Mette Gjerskov (S) udviser mangel på indsigt og udtrykker sig respektløst i indlæg om sex, samtykke og voldtægt.
Socialdemokraternes Mette Gjerskov har forfattet et af den slags debatindlæg, der stiller læseren over for en vanskelig opgave. Enten skal man opfatte skribenten som dum, og det er jo uhøfligt og som oftest urimeligt, eller også skal man opfatte hende som ond, hvilket selvsagt heller ikke er tillokkende.
Men en af delene må man ende ved, når man skal gøre regningen op efter Gjerskovs indlæg. For enten er der tale om, at Gjerskov ikke ved, hvad hun skriver om, eller også, og det er måske nærmest værre, at hun gør og med vilje udtrykker sig i modstrid med sin viden.
Indlægget handler om sex, samtykke og voldtægt. Det berører det forslag til lovændringer, S sammen med SF og R forleden bebudede i et fælles indlæg i Berlingske, hvis hovedpointe er, at sex uden samtykke skal opfattes som voldtægt.
Forslaget kan man naturligvis mene om, hvad man vil. Anderledes forholder det sig imidlertid med de argumenter, Gjerskov fremfører, og ikke mindst de præmisser, de hviler på. For sådan er det: Du har ret til din egen mening, men ikke dine egne fakta.
Ifølge Gjerskov skal danske forældre blive bedre til at opdrage drenge til god seksualmoral.
– Jeg håber, at vi bliver bedre til at opdrage drenge til ikke at blive krænkere, skriver hun blandt andet.
Hvad er præmisserne her? 1. Forældre er ikke gode til at opdrage drenge til god seksualmoral (for så var det ikke nødvendigt at blive bedre). 2. Drenge mangler god seksualmoral (for ellers var det ikke nødvendigt at blive bedre til at opdrage dem til at få det).
Mens jeg vil overlade det første til de danske forældre, som efter Gjerskovs opfattelse ikke i dag opdrager deres drenge godt, vil jeg ikke lade det andet passere.
For hvordan kan Gjerskov uden blusel hævde, at drenge ikke har god seksualmoral? At de i dag opdrages på en måde, der gør dem til krænkere? Gjerskovs indlæg handler om voldtægt, så det må være voldtægtstallene, hun sigter til. Men hvori består belægget for dommen over drengene?
Det Kriminalpræventive Råd anslår i deres seneste Offerundersøgelse, at der sker 4.200 tvangssamlejer og forsøg på tvangssamlejer i Danmark om året. Estimatet kan diskuteres, idet tallet er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket forskerne bag rapporten understreger. Men lad os antage, at 4.200 er det rigtige tal. Er det 4.200 for mange? Ja, selvfølgelig er det det. Men er det nok til at fælde dom over drengene i Danmark, som Gjerskov gør? Lad os se nærmere på tallene.
Ifølge Offerundersøgelsen er 30 procent af gerningsmændene drenge og mænd i alderen 15 til 24. Omregnet svarer det til, at denne gruppe, som med rimelighed kan kaldes ’drengene’, står bag 1.260 tvangssamlejer eller forsøg på tvangssamlejer om året. Heraf vil flere være begået af de samme gerningsmænd, men lad os udelade det og formode, at der er tale om 1.260 forskellige drenge.
Ifølge Danmarks Statistik er der i Danmark 377.078 drenge i alderen 15 til 24. Det er en del flere end 1.260. Ja, det er faktisk 375.818 flere. Det betyder, at ’voldtægtsdrengene’ procentuelt udgør under én procent af hele gruppen, helt præcis 3,3 promille. Eller udtrykt anderledes: 99,67 procent af drengene har i løbet af et år intet haft med tvangssamleje eller forsøg på tvangssamleje at gøre, 0,33 procent har.
For de knap så matematikkyndige svarer fordelingen til, at der er 3-4 drenge per 1.000, som hvert år står bag et tvangssamleje eller forsøg på tvangssamleje, og 996-997 per 1.000, der ikke gør. Eller, for at omregne en sidste gang, at der hvert år i gennemsnit er mindre end én blandt alle 18-årige drenge på Bornholm, hvor der bor 258 af slagsen, der udsætter en kvinde for tvangssamleje eller forsøg på et tvangssamleje. Mindre end én.
Forhåbentlig begynder det at stå klart, hvorfor Gjerskovs indlæg er respektløst over for drengene i Danmark. Gjerskov siger i ramme alvor, at de trænger til bedre opdragelse, selv om det enorme flertal af dem ikke har en pind med det at gøre, hun lægger til grund for det påståede opdragelsesbehov.
Ud fra Gjerskovs logik skal alle 18-årige drenge på Bornholm genopdrages, hvis en af dem forgriber sig på en kvinde. Det minder om hærens tidligere kadaverdisciplin: 257 uskyldige skal straffes, fordi nummer 258 gør noget forkert.
Og bemærk venligst, at udregningen er lavet, så den så vidt muligt begunstiger Gjerskov. I sit indlæg forholder hun sig specifikt til voldtægter, hvor der kan være tvivl mellem partnerne om, hvorvidt der er tale om voldtægt eller ej. Jeg kunne derfor med god rimelighed have ekskluderet overfaldsvoldtægter, hvilket ville have gjort forholdet mellem skyldige og uskyldige endnu større. 3-4 per 1.000 er således med sikkerhed ikke en underdrivelse baseret på de foreliggende tal, men muligvis en overdrivelse.
Det foragtelige ved Gjerskovs indlæg er imidlertid ikke kun den urimelige anklage mod drenge for noget, 99,67 procent af dem ikke gør.
Nej, indlægget skriver sig samtidig ind i en kedelig række af debatindlæg i de danske aviser, som præsenterer den mandlige seksualitet som noget farligt. Som noget, der skal styres, hæmmes eller laves om. Som noget, mænd ikke har kontrol over.
– Tænk, hvis det sidste de unge mænd hørte, inden de gik ud ad døren til fest, var. Pas nu på; husk nu at piger kan være svære at læse; spørg om hun virkelig vil; lad være med at gå efter de mest fulde; stop hvis du er det mindste i tvivl, skriver Gjerskov.
Og ikke nok med det. For samtidig med, at manden fremstilles på en måde, der reducerer ham til en pik med fødder, bliver kvinden fuldstændig frarøvet sin seksualitet. »Spørg, om hun virkelig vil«, formaner Gjerskov. Som om det er utænkeligt, at pigen eller kvinden faktisk har lyst. Som om det er drengen eller manden, der skal være den voksne i situationen og sikre sig, at det forvirrede pigebarn nu også er klar over, hvad hun går ind til, selv om hun allerede har givet udtryk for, at hun gerne vil. Undskyld mig, men det er respektløst over for både ham og hende. Samtidig vidner det om et kønssyn, som sidst var på mode i 50’erne.
Jeg skrev indledningsvis, at man på baggrund af indlægget enten må opfatte Gjerskov som dum eller ond. Det var jeg ked af at skrive, for Gjerskov har altid forekommet mig at være et sympatisk menneske. Men der er kun de to muligheder, når en skribent retter så dækningsløse anklager mod en befolkningsgruppe, som Gjerskov gør.
Jeg vælger at tro på det første. At Gjerskov ikke er bekendt med antallet af voldtægter i Danmark. At hun tror, voldtægt er noget, der sker hver dag i hver eneste landsby. At hun tror, det er noget, enhver dreng kan finde på at begå. At hun tror, drenge ikke kan skelne mellem sex og voldtægt. At hun tror, piger og kvinder er hjælpeløse væsner, der skal hjælpes gennem livet af mænd.
Heldigvis er virkeligheden en anden, og det må man håbe, Gjerskov før eller siden opdager. For det tjener intet formål at debattere på basis af misinformation.