I opgaverne, som er obligatoriske, skal de studerende ud fra et fastlagt pensum reflektere over fordelene ved at være en hvid, heteroseksuel mand.
Opdateret, 10/2/2018, 16:50.
Vil du studere datateknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, skal du indstille dig på at skrive opgaver om hvide, heteroseksuelle mænds privilegier.
Det skyldes kurset »Programsammanhållande kurs i datateknik«, som udbydes til studerende på første til tredje år af uddannelsen og er obligatorisk for studerende, der senere ønsker at tage civilingeniøreksamen.
Det fortæller Nyheteridag.se.
Frit valg på én hylde
Forud for kurset skal de studerende blandt andet tage Harvards »implicitte associationstest«. En test, der har til hensigt at afsløre uerkendte fordomme.
De skal desuden læse et pensum, som blandt andet består af en artikel om »heteronormer«, en rapport om »heteronormer«, en artikel om #MeToo og SVT-dokumentaren ‘Raskortet’, der handler om, hvordan det er at være sort i Sverige.
På kurset skal de studerende skrive opgaver.
Førsteårsstuderende skal skrive en tekst på 500 til 900 ord, som, med udgangspunkt i pensum, indholder refleksioner over tre af følgende seks spørgsmål efter eget valg.
- Hvilke fordele tror du er de største ved at være – og blive opfattet som – mand?
- Hvilke fordele tror du er de største ved at være heteroseksuel?
- Hvilke fordele tror du er de største ved at identificere sig som det køn, andre tror, man tilhører?
- Hvilke fordele tror du er de største ved at være opvokset i Sverige?
- Hvilke fordele tror du er de største ved at at have nordisk/vestligt udseende?
- Hvilke fordele tror du er de største ved at fungere uden noget synligt henholdsvis usynligt handicap?
Spørgsmålene skal de studerende reflektere over med udgangspunkt i tre forskellige kontekster: deres liv som studerende, deres forventede fremtidige karriere og deres hverdag i øvrigt.
Studerende på andet og tredje år skal med inspiration fra de seks spørgsmål skrive en opgave på 600 til 1000 ord, som skal indeholde »refleksioner over, hvordan det er at tilhøre en ikke-minoritet henholdsvis en minoritet og værdien af og vanskelighederne ved at opnå ligebehandling«.
Kritik fra studerende
I det svenske debatforum Flashback er de fleste brugere kritiske over for kravene. Også en, der hævder at være studerende på uddannelsen.
– Bør teknologiuddannelser virkelig involvere identitetspolitik? Selv startede jeg på uddannelsen for at lære om computere, ikke for at lære om dagens politiske mode, skriver vedkommende.
– Er det okay, at skatteydernes penge går til at ansætte politiske aktivister, som får bekvemme lønninger for at udforme og rette sådanne opgaver?, tilføjer brugeren.
Andre i forummet er mere direkte.
– Det hele savner kobling til uddannelsen. Den, der fandt på det her, burde fyres, skriver en.
– Gift. Teoretisk gift. Velkommen til moderne uddannelse, skriver en anden.
– Spørgsmål er, hvor rimeligt det er, at politiske ideologier er en del af uddannelser. Svaret er, at det er fuldstændig absurd, skriver en tredje.
Professor i datalogi Viggo Kann, der er ansvarlig for kurset, afviser dog kritikken.
– Vi har valgt seks spørgsmål, men man behøver kun besvare tre af dem. Hvis man af nogen grund – måske fordi man selv tilhører eller ikke tilhører en af grupperne – synes, at det er ubehageligt at svare på et af spørgsmålene, må man vælge et andet. Dermed synes jeg, at vi kommer rundt om de problemer, der måtte være med, at en del føler, at det er svært at skrive om visse ting, siger han til nyheteridag.se.
– Det handler om refleksioner. Vi er ikke styrende på nogen måde, og vi bedømmer heller ikke indholdet i refleksionerne. Vi ser på, om man reflekterer, og om man gør det på en struktureret måde, tilføjer han.