Ligestillingsnyt

Socialdemokraternes ligestillingsordfører vil have kønnede skilte ud af legetøjsforretninger

Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, finder det utidssvarende, at legetøjsbutikker har separate afdelinger og hylder til drenge og piger. Billede: Ft.dk, fotograf: Steen Brogaard/Hamleys Toys, London, Wikipedia, fotograf: Cnyborg.

»1950’erne har ringet – de vil gerne have deres skilte tilbage«, skriver Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, på Twitter.

Er det gammeldags at have separate hylder og afdelinger til pige – og drengelegetøj i legetøjsbutikker?

Ja, mener socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, som forleden var på udkig efter legetøj i den kinesiskejede britiske tøjforretning Hamleys Toys på Vesterbrogade i København.

1950’erne har ringet

Butikkens skiltning faldt Rasmus Horn Langhoff for brystet, og resolut tog han et billede af problemet og henvente sig til sine følgere på Twitter.

– 1950’erne har ringet, Hamleys Toys – de vil gerne have deres skilte tilbage, skrev den socialdemokratiske ligestillingsordfører på det sociale medie.

Som det fremgår af billedet, står der »drenge« over hylderne til venstre med blandet legetøj og »piger« over hylderne til venstre med nederdele i forskellige farver.

Da der intet odiøst er over skiltningen i sig selv, kan det kun være selve kønsangivelsen, Rasmus Horn Langhoff reagerer på.

Nederdele under et skilt med ordet »piger« går ikke i 2017, mener han.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *