Vold mod mænd i parforhold var i fokus, da Mandecentret inviterede til seminar i København for fagpersoner og andre interesserede.
Alle pladser var besat i det store konferencelokale i den smukke, historiske bygning Vartov i Farvergade, et stenkast fra Rådhuspladsen i København, da Mandecentret i eftermiddag slog dørene op for et tre timer langt seminar med titlen ’Når partnervold rammer mænd – hvad så?’.
Blandt de inviterede var socialrådgivere, politi, terapeuter og andre, der møder mænd i deres daglige arbejde samt branchefolk, der specifikt arbejder med vold i nære relationer. Til stede var også repræsentanter for pressen.
De fremmødte blev budt på beretninger fra to mandlige voldsofre, orienteringer om Mandecentrets arbejde fra flere af dets repræsentanter, en mere teoretisk tilgang til emnet fra chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, samt en gennemgang af arbejdet mod vold i parforhold i Ligestillingsministeriet fra chefkonsulent i ministeriet, Kira Appel.
Sidstnævnte fortalte i sit oplæg om en udvikling, hvor man oprindeligt kun havde arbejdet med vold mod kvinder, så med vold mod kvinder og børn og først inden for de seneste år endelig også med vold mod mænd. Jeg spurgte Appel, hvad årsagen var til det.
– I mange lande er det sådan, at vold i landet bliver anset som mænds vold mod kvinder. Det har været den traditionelle opfattelse af det. Og derfor bliver vold mod mænd af deres koner ofte tabuiseret. Det er endnu sværere for dem at synliggøre sig, og de bliver heller ikke anerkendt som voldsudsatte i samme grad, svarede hun.
– Narrativet har ændret sig i Danmark i de år, jeg har arbejdet med vold. I starten havde vi en handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder. Det har vi ikke længere. Nu har vi en handlingsplan til bekæmpelse af vold i familier og nære relationer, altså en helt anden opfattelse af vold og voldens dynamik. Det er et kæmpe skift i opfattelsen af vold i Danmark, som man ikke nødvendigvis ser i andre lande, tilføjede hun.
Jeg havde fået det indtryk af Appels oplæg, at dette skift ikke var sket uden modstand fra grupper, som frygter, at opmærksomheden mod vold mod mænd risikerer at koste på opmærksomheden på vold mod kvinder. Jeg spurgte Appel, hvem det er, der modarbejder arbejdet med vold mod mænd.
– Det er simpelthen ikke blevet anerkendt som et voldsproblem, svarede hun og fortsatte:
– Jeg vil ikke stå og nævne specifikke aktører, for det er en opfattelse i samfundet, som er sådan: ’Mænd bliver ikke udsat for vold. De kan jo bare holde hende tilbage’.
Begge eftermiddagens oplæg fra mandlige voldsofre gjorde indtryk, men efter ønske fra oplægsholderne om anonymitet skal de ikke nævnes yderligere her. Det skal til gengæld Svend Aage Madsen, der i et hastigt, underholdende og veludført oplæg gjorde forsamlingen klogere på sit syn på mænds måder at håndtere problemer, herunder partnervold, på.
Blandt Madsens mange skarpe pointer fremstod to med særlig tydelighed.
For det første at mænd savner et sprog at udtrykke deres problemer med, både over for andre og med hinanden. Der er fortsat alt for mange måder, det ikke er i orden at have det på som mand, mens antallet af legitime problemer ifølge Madsen kan tælles på to fingre: træt og stresset.
For det andet at vi bevæger os mod en situation, hvor mænd er emotionelt afhængige af kvinder på samme måde som kvinder tidligere var økonomisk afhængige af mænd. Mænds sundhed er markant bedre, når de er i parforhold, og mænd efterspørger parforhold mere end kvinder, påpegede Madsen med henvisning til diverse undersøgelser.
Mandecentrets egne repræsentanter bidrog på hver deres måde til at gøre forsamlingen klogere på Mandecentrets arbejde og holdninger til partnervold mod mænd.
Det var tydeligt, at man ikke ønskede at blive opfattet som værende i opposition til andre aktører på socialområdet, og samtlige Mandecentrets oplægsholdere optrådte professionelt og tog de fornødne forbehold, når de dristede sig til at sætte spørgsmålstegn ved eksempelvis Statsforvaltningens rolle i skilsmissesager.
Samtidig var det tydeligt, at Mandecentrets ledere og medarbejdere brænder for sagen. Der var engagement i luften denne eftermiddag i december, og flere af Mandecentrets folk forekommer at være ukuelige ildsjæle, som vil gå meget langt i kampen for partnervoldsramte mænd.
Mandecentret fik undervejs positive tilkendegivelser fra ministeriet og et ønske om yderligere samarbejde fra Svend Aage Madsen.
På trods af seminarets emne var de fleste af de mere end 100 fremmødte kvinder. Ingen kendte den præcise fordeling, men skyder man på to tredjedele kvinder og en tredjedel mænd, rammer man næppe voldsomt forbi.