»Hvis nogle uskyldige mænds ry rammes i forbindelse med fjernelsen af patriarkatet, er det en pris, jeg er villig til at betale«, skriver hun på Twitter.
Falske anklager om voldtægt og andre seksuelle overgreb kan have alvorlige konsekvenser for de mænd, de rammer.
Men det er ikke et problem. I hvert fald ikke, hvis man spørger den amerikanske feminist Emily Lindin, der blandt andet er klummeskribent for Teen Vogue
Uskyldige mænds skæbner bekymrer mig ikke
– Her er en upopulær holdning: Jeg bekymrer mig faktisk overhovedet ikke over, at uskyldige mænd mister deres job på grund af falske anklager om seksuelle overgreb eller sexchikane, skriver hun på Twitter.
https://twitter.com/EmilyLindin/status/933073784822579200
– For det første sker falske anklager kun meget sjældent, så overhovedet at tage det op nærmer sig at være en afsporingstaktik. Det er en mikroskopisk risiko i sammenligning med det foreliggende problem: verdensomspændende, systemisk undertrykkelse af halvdelen af befolkningen, fortsætter hun.
– Og vigtigere: Værdien af, at vi alle får mulighed for endelig at fortælle sandheden samt indvirkningen på ofrene, vejer langt tungere end tabet af nogen mands omdømme, uddyber Emily Lindin.
– Beklager. Hvis nogle uskyldige mænds ry rammes i forbindelse med fjernelsen af patriarkatet, er det en pris, jeg er villig til at betale, tilføjer den amerikanske feminist.
Vi lever i en tåge af angst
En af de mænd, Emily Lindin ikke bekymrer sig om, er den svenske filminstruktør Ulf Malmros, der er hårdt ramt, efter en kvinde har fremsat en voldtægtsanklage mod ham, han pure afviser.
Malmros har anmeldt kvinden, der skrev om den påståede voldtægt i en lukket Facebook-gruppe, for bagvaskelse. Men han frygter, at konsekvenserne af anklagen vil forfølge ham for altid, uanset udfaldet af sagen.
– Dette ubehagelige rygte kommer ikke bare til at følge mig livet igennem, det kommer også til at følge min familie. Ikke mindst min kone, som også arbejder i filmbranchen, skriver han i et indlæg i svenske Aftonbladet.
– I dag lever vi i en tåge af angst. Vi kan ikke spise. Vi kan ikke arbejde. Børnene vil ikke i skole, og hele familiens forsørgelse er truet. Vi er gået i stykker, uddyber han.
– Fra at have levet et udadvendt, kreativt og erhvervsaktivt liv, befinder jeg mig nu i et mareridt, henvist til isolering, fortsætter den svenske instruktør.
– Jeg vælger at gå ud med mit navn, eftersom jeg ikke accepterer at blive beskyldt for noget, jeg ikke har gjort. Skammen er ikke min. Skammen er forøverens, og i dette tilfælde er den hendes, afslutter Ulf Malmros.