Peterson skuffede i K.B. Hallen

Jordan B. Peterson gæstede sidst København for fire år siden. Billedet her er fra marts i år. Billede: Wikimedia Commons, Shane Bart Balkowitsch.

I K.B. Hallen den 9. juni var dagsformen ikke til mere end to af seks mulige hummere.

Det var torsdag aften, og foran K.B. Hallen på Frederiksberg i København kunne man få det indtryk, at en koncert var nært forestående. Gæster ankom i større og mindre flokke til pladsen foran hallen, hvor nogle udvekslede forventningsfulde ord, inden de satte kurs mod indgangen.

Vi gjorde det samme. Jeg var afsted med en af mine gode venner, og vi så frem til at gense aftenens hovednavn, den canadiske psykolog, forfatter og verdensstjerne Jordan B. Peterson, som vi også så sammen, da han sidst var i København og gæstede Bremen Teater i november 2018.

Inden for dørene var der stor kø til baren. Vi spurgte i stedet efter toiletterne og blev vist op på første sal. Her var anderledes roligt, og da her også var en bar, kunne vi i ro og mag forsyne os, inden vi igen begav os ned for at finde vores pladser omtrent midt i salen.

Mens vi ventede på solisten, var der tid til at se sig omkring. Vi bemærkede, at der trods alt var enkelte kvinder i det ellers mandsdominerede publikum. Vi kunne desuden se, at arrangementet var så godt som udsolgt. Helt oppe i hjørnerne, på pladser, som foruden at være på første sal var placeret på siden af scenen, kunne enkelte ledige stole skimtes. Ellers var salen fuld.

Nogle minutter senere blev lyset slukket, og efter de sædvanlige formaninger om ikke at optage showet, trådte en person ind på scenen. Det var ikke Jordan B. Peterson, men hans kone, Tammy, som hilste på os og orienterede os om, hvordan aftenen ville komme til at forløbe.

I stedet for et foredrag havde man besluttet, at Peterson skulle besvare nogle af de spørgsmål, publikum på forhånd havde stillet. De 90 minutter ville med andre ord blive én lang Q&A, forklarede Tammy, inden hun til publikums store begejstring bød sin mand velkommen på scenen.

Det var her, man første gang bemærkede, at noget var forandret. Peterson er kendt for at gå tænksomt rundt, mens han taler. Denne aften gik han i stedet hen og satte sig i en blød lænestol over for Tammy, som var blevet på scenen for at læse publikums spørgsmål op.

Stolen kom Peterson aldrig op fra. Det var tæt på, da han med henvisning til Jaak Panksepp skulle vise, hvordan rotter ligesom hunde og andre dyr bevæger sig, når de vil lege. Nærmere kom det ikke. Doktor Peterson var i huset, men havde brug for at hvile sig undervejs.

Måske var formatet udtryk for samme behov. Det er mere krævende at holde et samlet foredrag på 90 minutter, end det er at reflektere over en håndfuld spørgsmål hver for sig.

Petersons svar var gammel vin på gamle flasker. Fra sin trone begav han sig vidt omkring, men nåede aldrig steder hen, han ikke har været før.

Aktuelle problemer forholdt han sig ikke til, og heller ikke den bog, foredragsturnéen tager udgangspunkt i, Hinsides Orden: 12 nye regler for livet, var central for hans refleksioner.

I stedet gentog Peterson, hvad han har sagt så mange gange før. At det er vigtigt at være tro mod sandheden. At mennesket ikke har én, men flere viljer, som ofte er konflikt med hinanden. At ulighed ikke kan forklares af det kapitalistiske samfund, men er et langt mere komplekst fænomen.

Fine overvejelser, men alle nogle, man kan høre Peterson tale om på YouTube. Ofte leveret med større engagement, end det var tilfældet denne aften i K.B. Hallen.

Da de 90 minutter var gået, klappede publikum. En del rejste sig op imens, men et egentlig jubelbrøl var det ikke. Klapsalverne lød mere som pligt end som begejstring.

Ude i aftenluften besluttede vi os for at lægge vejen forbi en nærtliggende beværtning. Andre af foredragets gæster gjorde det samme, og ved bordene blev oplevelsen evalueret.

De fleste virkede tilfredse uden at være helt oppe at ringe. Gladest virkede dem, der havde set Peterson for første gang. Det havde været en oplevelse at se ham i virkeligheden.

En påpegede, at man ikke kunne vide, om spørgsmålene fra publikum faktisk var fra publikum. Jeg fik lyst til at give ham ret, for jeg havde selv tænkt det samme.

Efterhånden forsvandt de fleste af gæsterne ud i sommernatten. Blandt de tilbageværende skiftede diskussionen langsomt fra Peterson til alt det, mænd ellers taler om over en øl.

Der er meget, der er imponerende ved Jordan B. Peterson, og hans evne til at omsætte sin popularitet til en givtig forretning er en af dem.

Som kulturfænomen er der også noget fascinerende ved at se så mange mennesker møde op for at se en mand tale om psykologi og filosofi i halvanden time.

Men præstationen var denne torsdag under middel. Inspirationen manglede, og gejsten viste sig kun i få øjeblikke. Vi så giraffen, men vi så den ikke i fuldt vigør.

Det er muligt, Peterson var træt eller ikke havde det helt godt. I hans tilfælde kan man ikke sende en vikar, hvis man er småsyg. Peterson er arrangementet. Uden ham, intet foredrag.

Det er et vanskeligt arbejdsvilkår, og der er næppe tvivl om, at Peterson sætter en ære i ikke at skuffe de mennesker, der har brugt tid og penge på at komme og høre ham tale.

Det kan man kun have respekt for. Men det ændrer ikke ved det samlede indtryk. I K.B. Hallen den 9. juni var dagsformen ikke til mere end to af seks mulige hummere.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.