Boganmeldelse: Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm er en bog om holdninger, beslutninger og konsekvenser.
Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm er en indføring i Karen Wests liv, tanker og politiske kampe. Bogen, som er 209 sider lang, er opbygget som én lang samtale mellem forfatter Thomas Vilhelm og bogens hovedperson, Karen West. Udvekslingen mellem to de forekommer naturlig, og Vilhelm gør det godt i sin rolle som interviewer. West og Vilhelm kender hinanden, hvilket fremgår af bogen, men det forhindrer ikke Vilhelm i undervejs at stille enkelte kritiske spørgsmål. Overordnet er Vilhelm dog mere medspiller end modspiller, og fungerer – ikke ulig en coach – som manden, der ved at dirigere samtalen det rigtige sted hen igangsætter Wests refleksioner. På grund af sin samtaleform er bogen ikke strengt kronologisk opbygget, men i grove træk handler første tredjedel om Wests opvækst, ungdom og voksenliv, mens de sidste to tredjedele handler om Wests politiske engagement og deltagelse i kampen for minoritetskvinders rettigheder.
Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm vil uden tvivl blive læst meget forskelligt. Ikke blot af læsere med forskellige politiske udgangspunkter, men også af læsere i forskellige aldre. Karen West er født i 1951, og for læsere på Wests egen alder vil bogens anekdoter om 70’ernes hash, sex og kvindekamp med stor sandsynlighed vække nostalgisk glæde, mens de for yngre læsere vil give et indblik i en tid, som i dag kan virke fjern og undertiden være svær at forstå.
Fra et køns- og ligestillingsperspektiv er Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm interessant af flere årsager. Dels bliver det via Wests fortællinger om 70’ernes kvindekamp gjort håndgribeligt, hvorfor feminisme dengang var relevant for etnisk danske kvinder. Der var urimelige kønsuligheder at kæmpe mod, ikke mindst når det gjaldt kvinders ret til at træffe beslutninger i forhold til kærlighed, sex og arbejdsliv. Dels vil Wests refleksioner over sit forhold til den feministiske bevægelse være genkendelige for nogle af nutidens unge feminister. Der bliver fortsat stillet høje krav til at gøre, mene og sige »det rigtige« i flere feministiske foreninger og grupperinger i Danmark, og det er fortsat ikke gratis at sige fra. For West kom bruddet, da hun sagde nej til at deltage i en kvindelejr (p. 53f.). I dag vil anledningen være en anden, men erkendelsen den samme.
Den overordnede ligestillingsdebat er ikke et stort tema i bogen, som i højere grad omhandler ligestillingskampen i minoritetsmiljøer. Men ét sted kommer West ind på den (p. 117).
»Her skal vi lige har to aspekter med. Der er for mange etnisk danske kvinder, som er blevet voldtaget og har levet i parforhold med vold. Vi ved, at de er påvirket af disse oplevelser. Det raseri, de kvinder her nødvendigvis må have, gør, at det bliver brugt til at sige, at sådan er etnisk danske mænd også. Det forstår jeg godt. Ok. Når det er sagt, er der også danske mænd, der er blevet overset, fået en kurv og blevet verbalt sparket til af etnisk danske kvinder, fordi de ikke ser godt nok ud, er tilstrækkeligt uddannet – undermænd. De er gået over på højrefløjen med deres kvindehad, der i det ekstreme viser sig ved, at nogle af dem mener, at kvinder skal kunne voldtages, selv er ude om det og blot skal holde deres kæft. Det synes jeg er tydeligt i debatten. Hvad er det for nogle grupper, vi hører råbe op, og hvordan råber de op? Man kan tydeligt læse, at det bunder i personlige oplevelser, fordi debatten bliver simpelthen så betændt. Jeg har haft mænd med i mine debatter i årenes løb, der i den grad er rasende på feminismen og hader alt, hvad der har med den at gøre. Det er mænd, der er blevet trådt på og ikke har scoret. Så er der kvinder, der har oplevet vold. Det er ufattelig synd, fordi det forhindrer, at debatten kan blive løftet op på et mere objektivt plan, der fortæller, hvad handler det her om«.
På de samme sider i bogen tager West afstand fra Sanne Søndergaard og Ulla Tornemands sammenligning af hændelserne i Köln nytårsaften 2015-2016 med Roskilde Festival og Henrik Marstals påstand om, at kvinder er underlagt strukturel undertrykkelse i Danmark i dag (p. 116-122).
Med begrebet »frihedsfeminist«, som Karen West bruger om sig selv, stiller hun sig uden for den radikale feminisme på den ene side og ikke-feminisme samt anti-feminisme på den anden. Begrebet gennemgås ikke i detaljer, men det er ikke vanskeligt at forstå, hvad West mener med det. For hende er sammentænkningen af frihedskamp og feminisme naturlig, og »frihedsfeminist« betegner hendes soleklare fokus i kvindekampen: kvinders frihed. Wests feminisme er ikke akademisk, og den kan ikke sammenlignes med den 3.- og 4.-bølgefeminisme, som i disse år ruller ind over Danmark fra USA. Den handler ikke om safe spaces, cultural appropriation eller manspreading, men om kvinders basale ret til frihed. Til at tænke, som de vil, gøre, som de vil, elske, som de vil. Skal man pege på en debattør, der er »frihedsfeminist« i Wests forstand, er Rasmus Brygger et godt bud.
Som allerede nævnt handler store dele af Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm om Karen Wests engagement i kampen for minoritetskvinders rettigheder. Her er både historiske tilbageblik, blandt andet på Socialdemokraternes manglende vilje til at handle i 90’erne, og nutidige beretninger om nogle af debattens aktuelle personer og den pris, de betaler for at blande sig. Det er tydeligt, at man her befinder sig i hjertet af Wests friheds- og kvindekamp. For West er kvinder kvinder, uanset hvilken kultur de kommer fra, og hvilken Gud de tror på, og hendes store ønske er, at kvinder slutter sig sammen og kæmper for ligestilling i fællesskab uanset hudfarve, kultur og religion. Flere passager i bogens sidste halvdel handler om, hvorfor en sådan fælles kamp er så vanskelig at få op at stå, og om den kompleksitet, området er forbundet med.
Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm er en bog om en selvstændig kvinde, der livet igennem har sagt fra, når hun ikke længere har kunnet genkende sig selv i de grupper, hun har været en del af. Det gjaldt den feministiske basisgruppe i slutningen af 70’erne, det gjaldt Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i 1988, det gjaldt Socialdemokraterne (Socialdemokratiet) i 2013, og det gjaldt Liberal Alliance i 2015. Det er samtidig en bog om en kvinde, der vægter frihed højt og altid er på det enkelte menneskes side i kampen mod systemer, være de økonomiske, politiske eller religiøse. Det er systemets undertrykkelse af individet, West er modstander af, og det er med det udgangspunkt, man skal forstå, at hun i 70’erne var kritisk over for kapitalismen og i dag er det over for staten. Endelig er Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm en bog om en kvinde, der har brugt store dele af sit liv på at bekæmpe undertrykkelse af kvinder, og som i kraft af sit virke som jordemoder allerede for mange år siden så de første eksempler på, hvad manglende insisteren på ligestilling uanset kulturel og religiøs baggrund medfører.
Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm er let at læse og anbefales til alle, der ønsker at stifte bekendtskab med et fritænkende menneske, der tør sætte spørgsmålstegn ved alt – også sine egne overbevisninger.
Frihedsfeministen – Karen West i samtale med Thomas Vilhelm er udkommet på forlaget DreamLitt og kan købes hos boghandlere landet over.