9. november, 2024

Kvinder tænder mere på ekstrem porno

Hver fjerde gang en heteroseksuel kvinde søger efter porno på PornHub.com, søger hun efter ekstrem porno, viser analyse af pornosidens data. Billede: Arkivfotos.

Kvinder søger forholdsmæssigt oftere end mænd efter »extreme brutal gangbang«, »forced« og »rape«, viser analyse af pornosides data.

I forbindelse med research til en kommende bog fik tidligere dataanalytiker hos Google Seth Stephens-Davidowitz lov til at se på data hos pornogiganten PornHub.com.

Siden gav Stephens-Davidowitz fuld adgang til søgninger og sidevisninger, og hans analyser af data gav flere interessante resultatet. Blandt andet viste de, at kvinder – modsat, hvad mange måske tror – søgere oftere efter ekstrem porno, end mænd gør.

Det fortæller Vice.com.

– Hvis der er en pornogenre, hvor der udøves vold mod en kvinde, appellerer den næsten altid disproportionalt til kvinder, viser min analyse af data, skriver Stephens-Davidowitz ifølge onlinemediet.

Den tidligere Google-analytiker fandt desuden følgende:

  • Hver fjerde pornosøgning blandt heteroseksuelle kvinder er efter videoer, der indeholder vold mod kvinder.
  • Fem procent af kvinders søgninger er efter indhold, der viser sex uden samtykke.
  • Mænd søger fortsat markant mere efter porno end kvinder, men hyppigheden af søgninger efter disse ekstreme former for porno er mindst dobbelt så stor blandt kvinder som blandt mænd.

Det er uklart, hvorfor så mange kvinder tiltrækkes af ekstrem porno. Et studie fra 2012 viste, at det er normalt for kvinder at fantasere om tvang. 62 procent af de adspurgte kvinder fortalte, at de havde fantaseret om tvunget sex. 32 procent havde fantaseret om selv at blive voldtaget.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview