19. april, 2024

Luk lige gabet

LO bidrager til løngabsmyten i ny pjece. Her angives det blandt andet som årsag til lønforskelle, at mænd og kvinder vælger at arbejde forskellige steder.

I pjecen Luk lige løngabet – 25 spørgsmål og svar diskuterer fagforeningernes paraplyorganisation LO begreberne ligeløn og løngab. Pjecen er en blanding af faktuelle informationer og holdningspræget argumentation.

Det er en uskik, at valg har konsekvenser

Fx skriver LO følgende om mænd og kvinders valg af uddannelse og arbejde:

“Mænd vælger i langt højere grad end kvinder uddannelser, der er rettet mod den private sektor, mens kvinders uddannelse i stort omfang retter sig mod den offentlige sektor. Så godt nok nærmer selve niveauet for mænds og kvinders faglige kvalifikationer sig hinanden, men der er stadig meget stor forskel på, hvad det er, de har kvalificeret sig til. Og dermed er der stor forskel på det afkast, de får af deres uddannelse.”

Man får i den forbindelse lyst til at spørge LO, om løsningen på det problem er:

  1. at alle får samme løn, uanset hvor de arbejder, og hvad de laver
  2. at mænd og kvinder ikke længere frit skal kunne vælge, hvor de vil arbejde, og hvad de vil arbejde med
  3. at det enkelte menneske med åbne øjne træffer informerede beslutninger, som har kendte konsekvenser, og som det derfor må stå til ansvar for.

I pjecen foreslår LO løsninger, der minder om løsningerne 1 og 2, mens organisationen på intet tidspunkt bevæger sig i nærheden af løsning 3.

Jeg har arbejde A, men jeg vil have løn for arbejde B

LO mener fx, at det er et problem, at en dyrepasser i ZOO tjener mere end en pædagog i en børnehave. LO skriver:

“Kvindedominerede fag er traditionelt lavere lønnede end fag, hvor den typiske lønmodtager er mand. I dag får man stadigvæk en højere løn for at passe dyr i zoologisk have, end man gør for at passe børn i børnehaver.”

Men er det ikke et større problem, at man arbejder i en børnehave, når man hellere vil arbejde i ZOO? Og er det ikke noget, man skulle have tænkt over, inden man uddannede sig til pædagog? Eller er det for meget at forlange, at det enkelte menneske i et land med fri adgang til uddannelse påtager sig blot et mindstemål af ansvar for konsekvenserne af sine valg?

Resultatlighedstanken perverterer

LO’s pjece er et skræmmende eksempel på, hvordan resultatlighedstanken perverterer til absurde synspunkter, der fuldstændig fjerner den enkeltes ansvar for at tænke sig om og træffe gode beslutninger.

Med udgangspunkt i resultatlighedstanken gør LO det til et problem, at Lotte tjener mindre end Lars, selv om Lotte arbejder et andet sted end Lars og har en anden uddannelse end Lars. Også selv om Lotte frit kunne have valgt at gøre som Lars og tjent det samme som Lars.

LO’s kvindesyn hører hjemme i 1950’ernes USA

LO trækker resultatlighedstankens bagvendte logik så langt, at selv bevidste valg løsrives fra ansvar. LO skriver (vores fremhævning):

“Kønsarbejdsdelingen i hjemmet har også betydning for både mænd og kvinder ude på arbejdsmarkedet. Så længe det er mor, der har og tager hovedansvaret for omsorgen i familien, vil arbejdsgiverne anse hende for at være en langt mere ustabil arbejdskraft end hendes mand og hendes mandlige kolleger.”

Til det må man sige: 1950’ernes USA har ringet, LO. De vil gerne have deres kvindesyn tilbage. I 2014 i Danmark er det nemlig sådan, at når man tager ansvaret for noget, så påtager man sig også konsekvenserne for det. Så når man tager hovedansvaret for omsorgen i familien, gør man det med åbne øjne – også i forhold til de omkostninger, der er forbundet med det.

LO synes at betragte kvinder, der vælger at tage hovedansvaret for omsorgen i familien, som uintelligente – ja næsten dumme – individer, der ikke evner at træffe egne beslutninger og slet ikke evner at gennemskue konsekvenserne af dem.

Reelligestilling.dk modsætter sig LO’s opfattelse og fastholder, at danske kvinder fuldt ud er i stand til at træffe beslutninger og forudse deres konsekvenser. Et synspunkt, som understøttes af flere kvinder i den offentlige debat, der gerne ser sig fri for feministers indblanding i deres valg – og som også må formodes at sige nej tak til at lade deres liv styre efter LO’s 1950’er-syn på kvinden som et handlingslammet offer.

Reel ligeløn

Reelligestilling.dk støtter ligeløn i den forstand, at det enkelte menneske skal lønnes efter dets kvalifikationer og værdi for arbejdspladsen uanset dets køn. Det man kunne kalde reel ligeløn.

Vi støtter ikke, at løn skal korrigeres i forhold til summen af enkeltmenneskers beslutninger. Altså at lønnen skal ændres på et bestemt område, fordi området har mange ansatte af et det ene eller andet køn.

Vi fastholder, at der skal være lige muligheder i forhold til uddannelse og arbejdsmarked for begge køn, og at det enkelte menneske må og skal træffe egne beslutninger og acceptere konsekvenserne af dem. Det betyder helt konkret, at hvis man uddanner sig til pædagog og arbejder i en børnehave, så må man acceptere en pædagogløn og har ingen ret til at kræve at blive lønnet som en dyrepasser i Zoo.

Det centrale i forhold til reel ligeløn er at sikre:

  1. at mennesker uanset køn kan træffe informerede beslutninger i forhold til uddannelse og arbejde (her kan LO spille en aktiv rolle i forhold til information og gennemsigtighed)
  2. at mennesker uanset køn får den samme løn for det samme arbejde på den samme arbejdsplads (altså ikke arbejde, der minder om, men som er det samme)
  3. at intet menneskes løn skal ændres i negativ retning som konsekvens af andre menneskers frie valg (fx at en dyrepasser skal have mindre i løn, fordi andre har valgt at blive pædagoger)
  4. at den enkeltes løn baseres på den enkeltes kvalifikationer og værdi for arbejdspladsen uanset køn
  5. at uddannelsers længde ikke medfører, at de har samme værdi for en arbejdsgiver og følgelig ikke nødvendigvis berettiger den samme løn.

Velbekomme

LO har et billede af en flodhest med åben mund på forsiden af pjecen Luk lige løngabet – 25 spørgsmål og svar. Hermed lidt at tygge på – for flodhesten og for LO.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview