Bliver du let forarget over, hvad andre mennesker mener, siger eller gør? Så er her en gave til dig: 10 gode råd mod krænkelsessyge.
Der er ikke noget værre end at være fyldt med forargelse over, at noget ikke er, som man synes, det skal være. Man kan mærke raseriet i kroppen, og der går ikke længe, før fingrene når tastaturet eller mobilen. Vreden må ud!
Eller hvad? Måske er der en anden måde at håndtere forargelsen på. Og i en tid, hvor det at føle sig krænket er blevet en folkesport, vil jeg gerne gøre mit til at forhindre udviklingen af en egentlig epidemi.
Derfor her 10 gode råd mod krænkelsessyge. Rådene er bygget op omkring typiske krænkelsessituationer for at hjælpe så mange som muligt.
1. Du ser, at noget er til salg, du ikke bryder dig om
Problem: Du kender det. Næppe har du sat dig til rette i sofaen, før du opdager en reklame i en tilbudsavis eller på nettet, som du ikke bryder dig om. Lyserødt værktøj til kvinder? Hvor vover de!
Godt råd: Mind dig selv om, at selv om en butik har noget til salg og reklamerer for det, er du ikke tvunget til at købe det. Du er ikke butikkens eneste kunde, og det er umuligt for butikken at indrette sit sortiment efter din smag. Kort sagt: Lad være med at købe noget, hvis du ikke bryder dig om det. På den måde undgår du at have lyserødt værktøj i dit hjem.
2. Du opdager, at nogen på nettet har en holdning, som er forskellig fra din
Problem: En klassiker. En eller anden tosse på nettet mener noget, som er helt væk. Du kan mærke irritationen over, at han kan være SÅ dum. Tænk, at han ikke fatter, hvor langt ude han er!
Godt råd: Gå videre til noget andet. Verden er fyldt med holdninger, og dit feed giver dig rig mulighed for at finde noget, du bedre kan holde ud. Mind samtidig dig selv om, at der er andre holdninger i verden end din, og at det ikke er realistisk, at alle andre mennesker tilpasser sig dine holdninger og værdier. De har lov til at mene noget andet end dig, ligesom du har lov til at mene noget andet end dem.
3. Du hører nogen sige noget, du ikke kan lide
Problem: Du sidder i toget, går rundt i supermarkedet eller er til 70-års fødselsdag. Pludselig hører du én sige noget, der får dine hår på armene til at rejse sig. Tænk, at der findes mennesker, der kan sige noget så grufuldt, fx at blondiner er pænere end brunetter. Du har lyst til at slå i bordet og gøre vedkommende opmærksom på, at det kan man ikke tillade sig at sige!
Godt råd: Tæl til ti, og tænk på, om du ville finde det rimeligt, at andre blandede sig i, hvad du sagde. Hvis ikke det er nok, så husk på 1) ytringsfriheden og 2) din ret til ikke at lytte. Lægger man de to ting sammen, kan man komme ganske langt! Er du særligt ramt af dette problem, kan det være en god ide at have en lap papir i lommen, hvor der står, at resten af verdens mennesker ikke er underlagt et krav om kun at sige ting, du kan lide.
4. Du ser en reklame, som ikke lever op til dine værdier
Problem: Indrømmet, det er ikke let. Et ondskabsfuldt firma har tilladt sig for at reklamere for noget på en måde, der er helt utilstedelig. Samtidig har nogen, fx et busselskab, tilladt dem at gøre det! Det kan kraft***** ikke være rigtigt!
Godt råd: En kombination af de andre råd er vejen frem her. De fleste reklamer er du ikke tvunget til at se på, og ingen reklamer tvinger dig til at købe det produkt, de reklamerer for. Samtidig er det en god ide at tænke på, at du ikke er den eneste kunde i verden, og at firmaerne derfor ikke kan tilpasse alle deres reklamer efter lige præcis dine præferencer. Husk også, at dit hoved kan dreje. Det giver dig mulighed for at se på noget andet end reklamen.
5. Du læser en artikel i et blad, du synes er sexistisk
Problem: De forbandede fjolser hos Woman eller Q har gjort det igen! Endnu engang skal du læse om, hvordan kvinder skal se ud, eller hvad de skal gøre, fx en artikel med ’21 tips til et fantastisk blowjob’. Du er tæt på at brække dig af raseri over, hvor sexistisk artiklen er.
Godt råd: Læg bladet fra dig. Uanset om du har købt det eller bare læser det hos frisøren – og det gør du nok, for du er ikke typen, der køber den slags blade – er det altid muligt ikke at læse videre. Måske har kvinden ved siden af en anden opfattelse end dig og vil gerne læse artiklen? Tilbyd hende bladet, og find et andet, der falder mere i din smag. Illustreret Videnskab er her et godt bud.
6. Du ser en mand i fjernsynet, som har en skjorte på med tegninger af ‘babes’
Problem: En mand – ja, det er altid en mand – fører sig frem i en hawaiiskjorte med tegninger af halvafklædte kvinder, der er tegnet på en indiskutabelt sexistisk måde. Du er ved at tabe kaffekoppen, da det går op for dig, at manden er forsker! Han burde da vide bedre! Idiot!
Godt råd: I din umiddelbare nærhed ligger en fjernbetjening. Den giver dig mulighed for at skifte kanal eller slukke fjernsynet. Begge dele er er gode bud. Andre råd er at dreje hovedet, fjerne blikket eller lukke øjnene. Husk, at du selv bestemmer, hvad du ser. Det indebærer muligheden for at lade være med at se noget, du ikke har lyst til at se. Smart!
7. Du befinder dig i en legetøjsbutik, som har opstillet varerne på en måde, du ikke bifalder
Problem: Det er jul, eller en eller andens søn eller datter har fødselsdag, så du skal finde en gave. Du går ind i en legetøjsforretning og opdager til din rædsel, at butikken har stillet pigelegetøjet i den ene side og drengelegetøjet i den anden! Du griber efter mobilen for at dokumentere og uploade skandalen på både Facebook, Instagram og Twitter!
Godt råd: Betragt legetøjsbutikken som vinafdelingen i dit lokale supermarked. I vinafdelingen er du glad for, at de ikke har blandet det hele sammen, for så ville det tage længere tid at finde den Chablis, du alligevel altid ender med at købe. Ikke fordi du skal, men fordi det er den, du vil have. Det er det samme her. Du må gerne købe et lyserødt komfur til din nevø. Farverne i butikken viser bare, hvor du kan finde det.
8. Du ser et skilt, som du absolut ikke er vild med
Problem: Du er lige blevet færdig med sushien og skal på toilettet. Da du skal til at åbne døren, opdager du, at restauranten har tilladt sig den frækhed at slå dametoilettet og puslerummet sammen! Som om mænd ikke også kan skifte bleer! Piktogrammet viser tydeligt, at det er kvindens rolle at gøre det. »Føj for helvede«, mumler du, mens du igen rækker efter mobilen.
Godt råd: Overvej at bruge toilettet på trods af den sexistiske skiltning. Der var trods alt en grund til, at du gik derud. Når du er inde på toilettet, så undersøg, om tilstedeværelsen af puslebordet umuliggør dit toiletbesøg. Måske er det placeret, så mænd også kan bruge det uden at genere dig og andre kvinder? Piktogrammet er der ikke meget at gøre ved. Hærværk er forbundet med bødestraf, så en sprittusch i håndtasken kan ikke anbefales.
9. Du bliver klar over, at nogen har en regel, du ikke synes om
Problem: Du har en hyggelig dag sammen med familien, men som sædvanlig skal den gode stemning ødelægges. En person, som helt indlysende ikke har tjekket sit privilegium, har opsat en plakat med en regel, der stinker langt væk af sexisme. Du har mest af alt lyst til at hive plakaten ned og rive den i tusind stykker for at vise ham, hvor langt ude han er.
Godt råd: Vurdér om reglen har noget med dig at gøre. Har den ikke det, kan du overlade den til dem, den angår. Har den, er det en god ide at følge den. Plakater med regler opsættes generelt med et ønske om, at reglerne bliver fulgt. Tag eventuelt et billede af reglen, og upload det sammen med en vred kommentar på stedets Facebook-side. Det kan virke terapeutisk. Samtidig er er gode muligheder for, at du kan blive støttet i din vrede af andre, der er sure over, at der findes regler, de ikke kan lide.
10. Du skriver noget på nettet, nogen tillader sig at have en mening om
Problem: Du har oprettet en Facebook-side, hvor du skriver om samfundsrelevante ligestillingsspørgsmål. Bedst som du er i gang med at poste et nyt opslag om et ord, en avis har brugt, opdager du, at en modbydelig mide af en mand har skrevet en kommentar til et af dine andre opslag! Du banken koppen med urtete ned i bordet og ringer med det samme til dine veninder for at fortælle dem om overgrebet.
Godt råd: Her må flere ting til. Først sletter du kommentaren. Derefter blokerer du ham, der skrev den. Inden du gør det, så husk at notere hans navn, så du kan dele det med dine veninder. Man ved aldrig, om psykopaten også kunne finde på at kommentere nogle af deres opslag! Glem alt om, hvad han skriver. Han er kun ude på at genere dig, og det skal du ikke give ham lov til. Mænd som ham er ikke værd at bruge tid på. Hvis han havde villet noget fornuftigt, havde han jo nok ikke bare sådan skrevet en kommentar til dit opslag uden at spørge om lov først! Skriv eventuelt på en ‘post it’, at det er typer som ham, der beviser, at din side er nødvendig, og hæng den op, så du altid kan se den, mens du arbejder for ligestilling og ligeværd.