Stand-up-komiker afbrydes af tilskuer, der ikke vil høre om kvindelige sportskommentatorer

Stand-up-komiker Steve Hofstetter reagerer voldsomt, da mandlig tilskuer beder ham gå videre i showet.

Stand-up-komiker Steve Hofstetter fortæller i denne video, hvorfor han reagerede så kraftigt, da en mandlige tilskuer ved et show råbte »next«, mens Hofstetter talte om kvindelige sportskommentatorer.

I videoen kan man se klippet fra showet, hvor det sker. Hofstetter holder på scenen manden fast på, hvad han sagde, beder ham (uden held) forlade lokalet og taler med hans to døtre. Det er tydeligt at se, at Hofstetter bliver oprigtigt vred.

Den amerikanske stand-up-komiker afslutter showet med at sige, at hvis han nogensinde bliver far, håber han, at han aldrig vil opføre sig som manden gjorde.

Sidst i videoen fortæller Hofstetter, at hans reaktion hang sammen med, at showet foregik på Fars dag, som betyder meget for ham, da han mistede sin far for 18 måneder siden.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *