Dansk er det sprog af 25 undersøgte, som gennem kønnede associationer undertrykker kvinder mest. Forskere ønsker, at børnebøger skrives om.
Ifølge ny forskning er undertrykkelse af kvinder indbygget i det danske sprog.
Det skyldes ikke kun kønnede ord som ‘rengøringskone’ og ‘kassedame’, men i høj grad også mindre synlige sproglige associationer mellem diverse ord og de to køn.
Det fortæller flere medier, blandt andre Forbes og Science Daily.
Forskerne bag studiet, Molly Lewis and Gary Lupyan, har blandt andet set på, hvor ofte ord som ‘hjem’, ‘børn’ og ‘familie’ er associeret med ‘kvinde’, og hvor ofte ord som ‘arbejde’, ‘karriere’ og ‘forretning’ er associeret med ‘mand’.
Og deres studie viser, at dansk er det mest undertrykkende af de 25 sprog, de har undersøgt.
Dansk øverst på listen
De mest »male-career biased« sprog er ifølge studiet foruden dansk tysk (2) og norsk (3). Mindst præget af kønnede associationer er filipinsk (23), polsk (24) og malaj (25).
Listen optræder i flere medier, her gengivet efter Forbes.
- Danish
- German
- Norwegian
- Dutch
- Romanian
- English
- Hebrew
- Swedish
- Mandarin
- Persian
- Portuguese
- Hindi
- Italian
- Finnish
- French
- Korean
- Spanish
- Indonesian
- Arabic
- Japanese
- Croatian
- Turkish
- Filipino
- Polish
- Malay
Kan forklare kønsforskelle
Ifølge forskerne kan de kønnede associationer være med til at forklare kønsforskelle i uddannelsesvalg, for eksempel at der fortsat er færre kvinder end mænd på de naturvidenskabelige studier.
For sproget afspejler ikke bare, hvad vi tænker. Det er med til at skabe dem. Og når sproget kobler visse ord med visse køn, præger det vores opfattelse af, hvad der er muligt og rigtigt, mener de.
– Små børn er præget af stærke kønsstereotyper ligesom ældre voksne, og spørgsmålet er, hvor disse biases kommer fra, siger Molly Lewis ifølge Science Daily.
– Ingen har før kigget på implicit sprog – simpelt sprog, som optræder sammen i store mængder tekst – som kan give os information om stereotype normer i vores kultur og på tværs af forskellige sprog, tilføjer hun.
Ifølge Lewis og Lupyan indeholder sprog indirekte kønnede biases, som er med til at forme menneskers opfattelser af køn. Og disse biases optræder ofte i implicitte mønstre.
– Det mindre åbenlyse er, at megen information indeholdt i sprog, herunder information om kønsstereotyper, ikke optræder som direkte udtryk, men i statistiske relationer mellem ord på stor skala, siger Gary Lupyan.
– Selv uden at møde direkte udtryk er det muligt at lære, at der i sproget er en indbyggede stereotyper om, at kvinder er bedre til nogle ting og mænd til andre, uddyber han.
Skriv børnebøgerne om
Fordi de kønnede associationer er vævet ind i sproget, rammer de små børn, fra de lærer at tale. Molly Lewis mener derfor, det vil være en god idé at skrive børnebøgerne om, så de ikke indeholder kønnede biases.
– Implikationerne af disse resultater bør ikke undervurderes. Resultaterne lægger op til, at hvis du taler et sprog, som er meget biased, så er det mere sandsynligt, at du har kønsstereotype opfattelser, der forbinder mænd med karriere og kvinder med familie, siger hun.
Forskerne mener desuden deres resultatet bør indtænkes i arbejdet med algoritmer, så man undgår, at disse reproducerer eksisterende biases.
– Vores studie viser, at sproglig statistik forudsiger menneskers implicitte biases. Sprog med større kønsbiases har brugere med større kønsbiases, siger Gary Lupyan.
– Resultaterne er korrelationer, men sammenhængene vedbliver med at eksistere, når vi kontrollerer for diverse faktorer, og de lægger op til en kausal forklaring, tilføjer han.