Professor Hans Bonde sætter spørgsmålstegn ved fornuften i Emmanuel Macrons beslutning om at opstille lige mange mænd og kvinder ved det franske parlamentsvalg.
Er det et udtryk for ligestilling, at den franske præsident Emmanuel Macron ved det franske parlamentsvalg besluttede sig for, at hans parti skulle have lige mange kvindelige og mandlige kandidater?
Ja, hvis man mener, at ligestilling handler om repræsentation. Nej, hvis man mener, at ligestilling handler om at sikre det enkelte individ mod diskrimination.
Sådan lyder analysen fra professor, ph.d. og dr. phil ved Københavns Universitet Hans Bonde, der tager emnet op i et debatindlæg i Berlingske.
Politisk uerfarne kvinder
– Svaret må være ja, hvis man mener, at selve det, at kvinder er stærkt repræsenteret, er et udtryk for ligestilling, indleder han.
– Formodningen er da, at disse politisk uerfarne kvinder med stor hast vil tilegne sig den fornødne politiske viden og gennem deres køn og deres friske syn på sagerne vil kunne gøre op med korruption og indspisthed i det gamle politiske system, fortsætter professoren.
– Svaret må være nej, hvis man mener, at politisk repræsentation skal afhænge af egen indsats, og at ligestilling er defineret ved, at alle har ret til at stille op i fri konkurrence, tilføjer han.
Hans Bonde, der blandt andet er kendt for sin kritik af såkaldte ‘kvindekvoter’ på danske universiteter, hælder selv til den sidste ligestillingsopfattelse og stiller sig tvivlende over for, om Macrons kvinder vil kunne løse de opgaver, der venter dem.
– Vil Macrons kvindelige parlamentarikere blomstre og skabe nyt håb for et korruptionsplaget Frankrig, eller vil de blot blive føjelige instrumenter i en ny patriarks politikudøvelse? Det bliver spændende at følge, afslutter han.