‘Kære far, jeg kommer til at blive kaldt luder’
– Kjære pappa, jeg kommer til å bli født som jente. Vær så snill å fortsette å gjøre ditt for at det ikke skal være den største faren av alle. Sådan siger fortællestemmen i denne video, som i Norge på to dage er blevet set mere end to millioner gange.
Videoen er en del af en kampagne mod vold mod kvinder, som føres af organsiationen CARE under hashtagget #Kjærepappa. Filmen varer fem minutter og er en opfordring til fædre om at tænke over, at de er med til at skabe den verden, deres døtre skal leve i.
Videoen er flot lavet og formidler sit budskab med hårde scener og underlægningsmusik, der appellerer til følelserne. Afgjort værd at se, uanset hvad man i øvrigt mener om den bredere ligestillingsdebat.
Det er da en usandsynlig usmagelig video. Eneste formål jeg kan se den har, er at udstille kvinder som ofre, endda førend de er født, og så udstille mænd og drenge som nogle sexistiske svin fra de er teenagere til voksen.
Det her har intet med ligestilling at gøre, så meget som det har med at give det mandlige køn endnu endnu en kold dukkert i det radikale feministiske miljøs perspektiv. Jeg finder det ligeledes ironisk at en side som hedder reel ligestilling, som har under formåls paragraf at udbrede reel ligestilling uden kønsdiskrimination, synes at en ensidigt video som den her er ok.
Teenagere kalder hinanden diverse navne i den turbulente tid det er at være i puberteten. Ting er naturligt akavet fordi man i den alder endnu ikke har lært de forskellige spilleregler kønnene imellem og tilgangen er derfor altid prøvende og famlende i blinde, alt imens hormonerne raser igennem kroppen og alt der vedrører det modsatte køn er temmeligt forvirrende. At videoen så vælger at udstille drenge som om de er overfaldsmænd som udgangspunkt er temmeligt frastødende og skriger ligefrem af mandehad. Fy for pokker! Ja undskyld udtrykket, men den drejning feminismen har taget de seneste årtier er hadsk og helt uden skrupler for hvilke konsekvenser sådanne udstillinger af drenge har for dem senere i livet. Pigerne lærer at drenge er glubske sex-forbrydere, helt ned i skole-alderen, og drengene lærer det er farligt at nærme sig piger medmindre man vil risikere prædikatet sexist, overfalds/voldtægts-mand.
Selvfølgelig er det ikke ok at voldtage nogen som helst, uanset køn. Men der kan oplyses uden der behøves at slynges generelle negative perspektiver ud i luften kun vedrørende det ene køn i en temmelig ensidig video affære, der har til formål at udstille et køn som ofre og det andet som forbryderiske. Selvfølgelig, skal det oplyses at “god tone” er must for at opbygge respekt for hinanden, men den går begge veje, idet piger/kvinder også kalder drenge/mænd ting der ikke er rare. En video som denne er ikke, i mit objektiv, med til at fremme dette, tværtimod.
Kvinder, tænk jer nu om, hvilke slags barrier I opbygger med sådan en video. Eller synes I det er fint at vi får tilstande som i USA med feministisk had og kamp og mænd der løber til MGTOW? Bliver I ved med at skubbe kønnene fra hinanden, bliver det sku’ temmeligt enligt på toppen når kvinder kun har kvinder at snakke med!
Hej Michael
Tak for din kommentar og grundige argumentation for den. Jeg kan godt følge din bekymring et stykke hen ad vejen, hvad angår dæmonisering af drenge/mænd og de langsigtede konsekvenser heraf for begge køn.
I forhold til at bringe videoen ser jeg anderledes på det. Jeg tilstræber en vis variation i indholdet her på siden. Det er afgørende for mig, at det ikke bliver for ensidigt. Samtidig mener jeg ikke, man tager skade af at se, hvad andre tænker. Endelig var videoen så populær, da den blev bragt, at den alene af den grund med rette kunne bringes.