Professor Hans Bonde er en af otte kandidater til Berlingskes prestigefyldte pris på 250.000 kroner.
Otte nominerede skal dyste om Fonsmark-prisen 2022, og en af dem er professor Hans Bonde.
Fonsmark-prisen uddeles af Berlingske og gives ifølge avisen »til markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat«. Vinderen får foruden æren 250.000 kroner.
Prisen er finansieret af den Berlingske Fond, som også spiller en rolle for, hvem der ender med prisen. Berlingske udpeger de otte kandidater, hvorefter den Berlingske Fond reducerer feltet til tre. Herefter stemmer Berlingskes abonnenter om, hvem af de tre der skal tildeles prisen.
De otte kandidater til årets udgave af prisen er foruden Hans Bonde: Uffe Ellemann-Jensen, Anna Libak, Lars Rebien Sørensen, Lykke Friis, Kasper Støvring, Camilla Søe og Katrine Winkel Holm.
Hans Bonde: Jeg tror, har en chance
Hans Bonde har i årenes løb markeret sig som en stærk stemme i debatten om køn og ligestilling, senest med bogen “Vi vil have vores fair andel!” – På vej mod fifty-fifty-kulturen, som udkom i efteråret 2020.
En bog, Hans Bonde selv tror, Berlingske har lagt til grund for hans nominering. Det fortæller han til Reelligestilling.dk.
Du er nomineret til Fonsmark-prisen 2022. Hvad er dine tanker om det?
– Jeg ser nomineringen af Fonsmark-prisen som en anerkendelse af min statistikkyndige makker Torsten Skovs og min kritik af den moderne fifty-fifty-kulturs underminering af meritokratiet. Senest i Gyldendal-bogen: Vi vil have vores fair andel!
Hvordan ser du på dine chancer for at vinde prisen?
– I og med at prisen tildeles for at berige den borgerlige idédebat, tror jeg, at jeg har en chance. Utroligt mange mennesker i dette land er godt trætte af kønsdiskursens ensidighed og giftighed. Jeg sigter dog ikke mod at udvikle den borgerlige idédebat specifikt, men mod at kvalificere den generelle idédebat.
Kan du nævne et eksempel på dit bidrag til idédebatten?
– Et vigtigt bidrag har været, at vise, at den feministiske identitetspolitik har gødet jordbunden for al den identitetspolitik, der i øjeblikket vælter frem. På en måde kan jeg godt forstå, at seksuelle og etniske grupperinger ser med misundelse på den særstilling kvinder har opnået i vort samfund ikke mindst via hele tanken om, at der ikke er ligestilling før kvinder – uanset indsats – fylder 50 % af topstillinger på alle niveauer – og gerne mere.
Du har for nylig meddelt, at du trækker dig fra ligestillingsdebatten. Hvad er årsagen til det, og kan du helt udelukke, at vi på et tidspunkt ser dig gøre et comeback?
– Det blev vist lidt hårdt trukket op. Jeg har igen kastet al min energi over på min historiske forskning, som jeg elsker, men opstår der en situation, hvor jeg tror, at jeg kan gøre en forskel – som Torsten Skov og jeg gjorde for nylig med en kronik om sexisme i Søndags-Politiken – så rykker jeg ud. Det er det, jeg kalder borgerligt ombud.
Det er tredje gang Fonsmark-prisen uddeles. I 2020 gik den til tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, mens den i 2021 blev tildelt May Bjerre Eiby, sygeplejerske og leder af private plejehjem. Prisen har sit navn efter samfundsdebattør og tidligere Berlingske-chefredaktør Henning Fonsmark (1926-2006).