Store dele af kønsforskningen er »dybt uvidenskabelig« og »et enøjet forsøg på at fremme det ene køns interesser«, mener professor Hans Bonde.
Tiden er inde til et opgør med kønsforskningens ensidige fokus på kvinder og kvinders problemer.
Det mener maskulinitetsforsker og professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Hans Bonde, der fredag gav udtryk for sine synspunkter i Kristeligt Dagblad.
– Siden den opstod i 1970’erne, har kønsforskningen haft en forhåndsforståelse af, at kvinder er undertrykte og skal frigøres. Man tematiserede kvinden, men ikke manden. Kun som årsagen til fortrædelighederne. I begyndelsen var det et frisk pust og berettiget, at der blev kastet lys på et overset område. Men nu er der gået 50 år, og den feministiske tilgang til kønsforskningen er udover at være en meget ensidig historie også blevet en lænke for tænkningen, siger han til avisen.
– Vi skal have skrevet en helt ny kønshistorie, hvor der bliver plads til at undersøge de strukturer og forventninger, som begge køn er formet af. For både mænd og kvinder er jo præget af strukturer. Men det gør os ikke til ofre. Det gør os derimod til mennesker, uddyber han.
Meget af kønsforskningen er dybt uvidenskabelig
Ifølge Hans Bonde, blandt andet har skrevet bøgerne ‘Det ekstreme køn’ (2008) og ‘Fordi du fortjener det’ (2013), er store dele af kønsforskningen »dybt uvidenskabelig.«
– Selvfølgelig er der dygtige kønsforskere, der driver videnskabelig forskning, men der udfoldes ofte en kvindelig partsinteresse. Som jeg ser det, har kvindeforskningen haft sin tid, men nu må tiden være inde til at fjerne kønspolitik fra kvindekampen og handle om begge køns frisættelse. Vi skal væk fra det partikulære fokus og i stedet gøre kønsforskningen universel, siger han.
– På langt sigt er det uholdbart, at skatteborgerne skal betale for et enøjet forsøg på at fremme det ene køns interesser og bruge manden som skydeskive, tilføjer professoren, hvis udtalelser i weekenden førte til yderligere interview, blandt andet i TV 2 NEWS-programmet ‘NEWS & Co.’ og ‘P1 Morgen.’
Kønsforskningen bør underlægges videnskabelig kvalitetskontrol
Til Reelligestilling.dk siger Hans Bonde, at det er den feministiske kønsforsknings indbyggede antagelser om kvinders undertrykkelse, der gør den uvidenskabelig. Den giver allerede på forhånd svaret på det, den påstår at undersøge, ved at bygge konklusionen ind i de begreber, den undersøger virkeligheden med.
Du siger til Kristeligt Dagblad, at meget af den feministiske kønsforskning er »dybt uvidenskabelig.« Hvad mener du med det? Hvad er forskellen på »videnskabelig« og »uvidenskabelig« forskning, og hvad er det ved den feministiske kønsforskning, der gør den »dybt uvidenskabelig«?
– Forskning skal være åben, søgende og nysgerrig, men meget af den feministiske forskning starter med apriori-antagelser i form af en dikotomi mellem mænd og kvinder, hvor mænd undertrykker kvinder. En del af den feministiske forskning bliver derfor en cirkelslutning a la: Kvinder er undertrykt/krænkede. Hvordan er kvinder undertrykt/krænkede? Sådan er kvinder undertrykt/krænkede. Hermed mister kvinde-/kønsforskningen for eksempel sansen for alle de områder, hvor de to køn gennem historien og nutiden har stimuleret, kompletteret og hjulpet hinanden, svarer Hans Bonde.
Han siger videre, at kønsforskningen i fremtiden bør underlægges en videnskabelige kvalitetskontrol, der skal sikre, at den nuværende ensidighed bringes til ophør. Det er nødvendigt, mener han, for at skabe plads til nye tilgange til forskning i køn.
Du siger ligeledes til Kristeligt Dagblad, at det »på lang sigt [er] uholdbart, at skatteborgerne skal betale for et enøjet forsøg på at fremme det ene køns interesser og bruge manden som skydeskive.« Hvis det er rigtigt, hvad forestiller du dig så, der skal ske? Tror du, kønsforskningen vil regulere sig selv, så der opstår større balance? Og hvis ikke, hvad så? Skal politikerne gribe ind, hvis universiteterne ikke selv reformerer kønsforskningen?
– Den danske kønsforskning på og udenfor kønsforskningscentrene burde underlægges en videnskabelig kvalitetskontrol for eksempel af en særligt nedsat ministeriel arbejdsgruppe bestående af uhildede topforskere. Det kunne måske åbne op for en metodepruralisme og diversitet i tilgange, der også kunne gøre det tiltrækkende for unge mænd og åbentsindede unge kvinder at forske inden for området, afslutter Hans Bonde.