Hvad skal vi spørge ligestillingsordførerne om?

Har du et godt spørgsmål til de otte ligestillingsordførere?
Forud for det kommende folketingsvalg vil Reelligestilling.dk sende en række spørgsmål om køn og ligestilling til partiernes otte ligestillingsordførere. Formålet er at få et overblik over ligheder og forskelle mellem de forskellige ordføreres holdninger på ligestillingsområdet.
Hvis du har et spørgsmål, du synes skal med, så skriv det i kommentarfeltet eller på Facebooksiden. De bedste spørgsmål vil blive udvalgt og fremsendt til ligestillingsordførerne i god tid inden valget, og ordførernes svar vil naturligvis blive bragt her på siden.
Det eneste krav til spørgsmålene er, at de skal kunne stilles til samtlige ordførere. Spørgsmål, der handler om, hvad en bestemt ordfører mener, vil derfor ikke blive brugt.
På forhånd tak for hjælpen med at få stillet ordførerne de mest interessante og relevante spørgsmål!
Familieydelsen (börnpenge) udbetales til moderen, også selv om barnet bor heltids hos faderen. Det er en åbenlyst diskriminerende regel som aldrig ville blive accepteret hvis pengene per automatik blev udbetalt til faderen.
Det er muligt at söge om at faderen modtager pengene, dvs man skal stå med hatten i hånden som supplikant over for en embedsmand/kvinde, med hvad deraf fölger af langsommelig og ressourcekrävende sagsbehandling, for både borgeren og forvaltningen.
Denne åbenlyst diskriminerende regel må ändres. Vil I väre med til det? Og hvis ikke, hvorfor?