Statsministeren varsler opgør med en folkeskole på pigers præmisser.
Drenge klarer sig dårligere end piger i folkeskolen, og sådan fortsætter det på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Sådan har det været længe, men det er ikke en udvikling, der skal fortsætte, mener statsminister Mette Frederiksen, som dermed melder sig ind i debatten om drengenes halten efter pigerne på uddannelsesområdet.
Det sker som en del af et længere interview, statsministeren har givet til Arne Hardis og Hans Mortensen i Weekendavisen.
Skolen appellerer for meget til piger
Ifølge statsministeren er der især to problemer at løse. Dels er folkeskolen blevet for abstrakt, teoretisk og akademisk. Dels appellerer den for meget til piger og for lidt til drenge.
– Vi må tage hul på en diskussion om, hvad vi egentlig har udviklet vores folkeskole til at være, siger Mette Frederiksen.
– Har vi i virkeligheden skabt en grundskole, som i alt for høj grad tilgodeser de børn og unge, som passer ind i en meget teoretisk, til tider abstrakt, til tider akademisk inspireret skolemetode? Hvorfor vi i virkeligheden, uden nogen har villet det – for det har ingen selvfølgelig et ønske om – har skabt en skole, hvor vi år efter år bliver ved med at skabe en enorm skoletræthed og modstand mod at tage uddannelse. Ikke mindst for vores drenge, uddyber statsministeren, inden hun lidt efter forholder sig til det, kritikere kalder »den feminiserede skole«. En kritik, Mette Frederiksen ikke afviser.
– Nogle har sagt, at vi har en skole, som appellerer for meget til pigerne, og det er selvfølgelig for stereotyp en opdeling, for masser af drenge trives i skolen, og der er også piger, der bliver skoletrætte. Men jeg tror, de fleste af os vil kunne genkende historier om, at der ganske enkelt er for mange drenge, der ikke kan se sig selv i skolen. Så den diskussion kommer vi til at starte, og vi kommer også til at tage favntag med den, siger hun.