19. marts, 2024

Spreadshirt: Etisk hykleri og kommercialisering af mandehad

Den globale tøjforhandler Spreadshirt lever ikke op til egne etiske standarder. Billede: Spreadshirt.co.uk.
Den globale tøjforhandler Spreadshirt lever ikke op til egne etiske standarder. Billede: Spreadshirt.co.uk.

Det globale tøjfirma Spreadshirt lever ikke op til egne etiske standarder og bidrager til normalisering og kommercialisering af mandehad.

This article is available in English. Click here to to read the English version.

Egentlig var jeg slet ikke på udkig efter en T-shirt.

Alligevel befandt jeg mig på en hjemmeside tilhørende Spreadshirt, et firma, der sælger tøj og accessoires i hele verden.

Jeg var der, fordi jeg var faldet over et billede, som havde tiltrukket sig min opmærksomhed, mens jeg var i gang med en generel søgning.

»Chicks rule. Boys make good pets«, stod der på billedet med store bogstaver.

Hårde ord, tænkte jeg, og bedre blev det ikke af, at de var ledsaget af et piktogram, som viste en mand på alle fire, der var iført lænke og blev holdt af en kvinde, som stod med noget, der lignede et bat af en slags.

Da jeg er dybt interesseret i debatten om ligestilling og alt omkring den, måtte jeg naturligvis vide mere. Så jeg klikkede på billedet for at udforske dets oprindelse.

Det følgende er, hvad jeg fandt.

Spreadshirts etiske hykleri

Min første opdagelse var, at billedet var et print på en T-shirt, som kan købes på Spreadshirt.co.uk.

Min anden opdagelse var, at printet ikke var det eneste af sin slags i butikken. Faktisk havde – og har – firmaet adskillige lignende T-shirts på hylden. De kan alle findes under den noget mystiske betegnelse ’Slave T-shirts’.

Min tredje opdagelse var, at mens Spreadshirt tilbyder en række T-shirts, som viser had mod mænd, tilbyder firmaet ingen T-shirts, som viser had mod kvinder. Spreadshirt tilbyder ganske vist ’Slave T-shirts’ til mænd, men i modsætning til deres ’Slave T-shirts’ til kvinder relaterer disse sig ikke til forhold mellem kønnene.

På dette tidspunkt fandt jeg det meningsfuldt at se nærmere på Spreadshirt. I særdeleshed var jeg interesseret i at lære virksomhedens værdier og etiske standarder at kende.

Responsibility to Out Fellow Human Beings

Jeg tøver ikke med at sige, at jeg blev overrasket over, hvad jeg fandt, og det tror jeg også, du bliver.

Det følgende er den fulde tekst fra Spreadshirt.co.uk under overskriften ’Responsibility to Our Fellow Human Beings’, som findes sammen med virksomhedens øvrige selvudpegede ansvarsområder (ansvar over for miljøet, samarbejdspartnere, osv.).

T-shirts are a means of transport – they transport opinion, creativity, art and design. They embody space to display one’s personality. Just like with other things in democracy, there are natural limits to our freedom of expression. We do not print things that are bound to offend people, e.g. pornographic material and content designed to insult and discriminate against genders or religious and ethnic groups. We won’t print anything that’s not right and fair. Above all, a code of ethics applies. This implies that we do not condone any designs displaying hate and contempt for others. Things of this nature have no place on our tees.

Nedenfor er tre eksempler på T-shirts, som kan købes på Spreadshirt.co.uk.

Tre T-shirts, som er til salg på Spreadshirt.co.uk. Billede: Spreadshirt.co.uk.
Tre T-shirts, som er til salg på Spreadshirt.co.uk. Billede: Spreadshirt.co.uk.

Tillad mig nu at stille og besvare tre spørgsmål.

  1. Er disse T-shirts »bound to offend people«? Bestemt.
  2. Er disse T-shirts »designed to insult and discriminate against genders«? I høj grad.
  3. Viser disse T-shirts »hate and contempt for others«? Indiskutabelt.

Tilsyneladende er der lang vej fra de pæne ord på Spreadshirts hjemmeside til de faktiske prints på virksomhedens T-shirts.

Problem? Ja.

Og det bliver værre.

Spreadshirts etik

Efterhånden som jeg satte mig yderligere ind i sagen, fandt jeg ud af, at Spreadshirt ikke bare er en virksomhed, der sælger tøj og accessoires. Spreadshirt er, viste det sig, en platform, som bruges af tusinder af uafhængige webshops.

Så måske skulle ansvaret placeres et andet sted? Måske skulle en uafhængig webshopejer kritiseres i stedet? En mulig kattelem for Spreadshirt?

Nej. For ifølge Spreadshirts etiske retningslinjer forbydes også de uafhængige webshopejere at lave T-shirts, der overskrider Spreadshirts etiske grænser.

Igen bringer jeg den fulde tekst, som den kan findes på Spreadshirts hjemmeside. Denne gang teksten under underoverskrifterne ‘The legal boundaries – What we are not allowed to print’ og ‘Our ethical boundaries – What we refuse to print’.

The legal boundaries – What we are not allowed to print

Designs which include or express the following are illegal:

  • Pornographic content
  • Violence-glorifying content
  • Discriminating, defamatory or offensive content based on race, gender, religion, nationality, disability, sexual orientation or age

Our ethical boundaries – What we refuse to print

‘No Hate on T-Shirts’ – Some designs fulfil the legal requirements, however are ethically questionable because they transport hate or offend others in an unacceptable manner. These are designs we will choose not to print. We include here, for example:

  • Politically volatile designs: Designs which are in fact legal, however in our opinion unacceptably offend, disrespect, or ridicule others or invoke violence directly or indirectly because of gender, religious affiliation, political opinion or similar characteristics. We specifically include here designs with radical right- or left-wing themes.
  • Impious or disrespectful designs: Designs which intentionally or unintentionally offend feelings like mourning or sympathy. For example, designs that they allude to victims of catastrophes or attacks in a disrespectful manner, or which glorify criminal acts.
  • Designs harmful to young persons: Designs which communicate sexuality as pure gratification of desire or convey inhuman values; and designs which display unnatural sexual behaviour.

We will not print designs which involve one or more of these criteria. In addition, all of our employees have the right to refuse to print any design based on an ethical or moral standard of their own. If a number of employees refuse to print a design, this design will be reviewed by our Ethics and Standards Committee.

»No hate on T-shirts«? Ingen design, som »ridicule others or invoke violence directly or indirectly because of gender«? Hvad er så teksten »Chicks rule. Boys make good pets« ved siden af en mand på alle fire iført en lænke, som holdes af en kvinde, der bærer et våben?

Ingen undskyldning

Med de etiske grænser understreget både i ’Spreadshirt’s Ethics’ og i de generelle vendinger om ’Responsibility’, er der ingen mulig undskyldning for Spreadshirt.

Virksomheden skriver igen og igen meget tydeligt, at T-shirts, som viser præcis de ting, de kvindelige ’Slave T-shirts’ viser, er i modstrid med virksomhedens etiske regler. Og da alle uafhængige webshopejere skal leve op til Spreadshirts regler, kan sagen ikke forklares med, at der findes en enkelt mandehadende webshopejer et sted.

Ifølge Spreadshirts etiske regler skulle disse T-shirts aldrig være blevet printet. Alligevel er de blevet det. Det efterlader kun en forklaring: Etisk hykleri.

Læg dertil, at disse T-shirts måske endda er ulovlige. Det er i hvert fald »discriminating, defamatory or offensive content based on gender«, som det fremgår af Spreadshirts ’Legal Boundaries’, og det er ikke utænkeligt, at flere af disse ’Slave T-shirts’ falder ind i de kategorier.

Kommercialiseringen af mandehad

Hvis du stadig læser med, under du dig måske over, hvorfor jeg bruger tid på at skrive om det her.

Jeg mener, findes der ikke hundreder, hvis ikke tusinder, af webshops, som sælger lignende produkter? Og hvorfor overhovedet gå op i det? Skal vi ikke alle have lov til at gå i præcis de T-shirts, vi har lyst til?

Det synes jeg, vi skal. Jeg er stærk tilhænger af frihed, og selvfølgelig skal enhver mand eller kvinde – eller nogen anden – have lov til at gå i det tøj, de foretrækker, hvis du spørger mig. Selv en mandehads-T-shirt.

Så for mig handler Spreadshirt-sagen ikke om at forbyde T-shirts. Ikke engang noget, der ligner.

For mig er sagen interessant, fordi den viser, hvordan værdierne i samfundet er i gang med at ændre sig, i særdeleshed når det drejer sig om accept af had mod mænd.

Værdigabet

Det lader til, at vi i øjeblikket i den vestlige verden oplever en parallel udvikling, som ændrer måden vi tænker på, taler om og opfører os mod mænd og kvinder.

På den ene side lægger vi stor vægt på kvinders rettigheder, noget som ikke bare fremmes og håndhæves gennem ændret lovgivning i nationale parlamenter, men også af diverse internationale enheder som EU og FN.

På den anden side synes vi ikke at interessere os synderligt, hvis overhovedet, for mænds rettigheder. Ganske vist er der i nogle lande dukket ’Men’s Rights Activists’ op, men samlet set har de ingen indflydelse. Og ærligt talt fortjener de den i mange tilfælde heller ikke, da mange af dem i bedste fald forekommer at være yderst begrænsede i deres tilgang til køn og ligestilling, præcis som deres kønspolitiske modstykke, de radikale feminister.

Som konsekvens heraf er et ’værdigab’ i gang med at opstå mellem vores tolerance af had mod mænd og kvinder. Mens et stigende antal holdninger, vittigheder, produkter, reklamer og så videre betragtes som ’sexistiske’ og ’misogyne’, hvis de så meget som henviser til noget kvindeligt, sker der ingen udvikling i forhold til tilsvarende holdninger om mænd.

I stedet forekommer mandehad at være blevet normaliseret. Fortæl en vittighed om en mand, og ingen hæver et øjenbryn. Kom med selv den mindste kommentar om en kvinde, og forbered dig på dit livs shitstorm. Mange mennesker, som tænker to gange, inden de gør grin med en kvinde, tænker to gange over, hvordan de skal gøre grin med en mand.

Prisen for de-normaliseringen af had mod kvinder, sådan forekommer det, er normaliseringen af had mod mænd.

Put det på en T-shirt

Med normalisering følger kommercialisering, og som normaliseringen virker kommercialiseringen begge veje.

Feministiske slogans er til salg på alt fra kaffekopper til undertøj, og alle vil have deres bid af kagen. Sælger Beyoncé feministisk musik, eller sælger feministisk musik Beyoncé?

Tilsvarende, som Spreadshirt-sagen viser, har normaliseringen af mandehad muliggjort en kommercialisering. Vi lever i en tid og i en del af verden, hvor det ikke bare er legitimt at udtrykke stort set enhver negativ opfattelse af mænd, men endda muligt at putte den på en T-shirt og sælge den.

Jeg synes disse udviklinger er værd at tænke over.

Det interesserer mig ikke, hvad Spreadshirt vælger at stille op med det åbenlyse gab mellem deres etik og deres produkter.

Men det interesserer mig, hvad vi som samfund vælger at stille op med det åbenlyse gab mellem vores hensyn til kvinder og manglende hensyn til mænd. Og det burde også interessere dig.

I teksten citerer jeg de relevante afsnit fra Spreadshirts engelske hjemmeside. Det gør jeg, selv om Spreadshirt også har en dansk hjemmeside, idet oversættelserne ikke matcher helt, og fordi jeg tillige har skrevet denne artikel på engelsk. Ønsker du at læse de relevante afsnit, som Spreadshirt formulerer dem på dansk, kan de findes her på virksomhedens dansksprogede hjemmeside: Ansvar, Etikprincipper.

I forlængelse af dette indlæg kontaktede jeg Spreadshirt og spurgte, hvad de mente om kritikken. Du kan læse deres svar her.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview