Deadline har indført en uformel ‘kvindekvote’, og det huer ikke professor Hans Bonde. Køn er »et totalt irrelevant kriterium« for ekspertbrug, mener han.
Andelen af kvindelige gæster i DR2’s nyheds- og debatprogram Deadline er på bare et år steget fra 25 procent til 38 procent.
Det skyldes en målrettet indsats, som blandt andet har bestået i et krav om, at der skal være mindst et kvindenavn på blokken, når det diskuteres, hvem aftenens gæster skal være.
Et totalt irrelevant kriterium
Den uformelle ‘kvindekvote’ er et nødvendigt tiltag, mener Deadlines redaktionschef, Heidi Robdrup.
– Når jeg om nogle år med sikkerhed kan sige, at vi er gode nok til at scanne markedet for kilder uden at skele til køn, så nedlægger vi det her projekt. Men i dag er faktum, at medierne diskriminerer kvinder og ikke mænd, siger hun til journalisten.dk.
Det udsagn er professor professor Hans Bonde, der forsker i køn og idrætshistorie ved Københavns Universitet, lodret uenig i. Til samme medie fortæller han, at ‘kvindekvoten’ har fået ham til at ændre sit syn på programmet.
– Jeg forstår slet ikke, at et public service-medie som DR kan tillade sig at anvende et totalt irrelevant kriterium som køn for sit ekspertbrug. Min egen interesse for Deadline er dalet. Og min agtelse for programmet som et fagjournalistisk organ er faldet betragteligt, siger Hans Bonde.
Et angreb på meritokratiet
Problemet ved ‘kvindekvoten’ er ikke, at den får flere kvinder i studiet. Det er der ikke i sig selv noget galt med, understreger Hans Bonde. Problemet er, at det sker af de forkerte årsager.
– Det vil være vidunderligt, hvis der kommer flere kvindelige topforskere, og flere kvinder kvalificerer sig til at optræde i Deadline. Men det her går ud på at håndplukke kvinder i kraft af deres køn og ikke deres meritter, siger han.
Og netop det meritokratiske er væsentligt at holde fast i, mener professoren. Mennesker skal bedømmes på, hvad de kan. Ikke på, hvilken gruppe de tilhører.
– Det er et angreb på nerven i vores moderne oplyste samfund. At det alene skal være evner og meritter og ikke køn, klasse eller race, der giver adgang til særlige privilegier. Her piller man ved meritokratiet og værdierne i oplysningstanken ved at give en særlig adgang til Deadlines studier, hvis blot man har et bestemt køn, siger Hans Bonde.