Du er en ussel kujon, Henrik Marstal
Jeg var venner med Henrik Marstal på Facebook indtil i dag. Billede: Screenshot, Deadline, DR2/arkivfoto.Henrik Marstal tør ikke sætte »sine egne« på plads. Så hellere blokere sig ud af problemet.
Efter måneders Facebook-venskab blev jeg i dag blokeret af Henrik Marstal på det sociale medie.
Det skete, efter jeg i en tråd på hans side havde sagt fra over for to feminister, der talte nedladende til og om mig. De bidrog på ingen måde konstruktivt til tråden, men var alene til stede for at udsprede deres galde.
Jeg skrev til en af dem, at hun skulle skamme sig over sin opførsel.
Det var Henrik Marstal imidlertid ikke enig i. I en kommentar fastslog han, at ingen i tråden havde noget at skamme sig over, og at jeg skulle holde op med at genere dem.
Lad os tage den igen i slowmotion:
1. Det var »min« tråd, idet det var mig, der indledte den med en kommentar til Henrik Marstals opslag. Der var altså ikke tale om, at jeg skrev i »deres« tråd. Der var tale om, at de skrev i »min«.
2. Jeg havde alene skrevet noget, der var relevant i forhold til Henrik Marstals opslag. Opslaget handlede om en mulepose, Henrik Marstal havde fået af den profeministiske forening DareGender, og som han gerne ville takke DareGender for. Jeg skrev til Henrik Marstal i min kommentar, at han kunne takke sig selv, hvis han bor i København, da DareGender modtager støtte fra Københavns Kommune.
3. En feminist kastede sig umotiveret over mig. Hun skrev blandt andet, at jeg skulle »holde kæft«.
4. Andre deltog efterfølgende i tråden. Den oprindelige feminist fortsatte og hånede mig blandt andet for min hjemmeside. En ny kom til og kaldte mig ligeledes en troll.
5. Jeg skrev, at hun skulle skamme sig over sin opførsel.
Hvorefter Henrik Marstal skrev, at jeg skulle holde op med at genere dem?
Nej, Henrik Marstal. Den må du længere ud på landet med. Det, du er ude i her, er victim blaming. Det var mig, der blev overfaldet, og alligevel er det mig, du beder ændre adfærd?
Det hænger ikke sammen.
Det skrev jeg til Henrik Marstal.
Hvorefter han blokerede mig.
I den tid, jeg har været venner med Henrik Marstal på Facebook, har jeg behandlet ham med respekt.
Det gælder både, når jeg har deltaget i debatter under hans opslag, og når folk har kommenteret de artikler om ham, jeg har skrevet her på siden. I flere sådanne tilfælde har jeg bedt folk om at gå efter bolden, ikke manden.
Det er i det lys, blokeringen skal ses.
Henrik Marstal har valgt at blokere et menneske, der nysgerrigt rakte hånden frem på en respektfuld måde. Og hvorfor? For at tækkes en gruppe mennesker, der tror, at politiske uenigheder berettiger, at man opfører sig respektløst over for andre.
Jeg synes, det er trist, at det ikke er muligt at tale sammen på tværs af opfattelser. Der kommer sjældent noget godt ud af at barrikadere sig bag ekkokamrenes tykke mure.
Allerede for en dag eller to siden ville en anden af de disse frådende feminister have Henrik Marstal til at blokere mig. Jeg fortalte hende, at det i mine øjne ville være en fattig løsning.
»Jeg håber, at Henrik Marstal, modsat jer, ønsker at lade sig udfordre af mennesker, der ser anderledes på tingene, end han selv gør.
Jeres mantra er: “Hvis du ikke er enig med os, skal du blokeres og ties ihjel.” Det er så ukonstruktivt, som det kan blive, og det er grotesk, at I ikke selv kan se problemet.
Jeg taler løbende med feminister for at prøve at forstå, hvorfor I mener, hvad I mener. Imens render I rundt og leger blokér-leg«, skrev jeg.
Men åbenlyst ikke til den store nytte.
Når feministerne var så aggressive i de tråde, jeg deltog i, skyldtes det naturligvis, at de ikke ville have, at jeg legede med på deres legeplads: Henrik Marstals Facebook-side.
De vidste godt – det ved feminister generelt godt – at de ikke ville komme langt med argumenter. Det er nemlig svært at argumentere, når man tager så fundamentalt fejl, som de gør.
Derfor måtte de komme mig til livs på anden vis.
Og det blev altså ved at svine mig til igen og igen, indtil jeg reagerede, hvorefter Henrik Marstal kunne pege på min reaktion og bruge den som årsag til at blokere mig.
Sørgeligt.
Nu kunne man selvfølgelig lade det passere og fortsætte, som om intet var hændt. Men det agter jeg ikke. Hvis Henrik Marstal tror, at han kan pisse på mig, uden at det får konsekvenser, må han tro om igen.
Lige nu er der naturligvis ikke meget, jeg kan stille op. Henrik Marstal sidder med alle trumferne, herunder en spirende politiske karriere og fri adgang til den offentlige debat.
Men verden er ikke et statisk sted.
Måske befinder jeg mig en dag i en position, hvor jeg kan hjælpe Henrik Marstal. Eller det modsatte. Og gør jeg det, vil jeg tænke tilbage på, hvordan Henrik Marstal behandlede mig i dag.
På øjeblikket, hvor han skulle forsvare mig mod nogle af »sine egne« – og svigtede.
Føj for satan, din usle kujon.
I slipstrømmen på min blokering har Henrik Marstal blokeret adskillige andre, som alle har det til fælles, at jeg er venner med dem på Facebook.
Et godt råd er derfor at forholde dig i ro hos Henrik Marstal, hvis du er venner med os begge og gerne vil fortsætte med at være det.
Fat mod, Tobias. De graver deres egen grav.
Det bedste du kan gøre er at vedblive med at være en skarp og kritisk fornuftens stemme.
Tak for støtten, Henrik.
Det er for længst gået op for os alle at feminister netop ikke kan vinde en argumentation på “reelle argumenter, og når man så ovenikøbet ikke har rent mel i “muleposen”, ja så kommer det ikke bag på mig at en feminist (og slet ikke HM) benytter sig af den metode.
Det er heldigvis ved at gå op for de fleste kvinder.
Bare hold fast Tobias i din evigt sobre facon.
Tak for de venlige ord, Bo. 🙂
Artiklen symboliserer et lavpunkt for skribenten, Tobias Petersen. Inden artiklens publisering skrev jeg en kommentar til et facebook-opslag hvori jeg skrev at Tobias truer Henrik Marstal til at være facebookvenner igen. Det var blandt andet fordi Tobias havde skrevet følgende:
“Hvis du virkelig har tænkt dig, at vi skal have en krig, så tager vi en krig. Og så er det slut med høfligheden – i enhver henseende.”
Tobias benægtede at teksten er en trussel mod Henrik og det hele handler om respekt. Efterfølgende valgte Tobias ironisk nok at blokere mig da jeg sammenlignede citatets ordvalg, med hvad der kommer ud af munden på den amerikanske præsident. Og jeg tilføjede, at han virker uendeligt forbitret. Jeg synes endvidere at Tobias opfører sig dumt.
Det er ærgerligt for sådan har det bestemt ikke altid været. På reelligestilling.dk kan man læse spændende artikler, omend ikke med den store sproglige begavelse, så indeholder artiklerne gode pointer. F. eks. i forbindelse med hvordan samfundet bør forholde os til voldtægt.
Jeg har dog mistet en hel del respekt for Tobias. Hvis en debattør ønsker at blive taget alvorligt, skal han/hun ikke opfordre til krig, hvad end det er ment bogstaveligt eller i overført betydning. i stedet bør man være saglig og have integritet. Tobias angriber Henrik Marstal personligt, ikke sagligt. Han går efter manden, ikke bolden. Efter min mening er der tale om hel uhørt ringeagt som er hel unødvendigt at bruge tid på hvorfor det bliver ynkeligt at være vidne til.
Kære Tobias. Du har 348 følgere på facebook og derfor ingen reel indflydelse. Du er desværre kørt i grøften. Henrik Marstal er ligeglad med dig. Tag dig sammen.
Tak for at tydeliggøre, hvorfor vi ikke længere er venner på Facebook.
PS: Det er den angribende part, der starter en krig. Ikke den angrebne. Og det gælder også, når der er tale om krig i overført betydning.
For at tydeliggøre hvorfor du og Henrik ikke længere er venner på Facebook måske? I øvrigt siger jeg blot hvad mange tænker.
Ja, præcis Tobias! Du har ret i sidstnævnte pointe. Snak ind i spejlet.
Jeg har ikke tænkt mig at fortsætte dette sidespor, men som en sidste kommentar kan jeg forsikre dig for, at jeg ikke er sat i verden for at behage hverken dig, Henrik Marstal eller »mange«.
Jeg kæmper for et mere ligestillet Danmark og en mere lige ligestillingsdebat. Det kommer I ikke til at stoppe.
God sommer Martin.
Nu lyder du mere som en stereotyp politibetjent fra sydstaterne.
Du behøver ikke ønske mig god sommer. Du mener det jo ikke 🙂
I øvrigt. Igen er du helt ude i hampen hvis du tror jeg forsøger at stoppe din såkaldte krig. Jeg føler mig meget underholdt. Så fortsæt du bare, Tobias 🙂
Wow Tobias. Er det ikke en anelse hysterisk at være så hævngerrig, fordi en mand ikke har bakket dig op på facebook og har valgt at blokere dig? Ja du blev da uretfærdigt behandlet, men hvis det er den form for uretfærdig behandling der får dig til at føle, at du ligefrem bliver pisset på, så lever du et ekstremt heldigt liv.
Det er værd at pointere (i ligestillingens navn), at hvis det været en en kvinde, der havde skrevet sådan et oplæg, var hun blevet bedt om at tage en tudekiks.
Derudover er der tit folk der sviner andre til på din facebookside uden at du forsvare dem, så hvorfor forventer du mere ad andre mennesker?
“Ja du blev da uretfærdigt behandlet, men hvis det er den form for uretfærdig behandling der får dig til at føle, at du ligefrem bliver pisset på, så lever du et ekstremt heldigt liv.”
Sådan kan man ikke slutte. Jeg er sikker på, der findes kræftpatienter, der bliver vrede, hvis en fodbolddommer begår en afgørende fejl mod deres hold i en vigtig kamp. Større problemer fjerner ikke på magisk vis mindre problemer.
Det med at jeg “føler”, jeg bliver pisset på, forstår jeg ikke. Jeg bliver meget tydeligt pisset på. Hvad skal man ellers kalde det, når en person vælger at reagere på et angreb ved at blokere den angrebne?
“Derudover er der tit folk der sviner andre til på din facebookside uden at du forsvare dem, så hvorfor forventer du mere ad andre mennesker?”
Jeg kan ikke være til stede hele tiden, og det er hver gang en afvejning mellem “højt til loftet” og “tilsvining”.
Jeg synes i øvrigt du overser asymmetrien i det her. Henrik Marstal har en helt anden platform, end jeg har, og er i stand til at udøve meget mere magt gennem en blokering, end jeg er. Det, vi ser her, er den stærke, der træder på den svage.
“Nu kunne man selvfølgelig lade det passere og fortsætte, som om intet var hændt. Men det agter jeg ikke. Hvis Henrik Marstal tror, at han kan pisse på mig, uden at det får konsekvenser, må han tro om igen.
Lige nu er der naturligvis ikke meget, jeg kan stille op. Henrik Marstal sidder med alle trumferne, herunder en spirende politiske karriere og fri adgang til den offentlige debat.
Men verden er ikke et statisk sted.
Måske befinder jeg mig en dag i en position, hvor jeg kan hjælpe Henrik Marstal. Eller det modsatte. Og gør jeg det, vil jeg tænke tilbage på, hvordan Henrik Marstal behandlede mig i dag.
På øjeblikket, hvor han skulle forsvare mig mod nogle af »sine egne« – og svigtede.”
Føj for satan, din usle kujon.”
Det er heller ikke den slutning jeg laver. For mig at se mangler der proportionalitet imellem at en person (betydningsfuld i din verden eller ej) uretmæssigt har blokeret dig på facebook og så at udtrykke et ønske om at få ham ned med nakken i fremtiden og skrive et længere indlæg, hvor du kalder ham en ussel kujon. Det er da helt rimeligt, at du bliver irriteret, men din reaktion virker overdreven.
Lige noget lidt andet. Er det den første kommentar angående Københavns kommune og muleposen som du hentyder til med denne sætning: “Henrik Marstal har valgt at blokere et menneske, der nysgerrigt rakte hånden frem på en respektfuld måde.”?
Jeg har lige ændret der her afsnit, så det står lidt skarpere:
Det er heller ikke den slutning jeg laver. For mig at se mangler der proportionalitet imellem at en person (betydningsfuld i din verden eller ej) uretmæssigt har blokeret dig på facebook og så at udtrykke et ønske om at få ham ned med nakken i fremtiden. Det er da helt rimeligt, at du bliver irriteret, men din reaktion virker overdreven.
Det hører med i det samlede billede, at jeg tålmodigt i dagevis har tolereret chikane fra diverse feminister i tråde under Henriks opslag, uden at han greb ind. Ligesom det hører med, at han flere gange har tillagt mig holdninger, jeg ikke har, og som jeg endda i nogle tilfælde eksplicit havde gjort rede for, at jeg ikke havde. Endelig skal det ses i lyset af måden, det sker på: at manden i ramme alvor blokerer mig, fordi jeg forsvarer mig mod et angreb fra folk, der intet har at gøre i tråden.
Sætningen med et menneske, der nysgerrigt rakte hånden frem, handler om mig. Jeg tog initiativ til at blive venner på Facebook, og jeg mener, at jeg har behandlet manden respektfuldt lige siden.
Okay konteksten hjælper en anelse på det. Jeg har dog stadig svært ved at forstå, hvorfor hans handling har så stor betydning for dig, at du reagerer så kraftigt og tænker på fremtidig hævn.
Ordvalget “pisse på mig” får det til at lyde som om han virkelig har svigtet dig.
Nu har jeg tjekket facebookopslaget og i forhold til din fremhævede facebookkommentar, så virker den mest af alt lidt malplaceret. Det som om du bare vil stikke lidt til organisation uagtet budskabet i Henriks opslag.
Selvfølgelig skal folk snakke pænt til hinanden, men det er lidt vildt at opfatte “hold nu kæft” i en facebooktråd som et angreb og begynde at snakke om victimblaming fra Henriks side.
Som sagt var det her kulminationen på flere dages chikane – se det eksempel jeg giver på, hvordan jeg svarede en feminist, der umotiveret krævede mig blokeret en dag eller to tidligere – og gu’ er det at pisse på mig at blokere mig på baggrund af, at andre overfuser mig (og det er, hvad Henrik Marstal selv skriver, der skete).
PS: Jeg tror ikke, der følger et krav om størrelse med begrebet ‘victim blaming’. Jeg tror, det gælder alle tilfælde, hvor nogen tillægger ofre ansvar for hændelser, de ikke har ansvar for. Altså tilfælde som dette.
Der er en stor mulighed for læring:
Lav din egen side, med din egne principper. Byg en stærk platform med dine egne følgere
Tag diskussioner hvor du er i kontrol, det er dig der bestemmer om der skal blokeres.
Brug fakta og valide argumenter, erkend når der fejles og vis en konsistent linie i debatten, så ingen kan stille spørgsmålstegn ved lødigheden.
Det tager laaaaaang tid, men du er på vej.
Denne side refereres mere og mere og FB siden får flere og flere følgere.
Marstal har for længe siden bekendt kulør som angrende kvindehader, lad ikke ham og tilsvarende populister sætte standarden.
Illegitimi non carborundum !
Tak for rådene, Peter. 🙂
Jeg kan se at der er nogen her på tråden der ikke mener, det er “at blive pisset på”, når man bliver blokeret på facebook, blot fordi man argumenterer sagligt.
Den slags kan man selvfølgelig være uenige om men jeg tror generelt folk føler det er en voldsom handling at blive udsat for en blokering på facebook.
Derudover forstår jeg ikke hvordan “tudekiks” og “i ligestillingens navn” kan blive blandet ind i denne debat her, ganske uden eksempler eller videre forklaring.
Jeg forstår godt hvis låget ryger af når man uretfærdigt bliver blokeret på facebook. Heldigvis ved alle jo at du altid er sober og velargumenterende Tobias. Det er det der gør det så svært at være feminist. Pludselig mener Henrik at anderledes meninger giver ret til overfusning. AK!
Det er en skam at man ikke kan se hele tråden, for jeg tror ikke Anne og Martin her på tråden forstår, deer flere overfusende kommetarer end dem du viser.
Ligesom alle andre er Henrik Marstal i sin gode ret til at bestemme, hvem han blokerer, og hvem han ikke blokerer, og han skylder ikke nogen en undskyldning for at udøve denne ret. Bare for at have det på det rene.
Når jeg blev vred over blokeringen for et par dage siden, skyldtes det måden, det skete på. Jeg forsvarede mig – i øvrigt ret stille og roligt – mod to personer, der ikke bidrog med noget andet end tilsvining af mig, og så valgte han gudhjælpemig at blokere mig og ikke dem. Endda efter at have anerkendt, at det var dem, der ud af det blå overfusede mig. Det skriger til himlen.
Enig,
uretfærdigt er et forkert ord at bruge, og mente også bare “uden anden grund end at argumenterne ikke slog til”.
Tjaa som du selv siger, har man ingen argumenter må man angribe manden i stedet for, men dog kan man fare op da debatter som disse oftest trods man forholder sig til substansen godt kan lade en finke eller to ryge af panden, altså bølger kan gå højt.
Nu det ingen hemmelighed jeg ikke nære megen respekt for Henrik Marstal med hans holdninger, som person kender jeg ham ikke, men det viser med din oplevelse her han sætter sit omdømme højre end emnets substans, dermed han vælger sin feministiske ideologi højre end andet.
Men sådan har jeg selv oplevet det efterhånden, plejer blot at udstille dem på en bestemt og hård men sammentidlig høflig og respektfuld måde, så hvis der skulle side nogle fornuftige læsere derude et sted så har de et bedre alternativ, hvilket er sådan vi må debattere.
Vi skal som Tom Andkjær udtalte i en af hans videoer blive bedre til at debattere, det et stort problem for sammenfundet at vi netop ikke kan finde ud af det i dag ordenligt, men Tobias, jeg nære stor respekt i du forsøger, det mere end jeg selv ville have overskud til at gøre i længere tid, så skal man have luft, da jeg kun kan magte sådanne mennesker i små doser.
Men ros for din indsats, gid flere ville tage og gøre som du! 🙂
Vi skal blive bedre til at debattere og første skridt er en ligeværdig og gerne modereret debat.
Så længe den ene part i en debat / diskussion har magt til at blokere den anden, er det ikke en ligeværdig debat. Konklusionen er kun at debattere i et uvildigt forum, styret af en moderator, som kan markere indlæg som ikke bidrager til debatten. Moderatoren deltager selvsagt ikke i debatten, kan genkende både svinere og trolde og har beføjelser til at smide dem ud på et sidespor.