han tager en tur i svømmehallen, hvor han efter eget udsagn render »rundt med en meget markant badehætte, der lyser op i bassinet, og minder mig om, at jeg, selv når jeg går i svømmehallen, er ligestillingsaktivist«.
Som aktivist tilhører Ulrik Frost den feministiske fløj i dansk ligestillingspolitik, som mildt sagt ikke indtager nogen neutral position. Den ligestillingspolitiske skala går fra ekstreme kvindegrupper i den ene ende til ekstreme mandegrupper i den anden, og Ulrik Frost og andre feministiske aktivister hører til nogenlunde samme sted på den ligestillingspolitiske skala, som SF og Enhedslisten gør på den partipolitiske venstre-højre-skala – altså et godt stykke væk fra midten.
Ligestillingspolitik for øvede
Når Føljeton tillægger Ulrik Frost et »kønspolitisk neutralt blik«, bidrager mediet til at udbrede ideen om, at de feministiske aktivisters holdninger udgør den ligestillingspolitiske midte, og at afvigelser fra dem udgør ekstremer. En ide, som naturligvis er populær i den feministiske bevægelse. For hvis feminisme bliver det neutrale midterpunkt, kan enhver feminismekritik affejes som ekstremisme.
Det er ikke svært at forstå, at det er et drømmescenarie for enhver ideologisk bevægelse at blive opfattet som neutral. Kan man overbevise omverdenen om, at man står for det afbalancerede, det moderate, det naturlige, er der mange diskussioner, man kan undgå. Derfor er det heller ikke svært at forstå, at kampen for at vinde ‘neutralitetsmagten’ er en vigtig del af den feministiske bevægelses arbejde. Kan man gøre sine værdier til alles, glemmer alle til sidst, at der er tale om værdier. Det er en pointe, flere har understreget i tidens løb, blandt andre Nietzsche, der har udtrykt den således:
»Hvad er altså sandhed? En bevægelig hærskare af metaforer, metonymier og antropomorfismer, kort sagt en sum af menneskelige relationer, som poetisk og retorisk forstærket, er blevet oversat og udsmykket, og som efter lang tids brug forekommer et folk at være faste, kanoniske og forbindtlige: sandhederne er illusioner, om hvilke man har glemt at de er illusioner, metaforer som er blevet opbrugt og sanseligt kraftesløse; mønter der har mistet deres præg og nu ikke har værdi som mønter, men blot som metal«.
Endemålet for det ideologiske arbejde er at opnå en tilstand, hvor ideologiske sandheder opfattes som sande, fordi ingen længere kan huske, at de er ideologiske. Netop derfor er den ligestillingspolitiske magtkamp er i høj grad en definitionskamp. Den, der evner at gøre netop sin sandhed om verden til den dominerende forståelse, har de bedste muligheder for at få sine ligestillingspolitiske tiltag gennemført.
Der er så meget, Føljeton ikke forstår (om ligestillingspolitik)
Når Føljetons udtalelse er det dummeste, jeg nogensinde har set et medie udtale, skyldes det derfor ikke selve projektet. Der er intet galt i at lade Ulrik Frost styre de sociale medier hos Føljeton og udarbejde en rapport om mediets ligestillingspolitiske tilstand. Personligt glæder jeg mig til at læse rapporten, også selv om meget naturligvis er givet på forhånd.
Nej, når udtalelsen er så himmelråbende tåbelig, skyldes det, at Føljeton ved at ophøje Ulrik Frosts blik til at være »kønspolitisk neutralt« demonstrerer, at mediet ikke besidder selv den mest basale ligestillingspolitiske indsigt. I opslaget citerer man Ulrik Frost for følgende:
»Jeg glæder mig meget til at komme ind under huden på redaktionen. Jeg fornemmer allerede nu, at der er behov for et privilegietjek. Patriarkalske strukturer er til for at blive brudt, og dem glæder jeg mig til at nedbryde én for én her på Føljeton. Og så er det jo en redaktion, der består af fem hvide, gifte mænd. Jeg er sikker på, det bliver et par uger med en del overarbejde«.
Lyder det »kønspolitisk neutralt«? Nej, vel? Jeg vil tro, at selv en person, der intet ved om ligestillingspolitik, kan høre, at her ikke er tale om en neutral iagttager, men om en person, der vil gå til opgaven med udgangspunkt i egne ideologiske værdier, begreber og anskuelser.
Det undrer mig, at de gode folk på Føljeton, som er rundet af stor viden om politik og politiske strategier, ikke er bevidste om, at aktivister ikke er politisk neutrale. Jeg mener, det er vel nærmest definitionen på en aktivist, at han eller hun ikke er politisk neutral. En aktivist er en person, som mener, at noget i det eksisterende samfund er forkert og skal laves om. Ikke en person, der fra et neutralt udgangspunkt vejer for og imod.
Dermed årsagerne til mit opslag, hvis ordlyd jeg står ved.
PS: Hvis jeg var Føljeton, og hvis jeg valgte at forholde mig til kritikken, ville mit svar på den være følgende: »Kritikken af vores udtalelser om kønspolitik understreger, at vi har behov for det fokus på køn og ligestilling, Ulrik Frost kommer til at sætte på redaktionen i de kommende uger«. Jeg ville være fristet af at tilføje: »Vi udtalte os med vilje, som vi gjorde, fordi vi ønskede at starte en debat om kønspolitik«, men det ville nok være at spænde buen for meget, trods alt.
PPS: Hverken mit opslag eller dette indlæg er en kritik af Ulrik Frost. Ulrik har flere gange udtalt sig vidende om ligestillingsspørgsmål, og det er tydeligt, at han oprigtigt tror på, at feminisme er nøglen til at gøre verden til et bedre sted for alle. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, men det er den konkrete sag uvedkommende. Ulrik er desuden fuldstændig åben omkring sine holdninger. Respekt for det.