Hans Bonde: Tag ideologien ud af kønsforskningen

Professor Hans Bonde. Her i Deadline i en anden sammenhæng i 2015. Foto: Deadline/YouTube.com.
Professor Hans Bonde opfordrer i ny kronik universiteterne til at afideologisere og videnskabeliggøre forskningen i køn, seksualitet og etnicitet. Hans Bonde ser her i Deadline i en anden sammenhæng i 2015. Foto: Deadline/YouTube.com.

Forskning i køn, seksualitet og etnicitet bør afideologiseres og videnskabeliggøres, mener professor Hans Bonde.

I diskussionen om videnskab versus pseudovidenskab på universiteterne melder professor, dr. phil i historie Hans Bonde sig nu på banen med en klar opfordring: Universiteternes ledelser skal »besinde sig og af egen kraft at sørge for den nødvendige kvalitetssikring, så den identitetspolitiske forskning spændes fra den ideologiske vogn.«

Opfordringen kommer i en kronik i Berlingske, hvor Hans Bonde med eksempler fra kønsforskningen argumenterer for, at universiteterne reagerer på den udvikling, som har fundet sted inden for disse forskningsområder i de seneste år. Noget, professoren gør fra et videnskabeligt udgangspunkt, ikke et politisk, understreger han.

– Gennem den seneste tid har forskellige politikere fra højrefløjen angrebet nyere tendenser inden for dansk kulturforskning i form af »postkolonial teori«,»queer teori«, »kønsteori«, »intersektionalitet«, »kritisk raceteori« og »fedmestudier« for at være ideologisk frem for fagligt drevet, og de har krævet, at universiteternes ledelser griber ind, skriver Hans Bonde

– Jeg vil som forsker ikke slås i hartkorn med nogen politisk fløj. Jeg skriver som akademiker ud fra en dyb bekymring over dele af den humanistiske forskning i køn, seksualitet og etnicitet, som efter min opfattelse viser tegn på selvdestruktion som videnskabelige discipliner, hvilket truer med at skade universitets virke og omdømme som helhed, tilføjer han.

Heteronormative langturschauffører

Som eksempler på udviklingen peger Hans Bonde blandt andet på en artikel i tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning, som fra et feministisk perspektiv kritiserer mandlige langturschauffører for deres »heteronormativitet«, »dominans« og magt i relation til deres fag. En tilgang, forskeren, Eddy Nehls, ikke lægger skjul på er aktivistisk: »Mit perspektiv og mine intentioner er tværtimod subjektive og udtalt politiske, hvilket jeg ikke ser som noget problem,« fremgår det af tidsskriftsartiklen.

Hans Bonde genbesøger også den ofte omtalte orkesterundersøgelse fra 2000, som ofte anvendes som bevis på eksistensen af »ubevidste biases« mod kvinder og argument for »blind rekruttering«, selv om en analyse af undersøgelsens tal viser, at det var de mandlige musikere – ikke de kvindelige – der drog nytte af undersøgelsens »blinde« auditions.

Endelig peger Hans Bonde på sociologiprofessor Henning Bech og dennes værk Kvinder og mænd fra 2005, hvori Bech – der døde i 2019, 73 år gammel – blandt andet analyserer feministisk teori.

– Den viste sig at være stærkt præget af a priori forestillinger om et nærmest uoverstigeligt modsætningsforhold mellem kønnene og af mænds hegemoni (s. 33-121), skriver Hans Bonde om Bechs analyse.

– Manden reduceres til en negativ projektionsskive, der alene repræsenterer magt og undertrykkelse, og alle hans potentielle legende, kreative og produktive sider falder ud af analyserne. Denne type forskning kan altså ikke kvalificere som videnskab, da den forudsætter sin egne konklusioner – jævnfør henholdsvis trucker- og orkesterundersøgelsen nævnt ovenfor, tilføjer han.

Afdeologiser og videnskabeliggør

Det er på den baggrund, Hans Bondes opfordring til universiteterne skal læses. Forskningen i køn, seksualitet og etnicitet er blevet politisk og uvidenskabelig, og det bør universiteterne reagere på. Løsningen er at tage ideologien ud af forskningen og gøre den mere videnskabelig, mener han.

– Jeg nærer ingen principiel modvilje mod etnicitets-, seksualitets- og kønsforskning, der heldigvis også mange steder foregår forsvarligt – ikke mindst uden for de deciderede centerdannelser, skriver Hans Bonde.

– Men for at det kan ske på et videnskabeligt grundlag, kræves der efter min opfattelse en omfattende afideologisering og videnskabeliggørelse af feltet, inden tingene løber helt ud af kontrol. Jeg vil hermed opfordre universiteternes ledelser til at besinde sig og af egen kraft at sørge for den nødvendige kvalitetssikring, så den identitetspolitiske forskning spændes fra den ideologiske vogn, afslutter han.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *