Islandsk skoleleder: Fint med drenge i badedragter

Det er ikke skolens opgave at trække køn ned over hovedet på eleverne, mener den islandske skoleleder Sigurbjörg Róbertsdóttir.
På den islandske skole Reykjanesbær ønsker man at skabe et kønsneutralt miljø. Ifølge skolens leder, Sigurbjörg Róbertsdóttir, giver det bedre plads til elever med andre køn end dreng og pige.
Det fortæller det islandske medie Iceland Review Online.
– Der går i øjeblikket elever på skolen, som er fælleskønnede eller transkønnede, og det er ikke op til os, skolen, at presse dem eller nogen andre ind i forudbestemte roller, siger hun ifølge mediet.
Piger i badebukser og drenge i badedragter
En af konsekvenserne af skolens kønsneutrale politik er, at eleverne ikke længere skal møde op til svømmetræning i kønnet badetøj.
– Vi ser ikke noget galt i, at piger har badebukser på i svømmebassinet, hvis de har lyst til det, eller at drenge har badedragter på. Børnene kan frit vælge, hvilket badetøj de ønsker at bruge, siger skolelederen.
Skolen har desuden fjernet kønnede skilte fra toiletterne, som nu er åbne for alle uanset køn.
LGBT-Foredrag gjorde forskellen
Tiltagene kommer, efter Reykjanesbær skole havde besøg af den islandske LGBT-organisation Samtökin ’78, som fortalte om fordomme på skoler. Skolens ledelse var så begejstret for foredraget, at det nu er gjort til en årligt tilbagevendende begivenhed.
Samtökin ’78 arbejder for LGBT-rettigheder på Island. Organisationen stod i foråret 2015 bag politianmeldelser mod 10 personer for hate speech.
LGBT organisationer er meget militante alt efter hvad jeg ved fordi meget af teorien kommer fra “gender studies” hvilket stort set er en ubrugelig men farlig vej at gå ned af, da det som regel føre til unødige og skadelige regler samt totalitære og orwellianske klimaer. Det med at man bare kan gå ind på et toilet (eller omklædningsrum for den sags skyld) stiller de fleste i en utryg situation hvis en af modsatte køn kommer derind, da mange ser sig selv i en personlig og sårbar situation hvis de skal sidde på toilet og vil gerne gøre deres sager i fred.
Skiltene på toiletter er dog kun vejledende, hvis dit eget køns toilet er overfyldt (eller sæderne overpisset) kan jeg da godt finde på at gå ind på et tomt kvindetoilet (hvis handikap toilettet er ikke eksisterende eller optaget) og har tit mødt kvinder der har gjort det samme.
At de ikke tvinger dem til at gå med badedragt/shorts er dog en god ting, mange lgbt aktivister glemmer dog at de fleste drenge vil vælge badeshorts og de fleste piger, minibikinier eller badedragter.
Der er givetvis forskel på diverse LGBT-organisationer, ligesom der er på andre organisationer – også i måden, de er aktivistiske på.
Det er selvfølgelig rigtigt 🙂 og jeg vil gerne indrømme at jeg ikke har set på nogen konkrete statistikker, så hvis nogen modbeviser den påstand indrømmer jeg da gerne at min påstand er forkert, den er dog dannet ud fra diverse samtaler fra folk der har været i lgbt-organisationer og kredse/cirkler/communities som selv hører ind under en af bogstaverne, for en tl;dr forklaring kan man sige at miljøet er præget af politisk korrekthed og feministisk ideologi
Jeg vil tilsvarende gerne stå ved, at jeg på ingen måde er ekspert i LGBT-organisationer. Jeg taler bare for, at man ikke skærer dem alle over en kam. Jeg gætter på, der findes både militante – i overført betydning – og meget fredelige grupper, ligesom der gør inden for andre områder.