23. februar, 2024

Du er en ussel kujon, Henrik Marstal

Jeg var venner med Henrik Marstal på Facebook indtil i dag. Billede: Screenshot, Deadline, DR2/arkivfoto.Henrik Marstal tør ikke sætte »sine egne« på plads. Så hellere blokere sig ud af problemet.

Efter måneders Facebook-venskab blev jeg i dag blokeret af Henrik Marstal på det sociale medie.

Det skete, efter jeg i en tråd på hans side havde sagt fra over for to feminister, der talte nedladende til og om mig. De bidrog på ingen måde konstruktivt til tråden, men var alene til stede for at udsprede deres galde.

Jeg skrev til en af dem, at hun skulle skamme sig over sin opførsel.

Det var Henrik Marstal imidlertid ikke enig i. I en kommentar fastslog han, at ingen i tråden havde noget at skamme sig over, og at jeg skulle holde op med at genere dem.

Lad os tage den igen i slowmotion:

1. Det var »min« tråd, idet det var mig, der indledte den med en kommentar til Henrik Marstals opslag. Der var altså ikke tale om, at jeg skrev i »deres« tråd. Der var tale om, at de skrev i »min«.

2. Jeg havde alene skrevet noget, der var relevant i forhold til Henrik Marstals opslag. Opslaget handlede om en mulepose, Henrik Marstal havde fået af den profeministiske forening DareGender, og som han gerne ville takke DareGender for. Jeg skrev til Henrik Marstal i min kommentar, at han kunne takke sig selv, hvis han bor i København, da DareGender modtager støtte fra Københavns Kommune.

3. En feminist kastede sig umotiveret over mig. Hun skrev blandt andet, at jeg skulle »holde kæft«.

4. Andre deltog efterfølgende i tråden. Den oprindelige feminist fortsatte og hånede mig blandt andet for min hjemmeside. En ny kom til og kaldte mig ligeledes en troll.

5. Jeg skrev, at hun skulle skamme sig over sin opførsel.

Hvorefter Henrik Marstal skrev, at jeg skulle holde op med at genere dem?

Nej, Henrik Marstal. Den må du længere ud på landet med. Det, du er ude i her, er victim blaming. Det var mig, der blev overfaldet, og alligevel er det mig, du beder ændre adfærd?

Det hænger ikke sammen.

Det skrev jeg til Henrik Marstal.

Hvorefter han blokerede mig.

I den tid, jeg har været venner med Henrik Marstal på Facebook, har jeg behandlet ham med respekt.

Det gælder både, når jeg har deltaget i debatter under hans opslag, og når folk har kommenteret de artikler om ham, jeg har skrevet her på siden. I flere sådanne tilfælde har jeg bedt folk om at gå efter bolden, ikke manden.

Det er i det lys, blokeringen skal ses.

Henrik Marstal har valgt at blokere et menneske, der nysgerrigt rakte hånden frem på en respektfuld måde. Og hvorfor? For at tækkes en gruppe mennesker, der tror, at politiske uenigheder berettiger, at man opfører sig respektløst over for andre.

Jeg synes, det er trist, at det ikke er muligt at tale sammen på tværs af opfattelser. Der kommer sjældent noget godt ud af at barrikadere sig bag ekkokamrenes tykke mure.

Allerede for en dag eller to siden ville en anden af de disse frådende feminister have Henrik Marstal til at blokere mig. Jeg fortalte hende, at det i mine øjne ville være en fattig løsning.

»Jeg håber, at Henrik Marstal, modsat jer, ønsker at lade sig udfordre af mennesker, der ser anderledes på tingene, end han selv gør.

Jeres mantra er: “Hvis du ikke er enig med os, skal du blokeres og ties ihjel.” Det er så ukonstruktivt, som det kan blive, og det er grotesk, at I ikke selv kan se problemet.

Jeg taler løbende med feminister for at prøve at forstå, hvorfor I mener, hvad I mener. Imens render I rundt og leger blokér-leg«, skrev jeg.

Men åbenlyst ikke til den store nytte.

Når feministerne var så aggressive i de tråde, jeg deltog i, skyldtes det naturligvis, at de ikke ville have, at jeg legede med på deres legeplads: Henrik Marstals Facebook-side.

De vidste godt – det ved feminister generelt godt – at de ikke ville komme langt med argumenter. Det er nemlig svært at argumentere, når man tager så fundamentalt fejl, som de gør.

Derfor måtte de komme mig til livs på anden vis.

Og det blev altså ved at svine mig til igen og igen, indtil jeg reagerede, hvorefter Henrik Marstal kunne pege på min reaktion og bruge den som årsag til at blokere mig.

Sørgeligt.

Nu kunne man selvfølgelig lade det passere og fortsætte, som om intet var hændt. Men det agter jeg ikke. Hvis Henrik Marstal tror, at han kan pisse på mig, uden at det får konsekvenser, må han tro om igen.

Lige nu er der naturligvis ikke meget, jeg kan stille op. Henrik Marstal sidder med alle trumferne, herunder en spirende politiske karriere og fri adgang til den offentlige debat.

Men verden er ikke et statisk sted.

Måske befinder jeg mig en dag i en position, hvor jeg kan hjælpe Henrik Marstal. Eller det modsatte. Og gør jeg det, vil jeg tænke tilbage på, hvordan Henrik Marstal behandlede mig i dag.

På øjeblikket, hvor han skulle forsvare mig mod nogle af »sine egne« – og svigtede.

Føj for satan, din usle kujon.

I slipstrømmen på min blokering har Henrik Marstal blokeret adskillige andre, som alle har det til fælles, at jeg er venner med dem på Facebook.

Et godt råd er derfor at forholde dig i ro hos Henrik Marstal, hvis du er venner med os begge og gerne vil fortsætte med at være det.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview