25. oktober, 2024

Feminist angriber Ditte Giese: Tjek dit hvide privilegium, før du udtaler dig racistisk igen

– Jeg savner min ungdoms uskyldige og fjollede fastelavns- og karnevalsfester, hvor både børn og voksne kom udklædt som noget sjovt. Hotdog, rengøringsdame, kineser, robot, zebra, Fraggle. Den slags. Sådan skrev kulturjournalist og debatredaktør på Politiken Ditte Giese i går i en klumme om udklædnings. Klummen har siden mødt kritik fra feminister, der mener, at Giese udtaler sig racistisk. Billede: Arkivfoto/screenshot fra artiklen.

Politikens Ditte Giese beskyldes for at udtale sig racistisk i klumme om fastelavnsudklædning. I klummen skriver Giese blandt andet, at hun savner at kunne klæde sig ud som kineser.

– Jeg savner min ungdoms uskyldige og fjollede fastelavns- og karnevalsfester, hvor både børn og voksne kom udklædt som noget sjovt. Hotdog, rengøringsdame, kineser, robot, zebra, Fraggle. Den slags.

Sådan skrev Ditte Giese, der er kulturjournalist og debatredaktør på Politiken, i en klumme om fastelavnsudklædning, som blev bragt på Politiken i går.

Tjek dit hvide privilegium, før du udtaler dig racistisk igen

Klummens ærinde var at diskutere rimeligheden i, at al udklædning til kvinder er »slutty«, men det er ikke debatten om frække kostumer til kvinder, der har fået læserne til at reagere.

I hvert fald ikke de feministiske af slagsen. Her er opmærksomheden i stedet rettet mod ordet »kineser« i Gieses opremsning af sjove udklædninger.

Det meddeler Giese på Facebook, hvor hun citerer en af de kritiske beskeder, hun har modtaget som konsekvens af klummen.

– Jeg vil gerne oplyse dig at jeg altid har betragtet det at klæde sig ud som kineser og lign. altid har været racistisk og jeg ønsker ikke flere børn udklædt racistisk, skriver feministen, hvis identitet Giese holder anonym.

– Jeg synes det er så ærgerligt når hvide feminister er racistiske og ville ønske at I i stedet ville være solidariske med ikke-hvide kvinder, fortsætter vedkommende.

– Jeg kan på det kraftigste anbefale at du tjekker dit hvide privilegium og orienterer dig meget bredere før du udtaler dig racistisk igen, medmindre din racisme er et helt bevidst valg, afslutter den vrede feminist.

Den feministiske debat er grotesk og verdensfjern

I sit opslag fortæller Giese, at beskeden ikke står alene.

– I går skrev jeg i en klumme, at jeg var klædt ud som kineser til fastelavn som barn. Det var der en del unge feminister, der blev meget vrede over, beretter hun.

Hun skriver desuden, at beskeden viser, hvor langt ude den feministiske debat efterhånden er.

– Besked[en] er et fornemt eksempel på, hvor verdensfjern og grotest den feministiske debat er blevet, og hvorfor jeg ikke er medlem af nogle af grupperne, ikke kommer til arrangementerne, ikke deltager i debatterne, skriver Giese.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview