Regeringen har anstrengt sig for at undgå primært at hjælpe mænd. Det er blandt andet sket ved at sidestille barsel med fuldstidsarbejde.
Opdateret 19/8-2010, 10:42: Tilføjelse af udsnit af Mette Frederiksens tale ved pressemødet i går. 19/8-2020, 12:24: Link til udspil rettet.
Regeringen har i dag fremlagt sit udspil til en ret til tidlig tilbagetrækning.
Det skete ved et pressemøde klokken 13.00.
Udspillet, som regeringen har offentliggjort på sin hjemmeside, giver 61-årige ret til at anmode om tidlig tilbagetrækning.
Har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, har man ret til at gå på pension tre år før folkepensionsalderen. Har man som 61-årige været på arbejdsmarkedet i 43 år, har man ret til at gå på pension to år før folkepensionsalderen. Og har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 42 år, har man ret til at gå på pension ét år før folkepensionsalderen.
Personer, der går på tidlig pension via den nye ordning, vil modtage 13.550 kroner før skat om måneden.
En målrettet indsats for ikke at tilgodese mænd
Ved dagens pressemøde understregede statsminister Mette Frederiksen, at regeringen målrettet har opbygget ordningen, så den ikke tilgodeser mænd i samme omfang, som den ville have gjort, hvis regeringen ikke aktivt havde modvirket det.
Havde man alene opgjort kriterierne efter, hvor mange år en person har været på arbejdsmarkedet, ville ordningen have været meget kønsskæv.
En sådan ordning ønskede regeringen ikke.
Derfor har regeringen valgt en model, som sidestiller barsel og deltidsarbejde med fuldtidsarbejde.
Det betyder, at 15 timers arbejde om ugen sidestilles med 37 timers arbejde om ugen. Det betyder også, at 12 måneders barsel sidestilles med 12 måneders murerarbejde.
Eller som regeringen udtrykker det i det fjerde af de i alt syv principper, den på side 14 i udspillet lægger til grund for retten til tidlig pension:
»Kvinder holder mere barsel end mænd og arbejder oftere på deltid. Derfor tæller barsel og deltid fuldt med i opgørelsen af år på arbejdsmarkedet.«
Mette Frederiksen: Vi lægger det åbent og ærligt frem
Ved pressemødet understregede Mette Frederiksen, at udspillet rummer flere dilemmaer, og at køn er et af dem.
– Vi skal huske på, at det her adresserer også et arbejdsmarked, der var her i Danmark for mere end 40 år siden. Dengang var det meget almindeligt, og mere almindeligt end det er i dag, at det var kvinderne, der tog det hårde slid på hjemmefronten og derfor ofte gik på deltid, sagde statsministeren.
– Derfor har vi valgt, at deltid tæller lige så meget som fuldtid, når vi opgør, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke har det her element med, så vil ordningen blive rigtig, rigtig skæv mellem mænd og kvinder. Den er skæv, men vi har gjort den mindre skæv, fortsatte hun.
– Når den er det, så er det, fordi det typisk er mænd, der starter tidligst på arbejdsmarkedet. Vores løsning, den kan betyde – og jeg vil tro, at man finder et ægtepar, der lever op til det, jeg siger nu, sådan bare for at give et hint til journalisterne – at en person har arbejdet på fuld tid i 41 år uden at få ret til fuld pension, eller tidlig pension, mens kollegaen, det kan være hustruen, har arbejdet i 42 år og dermed vil opnå rettigheden, selv om den ene har arbejdet fuld tid, og den anden har arbejdet deltid, uddybede Mette Frederiksen.
– Det dilemma er der. Vi lægger det åbent og ærligt frem. Og har vi det ikke med, så vil balancen mellem mænd og kvinder blive forskubbet for meget, afsluttede hun den del af talen, der handlede om køn.
En kold klud i ansigtet på ligestillingen
Ifølge regeringens egne tal har mænd ca. tre år kortere restlevetid end kvinder, når de trækker sig tilbage på pension.
Havde regeringen valgt at basere retten til tidlig tilbagetrækning på deltagelse på arbejdsmarkedet, ville regeringen have kunnet modvirke denne skævhed og givet flere mænd mulighed for at nyde lige så mange år på pension sammen med børn og børnebørn som de fleste kvinder.
Men det gjorde regeringen som nævnt ikke.
I stedet skal der være »reelt lige adgang« til ordningen for mænd og kvinder. Et udtryk, regeringen benytter flere steder i udspillet, blandt andet når den skal forklare det rimelige i, at venindesnak over cafe latte og cæsarsalat sidestilles med murerarbejde i den bagende sol.
»Regeringen ønsker, at mænd og kvinder skal have reel lige adgang til ordningen.
Kvinder holder mere barsel end mænd og arbejder oftere på deltid. Derfor sidestilles deltid på mindst 18 timer om ugen med fuldtidsbeskæftigelse. Tilsvarende bliver mindst 9 timers beskæftigelse om ugen opjusteret til halvtid.
Både mødre og fædre får et års anciennitet per barn. Det vil tilgodese kvinder, da de typisk har færre år på arbejdsmarkedet. År med barsel tæller derfor med og bidrager til, at man opnår ret til tidlig pension. Men man kan højest få et års anciennitet per kalenderår«, lyder det på side 10.
»Kvinder er oftere på deltid end mænd. For at give kvinder og mænd reel lige adgang til tidlig pension er deltidsbeskæftigelse derfor sidestillet med fuldtid for personer over 18 år«, lyder det på side 20.
Konsekvensen af at sidestille barsel med arbejde og deltid med fuldtid er, at nogle – især mænd – vil opleve at blive afvist til fordel for andre – især kvinder – der har været færre år på arbejdsmarkedet.
Det medgiver regeringen på side 20:
»Når deltidsarbejde sidestilles med fuldtidsarbejde vil der være eksempler, hvor en person har arbejdet fuld tid i 41 år uden at få ret til tidlig pension, ens en anden person, der har arbejdet deltid i 42 år, vil opnå retten.«
Arne med 41 års murerarbejde fra morgen til aften vil altså få et nej, mens Anne med tre års barsel og tre timers kontorarbejde om dagen i 39 år vil få et ja.
Mest Anne, der har noget at fejre
Regeringen vurderer i udspillet, at ordningen trods disse justeringer fortsat vil omfatte flere mænd end kvinder. Men altså langt fra så mange, som hvis regeringen havde undladt sidestille barsel med arbejde og deltid med fuldtid.
Muligheden for at modvirke en af de helt store kønsforskelle, nemlig hvor mange år mænd og kvinder har at leve i, efter de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, var til stede for regeringen.
Men den valgte ikke at gribe den.
Derfor er det først og fremmest Anne, der har grund til at glæde sig over regeringens tilbagetrækningsudspil. Arnes tur blev det ikke.