Opsig nu dit medlemskab, Rasmus Brygger

Rasmus Brygger kalder sig feminist. Men det burde han ikke. Jeg opfodrer Brygger til at opsige medlemskabet.

Opdateret 24/1-2016.

Jeg er feminist. Jeg mener ikke, at kvinder er mindre kompetente, arbejdsomme, dygtige eller intelligente end mænd.

Sådan skriver Rasmus Brygger i et debatoplæg på Politiken.dk, hvori han kritiserer forskningspuljen Ydun, der for to dage siden uddelte 110 millioner kroner til kvindelige forskere og på forhånd havde fået dispensation fra ligestillingsloven for at kunne diskriminere mandlige ansøgere.

Det hænger ikke sammen

Der er to ting galt med Bryggers indlæg.

For det første den implicitte påstand om, at man skal være feminist for at mene, at mænd og kvinder skal behandles ens. Det passer ikke. Tværtimod er det en holdning, mange andre end feminister har, blandt andre undertegnede. Jeg kæmper netop for, at mennesker skal behandles ens uanset køn.

For det andet kan man sætte spørgsmålstegn ved, om feministerne nu også rent faktisk mener, at mænd og kvinder skal behandles ens. Som Brygger har måttet erfare, har en del af hans nuværende ‘medsøstre’ hyldet forskningspuljen Ydun og ønsker flere kvoteordninger for kvinder. Fx i forhold til barsel, på arbejdsmarkedet og i bestyrelser.

En perspektivløs selvmodsigelse

Derfor kommer Brygger ikke til at vente længe, hvis han forbliver feminist, før han igen må kritisere “sine egne”. For de fleste feminister deler ikke Bryggers opfattelse af ligestilling – der minder om min – og Brygger kan derfor se frem til én lang perspektivløs selvmodsigelse, så længe han fortsætter med at kalde sig feminist.

Bevares. Måske er det sundt nok, at en erklæret feminist som Brygger forsøger at ruske op i feminismen indefra. Det kan minde lidt om en insider i en actionfilm, der forsøger på at rette op på korruptionen hos politiet, når ingen andre tør sige fra.

Der er næppe plads til en Serpico hos feministerne

Men ét er film. Noget andet er virkelighed. Og sandsynligheden for at Brygger kan vælte feminismens grundpiller indefra er mindre end Bryggers chance for at ramme syv rigtige i Lotto.

For det første har Brygger kønnet imod sig. Feministerne kommer næppe nogensinde til at ændre på deres grundholdninger, men skulle de en dag gøre det, så bliver det i hvert fald ikke, fordi en mand fortæller dem, at det er en god ide.

For det andet er der ikke – som i actionfilmene – en højere instans, Brygger kan “afsløre” fejlene over for. Den feministiske ideologi er et lukket, selvrefererende system, som afviser kritik ved hoveddøren; er man uenig i noget, er det, fordi man ikke har forstået feminismen. Feminismen tager aldrig fejl.

I forhold til sin konkrete kritik af forskningspuljen Ydun vil Brygger fx få at vide, at han, fordi han er mand, ser tingene gennem heteronormative briller, som gør, at han oplever verden anderledes, end den i virkeligheden er, og at han med sin kritik bidrager til at undertrykke kvinders muligheder for at opnå ligestilling.

Opsig nu dit medlemskab, Rasmus Brygger

Brygger tilhører således for nuværende en kult, der ikke lytter til hans kritik, og hvis bedste vare – kampen for ligestilling – han kan få andetsteds.

Som liberal burde det ikke være Brygger ukendt at købe sine ting dér, hvor han får mest for pengene. Jeg opfordrer derfor Brygger til at opsige sit medlemskab hos feministerne og slutte sig til kampen for reel ligestilling.

Jeg kan ganske vist ikke tilbyde en fix-og-færdig løsning som feministerne. Til gengæld kan jeg garantere, at jeg kæmper for alle mænd og kvinders ret til at blive behandlet ens uanset køn samtidig med, at jeg kæmper for den enkelte mand og kvindes ret til at leve sit liv, som han eller hun vil – helt uden utidig indblanding fra mig, feminister eller andre.

Nej til feminisme, ja til reel ligestilling

Jeg mener, at forskeres ansøgninger skal behandles ens uanset forskernes køn. Jeg mener, at virksomheder – også de offentlige af slagsen – skal behandle ansøgere ens uanset ansøgernes køn. Jeg mener, at det enkelte menneske selv skal bestemme, hvad det vil med sit liv.

Nej til kvoter, øremærkninger og kønsdiskrimination af enhver form. Ja til at behandle mænd og kvinder som ligeværdige individer med samme politiske, sociale og juridiske rettigheder. Nej til feminisme. Ja til reel ligestilling.

Feministerne har alt for længe haft monopol på ligestillingsdebatten og har derfor haft held til at påvirke både almindelige mennesker og beslutningstagerne i det politiske system. Derfor har vi nu på flere områder kønsdiskrimination i Danmark – senest eksemplificeret ved forskningspuljen Ydun. Det kan ikke blive ved.

Så kære Rasmus Brygger. Opsig dit medlemskab hos feministerne, og tilslut dig kampen for reel ligestilling. Jeg tror, du kan gøre en positiv forskel.

Rasmus Brygger er uenig og forklarer i kommentarfeltet nedenfor, hvorfor det giver mening for ham at være feminist.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

4 kommentarer til “Opsig nu dit medlemskab, Rasmus Brygger

  • 8. oktober 2014 at 12:53
    Permalink

    Kære Tobias,

    Hele dit indlæg, som jeg læser det, har et centralt kritikpunkt: At jeg ikke bør kalde mig feminist, da feminismen i dag er lig med kvoter, øremærket barsel osv.

    Men hele den grundpræmis er jeg meget uenig i. Feminismen har en lang historie – og var i hovedparten af den tidlige historie i høj grad en liberal bevægelse. Også den dag i dag, er der en del liberale der kalder sig feminister – omend få i Danmark – så mange i USA, der ligesom mig forsøger at vise at feminismen historisk ikke handler om værktøjerne, men om menneskesynet.

    Så det at jeg kalder mig feminist er først og fremmest et forsøg på at bryde med stereotypiseringen af feminismen – og forsøge at påvirke både de såkaldte antifeminister og feministerne til at komme lidt videre end kun konstant at diskutere præmissen – altså om der er ligestilling i dag – til så at forsøge at påvirke kulturen (og ja, der er meget andet man kan gøre end statslig regulering).

    Mvh. Rasmus

    Svar
    • Tobias Petersen
      8. oktober 2014 at 14:33
      Permalink

      Kære Rasmus Brygger

      Feminismens historie er bemærkelses- og anerkendelsesværdig, men kan næppe bruges som et argument for at være feminist i dag i Danmark. Tiden er en anden, og feminismen har ændret sig fra at være en frigørende bevægelse til at være en begrænsende bevægelse.

      Man kan drage en parallel mellem fagforeningernes historie og feminismens historie: Begge opstod i en anden tid med andre problemer, begge opnåede store fremskridt i forhold til deres målsætninger, og begge løb tør for berettigelse i Danmark omkring slutningen af 1980’erne, starten af 1990’erne, da de populært sagt havde “sejret sig ihjel”.

      Siden har de begge ledt efter ny legitimitet og har af nød kastet sig over områder, der ligger uden for deres kerneområder. Dét i et omfang, så de til tider decideret modarbejder deres oprindelige formål. For feminismens vedkommende fx, når den støtter kønsdiskrimination i stedet for at bekæmpe det, som det er tilfældet med forskningspuljen Ydun.

      Feminismen har slået en knude på sig selv og bekæmper i dag ligestilling. Det gør den, når den støtter kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet (charter for flere kvinder i ledelse), når den støtter kønsdiskrimination i uddelingen af forskningsmidler (Ydun, Freja og lignende), når den støtter kønsdiskrimination i bestyrelser (kvindekvoter), og når den støtter indgreb i den enkelte families valg (øremærkning af barsel).

      Kampen for ligestilling må og skal handle om at sikre det enkelte menneskes frihed til at leve, som det vil, uanset køn. Ikke om at tvinge et bestemt “livssyn” eller en ideologi om Det Gode Liv ned over hovedet på folk. Det er en moraliseren, som ikke hører hjemme i ligestillingskampen.

      Jeg anerkender dit forsøg på at præge feminismen indefra og ønsker dig held og lykke, selv om jeg tvivler på, at du får held til at til at ændre noget. Feminismen er ikke “too big to fail”. Den er “too big to change”.

      Venlig hilsen
      Tobias

      Svar
  • 8. oktober 2014 at 15:54
    Permalink

    Jeg synes det er glimrende at Rasmus Brygger vælger at være feminist. Det bunder vel i en erkendelse af, at kvinder har nogle særlige udfordringer i samfundet og at han gerne vil vise sin solidaritet. I så fald synes jeg det er ganske naturligt at man uanset sit køn kalder sig feminist.

    For mig handler feminisme om søstersolidaritet og at kvindens perspektiv formuleres og formidles i samfundet, så ikke kun mænds måde at se på tingene nyder fremme. Det er i høj grad en kulturkamp, hvor der skal være plads til forskellighed mellem kønnene og indenfor hvert køn med respekt for at man træffer sine egne valg.

    Er fremme af kvindelige ansøgere til forskningsmidler så rimeligt? – Måske – i lyset af at der tilsyneladende er en stopklods for kvinder til trods for at rekordmange kvinder er særdeles veluddannede. Nu får disse kvinder del i den frihed det er at kunne forske. En frihed, som nogle mænd i systemet åbenbart har blokeret for – måske fordi de har tradition for at hjælpe andre mænd frem i hierarkiet og har overset kvindernes potentiale.

    Men at nogle kritiserer dette, har jeg fuld forståelse for. De skal bare vide, at vore politikere har udformet Ligebehandlingsloven sådan, at der er alt for mange muligheder for at forskelsbehandle på grund af køn – i ligestillingens navn.

    Måske skulle vi have fjernet dette paradoks i ligebehandlingsloven?
    Så slap vi også for tåbelige madlavningskurser til mænd for skatteborgernes regning byggende på den kønsstereotype opfattelse, at mænd ikke kan lave mad…

    Svar
    • Tobias Petersen
      8. oktober 2014 at 19:50
      Permalink

      Kære Nanna

      Jeg støtter din ide om at fjerne dette paradoks – og gerne alle andre – fra ligestillingsloven. Lovgivningen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske, ikke i det enkelte menneskes køn.

      Venlig hilsen
      Tobias

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *