Fremtidens feminisme skal gennnemføres ved revolution og blandt andet bekæmpe »den heteroseksuelle monogame kærlighedskult«, mener dansk feminist.
Nogle taler om, at nutidens feminisme repræsenterer en »fjerde bølge«, men så langt er vi slet ikke.
Det mener den feministiske blogger Astrid Vang Hansen, der skriver på det venstreorienterede medie Modkraft.
Tværtimod har vi kun set to bølger, den første omkring 1870 til 1930 og den anden i 1960’erne og 1970’erne, påpeger hun på sin blog.
Farvel til den private ejendomsret og det heteroseksuelle parforhold
Astrid Vang Hansen er dog ikke i tvivl om, at en tredje bølge er på vej, og i sit seneste indlæg oplister hun 10 punkter, som efter hendes opfattelse bør være kernen i den.
– Følgende perspektiver bør blive centrale i den kommende tredjebølgefeminisme, ligesom det bør være venstreorienterede feministers fremmeste opgave at sikre at de bliver det, skriver Hansen, inden hun præsenterer sin liste:
1. Teknologien skal understøtte menneskers maksimale kontrol over egen krop og reproduktion og sikre total frigørelse af seksualiteten fra reproduktionen.
2. Lokal fødevaresuverænitet under demokratisk kontrol, skal sikre lighed, sundhed og bæredygtighed for alle.
3. Kollektive boformer med kollektiv organisering af omsorgsarbejde, herunder også omsorgen for børn, skal have samfundsmæssigt hegemoni.
4. Skellet mellem produktivt og reproduktivt arbejde skal nedbrydes gennem afskaffelse af den private ejendomsret over produktionsmidlerne.
5. Organisering af infrastruktur, herunder både transport og fordeling af forsyninger som energi, vand, varme og øvrige centrale ressourcer, skal underlægges fuld demokratisk kontrol og organiseres ud fra principper om lighed og bæredygtighed.
6. Der skal ske et opgør med kønsrollerne og den heteroseksuelle monogame kærlighedskult, til fordel for en ideologi baseret på fuldstændigt frie seksuelle relationer, og kollektive omsorgs- og kærlighedsidealer.
7. Teknologien, herunder informationsteknologien, skal bruges til at sikre en dramatisk nedsættelse af arbejdstiden, en kønsneutral fordeling af alt samfundsmæssigt nødvendigt arbejde og en total økonomisk ligestilling af alle voksne mennesker.
8. Skellet mellem det private isolerede ”hjem” og det offentlige rum skal nedbrydes gennem et opgør med den private ejendomsret over jord og boliger, og gennem en nedbrydning af de magtstrukturer der i praksis begrænser de demokratiske frihedsrettigheder så som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og organisationsfrihed for alle.
9. Al våbenproduktion og alle institutioner der har til formål at opdrage mennesker til at adlyde hierarkier og til at anvende vold, herunder al militærtræning, skal afskaffes.
10. Alle mennesker skal have lige ret til at færdes alle steder på kloden og på et hvert geografisk sted skal regler og rettigheder være lige for alle.
En revolution er nødvendig
Flere af de 10 punkter kan forekomme drastiske, og det er ikke tilfældigt, understreger Astrid Vang Hansen.
– En gennemførelse af et sådan program vil efter min mening sikre en virkelig feministisk frigørelse, følgelig en frigørelse af alle mennesker. Ingen tvivl om at programmet er radikalt og at vi taler om en revolution her, men det er netop pointen. Ønsker man for alvor et opgør med undertrykkelse på baggrund af køn, er en sådan revolution nødvendig, skriver hun.
– Heldigvis har flertallet af jordens befolkning en helt åbenlys interesse i at gøre op med undertrykkelse på baggrund af køn og derfor har vi også et godt udgangspunkt for at vinde opbakning til denne revolution, tilføjer hun.
Indlægget runder Astrid Vang Hansen af med en opfordring til ligesindede om at deltage i kampen.
– Kære medsøstre, kammerater og queers: Lad os nu bevise gennem handling at vi kan meget mere end at diskutere sprogbrug og identiteter, vi kan nemlig forandre verden!, afslutter hun.