Svenske studerende: Menstruation behøver ikke have med køn at gøre

Nyt 'hen-toilet' på svensk forskningsinstitution med blandt andet tamponer og neglelak møder kritik for at krænke ikke-binære personer fra studentergruppe. Billede: Arkivfoto.
Nyt ‘hen-toilet’ på svensk forskningsinstitution med blandt andet tamponer og neglelak møder kritik fra studentergruppe for at krænke ikke-binære personer. Billede: Arkivfoto.

En studentergruppe under det svenske parti Feministisk Initiativ kritiserer nyt ‘hen-toilet’ for ikke at tage det rette hensyn til ikke-binære personer.

Et såkaldt ‘hen-toilet’ blev for nylig indviet på Ångströmslaboratoriet på Institutionen för teknikvitenskaber ved universitetet i Uppsala i Sverige.

Toilettet har kostet 8.000 svenske kroner at indrette og rummer blandt andet et helkropsspejl, tamponer og neglelak. Toilettet har desuden fået nyt skilt. Hvor der før stod “WC” er nu en illustration af en sortklædt, androgynt fremstillet mand.

Det fortæller avisen Uppsala Nya Tidning.

Krænker ikke-binære personer

Det kønsneutrale toilet er imidlertid indrettet forkert, mener medlemmer af en studentergruppe tilhørende partiet Feministisk Initiativ. Ikke mindst toilettes “tilbehør” i form af tamponer med videre kritiseres.

– Som om man skulle behøve have rekvisitter for at være hen. Det er utrolig problematisk og krænkende for dem, der er ikke-binære. Som om ikke-binær er noget, man kan tage af og på, siger Ebba Riberdahl, der er medlem af gruppen.

Menstruation behøver ikke have med køn at gøre

Ifølge Riberdahl viser indretningen af ‘hen-toilettet’, at forskningsinstitutionen ikke forstår sig på køn. Eksempelvis er det forældet at mene, at menstruation og køn hænger sammen, mener hun.

– Alle med livmoder har menstruation, det behøver ikke have med køn at gøre, siger Riberdahl.

‘Hen-toilettet’ blev indviet 17. februar, og alle har lov til at bruge det. Toilettet er blevet skabt på baggrund af initiativ fra lektor Annika Skoglund.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *