19. marts, 2024

Vrede feminister: Disse modeller er normalvægtige, ikke plus size. Er du enig?

Er disse modeller for tynde til at være plus size-modeller? Ja, mener både svenske og danske feminister. Billede: Screenshots, http://www.hm.com/se/products/ladies/hm_plus.

Svenske feminister vil ikke handle i H&M’s butikker, før kæden erstatter sine plus size-modeller med nogle, der vejer mere end de nuværende.

Opdateret 10/9 2017, 17:02.

Kvinderne på billedet ovenfor er for tynde til at være plus size-modeller, mener den lukkede svenske Facebook-gruppe ‘Annonsrådet‘, der anklager H&M for at bidrage til piger og kvinders mindreværd ved at bruge modeller, der ikke er store, til tøj til store kvinder.

Gruppen har uden held kontaktet H&M, og som konsekvens har den besluttet at boykotte tøjkæden, indtil den udskifter de nuværende modeller med nogle, der er mere kødfulde.

– Vi vil ikke handle i H&M, før de fjerner billederne af de modeller og erstatter dem med andre, som faktisk ser ud til at tilhøre den målgruppe, kollektionen henvender sig til, siger gruppens grundlægger, Amanda Oxell, til svenske Aftonbladet.

En sygelig tyndhedskultur

Den feministiske vrede har allerede bredt over Øresund, og blandt andre Sarah Elizabeth Daley erklærer sig enig med sine svenske medfeminister.

– Svenskerne er vrede, og med rette. Det er jeg også, skriver hun på sin Facebook-side ‘En Feminists Bekendelser’.

– Det er jo udtryk for en sygelig tyndhedskultur at mene at disse kvinder er plus size, og altså skal vi forstå, tykke, fortsætter Sarah Elizabeth Daley.

– No fucking wonder så mange piger har et fucked up svært og smertefuldt forhold til deres kroppe, når standarden er size 0, og plus size faktisk er sådan flest kvinder ser ud. Drop plus size. Lave nu bare størrelser for alle, på alt tøj, tilføjer hun.

Men hvad mener du? Har Sarah Elizabeth Daley og de svenske feminister ret? Eller trænger de til briller?

AFSTEMNING FOR MÆND: Er disse kvinder for tynde til at være plus size-modeller?
×

AFSTEMNING FOR KVINDER: Er disse kvinder for tynde til at være plus size-modeller?
×

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview