
SVT-dokumentaren ‘Könskriget’ banede vejen for incels og voksende kvindehad i Sverige, mener den radikalfeministiske organisation.
Det var en fejl, at SVT – Sveriges pendant til DR – i 2005 producerede og sendte dokumentaren ‘Könskriget’ (Kønskrigen).
Det mener ROKS – Riksorganisationen för kvinnojourer och tjejjourer i Sverige – en radikalfeministisk organisation, som driver omkring 100 af Sveriges kvindecentre.
Mænd er dyr
‘Könskriget’ forholdt sig kritisk til ROKS og fik alvorlige konsekvenser for ROKS’ daværende ledelse.
Det skyldtes ikke mindst udtalelser fra ROKS’ daværende leder, Ireen von Wachenfeldt, som i dokumentaren blandt andet fastslog, at mænd er dyr.
En udtalelse, som faldt, da journalisten spurgte ind til en artikel i ROKS’ avis.
»I jeres avis hylder I det her manifest [Valerie Solanas’ ‘SCUM Manifesto’, red.], som siger, at mænd er dyr og maskiner og omvandrende dildoer«, siger journalisten.
»Ja«, siger Ireen von Wachenfeldt.
»Står du inde for det?«, spørger journalisten.
»Ja, det står jeg inde for«, svarer Ireen von Wachenfeldt.
»Mænd er dyr?«, spørger journalisten.
»Mænd er dyr«, svarer Ireen von Wachenfeldt og tilføjer efter et par sekunder:
»Synes du ikke det?«
Dokumentaren skabte stor debat, da den blev sendt. Nogle mente, den løftede sløret for de holdninger, der trives i radikalfeministiske kredse. Andre kritiserede ‘Könskriget’ for at være dårlig journalistik. Om det sidste skrev den danske journalist og radikalfeminist Dorte Toft følgende i 2013.
»Journalisten Evin Rubar foretog timevis af interviews med de involverede og modtog bunker af dokumentation. Til slut blev der skamklippet, så udtalelser, der hørte andre spørgsmål til og meget gamle tv-programmer til, blev stykket sammen. Facit blev, hvad journalisten længere henne i researchfasen var kommet til at afsløre, som det ønskede.
Journalisten fordrejede fakta og nøjedes med en dramatisk en-kildehistorie, det tjente hendes formål. Det hele blev ledsaget af en kulørt billedside, der skulle sandsynliggøre, at en paraplyorganisation for kvindecentre (Roks) blev drevet og støttet af »fundamentalister«, der hadede mænd, og som anklagede mænd for at være i et »pædofilt netværk af satanister«, der myrder børn i skoven.
Påstanden blev ædt råt i tabloidavisen Expressen og på de sociale medier, og lidt efter lidt spredte det sig yderligere. Det nyttede ikke, at det svenske pressenævn senere vendte tomlen ned, hvad angår den journalistiske standard på flere punkter.
Formanden for kvindecenterorganisationen valgte til sidst at trække sig i ren afmagt, og en professor i voldsforskning fik ødelagt sin karriere. Hendes universitet leflede for lynchstemningen, og der var ingen officiel oprejsning, da en granskning for uredelig forskning viste, at der ikke kunne sættes en finger på forskningens lødighed.«
Banede vejen for nutidens kvindehad
Det er 14 år siden, ‘Könskriget’ blev bragt, men hos ROKS har man ikke glemt dokumentaren.
Det fremgår af et opslag, den radikalfeministiske organisation har bragt på Facebook i dag. Her skriver ROKS, at ‘Könskriget’ var med til at bane vejen for nutidens kvindehad.
»Såkaldte incels samler sig i grupper på nettet og i stigende omfang er disse mænd skredet til handling.
I Eskilstuna blev en mand i denne uge pågrebet, som er mistænkt for en række uprovokerede voldsangreb mod kvinder udendørs, i det offentlige rum. Angreb af terrorlignende karakter mod kvinder er en realitet også i vores hjørne af verden. En hadsk, konspiratorisk og åbenlyst voldsom mandebevægelse har på kort tid kravlet frem fra skyggerne og formeret sig.
I dag tager Säpo [Sveriges pendant til PET, red.] den politisk motiverede vold mod kvinder alvorligt.
I 2005 sendte SVT en dokumentar kaldet ‘Könskriget’. I den tegnes et billede, ikke at denne gryende trussel, men af ROKS og den feministiske voldsforskning som bærere af konturerne til en [så] farlig bevægelse.
SVT’s journalist Evin Rubar og Dokument inifrån-redaktionen fremmaner i programmet et billede af et vidt forgrenet netværk af kvinder og piger, hvis had mod mænd er brændende, og hvis farlige ideologi risikerer at udvikle sig til åbne angreb på mennesker. Efter programmet blev ord som »forskellen mellem terrorister og radikalfeminister er adgangen til automatvåben« bragt i højt respekterede aviser.
I dag, femten år senere, mærkes det, hvor godt Dokument inifrån ramte plet med sit program. Not. Eller. De ramte plet, men som »manegekrattare« og enablere for den hadske mandebevægelse, som nu også er dukket op i Sverige, og som landets sikkerhedspoliti betragter som en alvorlig trussel mod demokratiet.
De kræfter valgte SVT skamløst at tænde op under – for disse kræfter var i deres vorden allerede dengang.
Det, som burde have været en vilje til at afkode strømninger i tiden og aflæse udfordringer og trusler mod demokratiet, var i stedet en aktiv aktion for at understøtte trusler og had, som femten år senere skal have nået niveauer, som gør, at det klassificeres som terrortrusler.
Vi, som stod i stormen af had og trusler, fik en forpremiere på præcis den retorik fra præcis den gruppe hadfulde mænd, som i dag har vokset sig til at være en alvorlig trussel mod piger og kvinder. Og dette altså inden for rammerne af SVT’s oplæg: at det var vores bevægelse, som stod for aggression og had. Tænk over det et øjeblik.
Vi har ingen respekt for hverken den vinkel eller noget andet af det, som programmet ‘Könskriget’ ville og lykkedes med at formidle.
Vi synes, SVT burde være skræmte over de kræfter, de fremmanede, og de uhørte skader, deres program tilføjede den svenske kvindebevægelse. For nu er problemet her. Vi er bekymrede for Säpo. Og det bekymrer os, at Sverigedemokraterne i dag er det næststørste parti i Sverige med en normaliseret foragt for feministiske bestræbelser på at forbedre kvinders livssituation og med bunker af trolls blandt sine vælgere, som forgifter nettet og skaber had mod kvinder.
Men vi er her stadig. Og vores kvindecentre og pigecentre er her stadig. Vi er her fortsat for alle kvinder og piger, som udsættes for vold, og som betaler prisen for det had mod kvinder, som har fået lov til at vokse i samfundet.
Du er velkommen til at skrive! Du er velkommen til at engagere dig! Vi står for videnskab, tryghed, støtte. Vi står på den rigtige side af historien.«
Døm selv
Ifølge ROKS burde SVT altså have ladet være med at producere dokumentaren tilbage i 2005.
Men var det en fejl, at SVT gjorde det? Skulle SVT have kunnet forudse, at ‘Könskriget’ ville skabe problemer for ROKS? Skulle SVT have været bevidste om, at de med filmen hjalp den antifeministiske bevægelse i Sverige? Og skulle SVT af den grund have undladt at producere og sende den?
Eller var det godt, at SVT satte fokus på, hvad feminisme også er? Er det positivt, at SVT dokumenterede, at ROKS leder forsvarede Valerie Solanas’ manifest, hvori Solanas blandt andet skriver, at mænd er mindre værd end kvinder, og at udryddelsen af manden er en barmhjertighedsgerning? Er det nødvendigt for debatten om køn og ligestilling, at den radikale feminismes skyggesider blotlægges, så enhver kan se, at feminisme ikke kun er, hvad der står i ordbogen?
Døm selv.