Europa-Parlamentet skal 8. september træffe beslutning om skole- og uddannelsespolitik i EU. Danske parlamentarikere bør stemme nej.
Europa-Parlamentet skal om en uge forholde sig til en betænkning om styrkelse af pigers og kvinders stilling i EU (2014/2250(INI)). Betænkningen kommer fra Udvalget om Kvinders rettigheder og Ligestilling og rummer ikke færre end 57 henstillinger til medlemslandene om diverse tiltag, der skal gøre det lettere at være pige eller kvinde i EU. Den 8. september skal Europaparlamentet stemme om vedtagelse af dens indhold under overskriften “Empowering girls through Education in the EU” .
Tvivlsomt grundlag
I en lang artikel om betænkningen skriver den antifeministiske side A Voice for Men, at betænkningen er »entirely out of place«, fordi EU aldrig har haft og ikke har kompetencer til at bestemme medlemslandenes uddannelsespolitik.
– Even without reading the text, the bill is entirely out of place since education is not (and never has been) under the competence of the European Commission. In plain English – Brussels, by its own rules, treaties and regulations, can have no say in how the nations in the EU run their educational systems, skriver A Voice for Men.
A Voice for Men kritiserer endvidere flere af de henvisninger, betænkningen bygger på. Det gælder blandt andet henvisningen til, at to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder. Ikke fordi tallet er forkert, men fordi det ikke er relevant i EU. Selv i det hårdest ramte land, Portugal, kan over 95% af befolkningen læse og skrive. At kvinder i andre dele af verden er hårdere ramt af analfabetisme end mænd er korrekt, men bør næppe danne grundlag for beslutninger om skolepolitik i EU.
På baggrund af sin gennemgang af betænkningen opfordrer A Voice for Men alle til at kontakte deres nationale EU-parlamentarikere og opfordre dem til at stemme nej. Betænkningen er ifølge A Voice for Men et eksempel på, at EU vil gennemtrumfe ét syn på ligestilling – det feministiske – og gøre alternative syn illegitime.
Eksempler på betænkningens opfordringer
Jeg har kigget på den danske udgave af betænkningen. I ganske mange tilfælde er det bemærkelsesværdigt, at opfordringerne i den alene angår piger og kvinders forhold.
Med tanke på at kvinder allerede i dag klarer sig betydeligt bedre i uddannelsessystemet end mænd, kan det undre, at opfordringerne er så ensidige. Her nogle eksempler, hvor jeg med fed gør opmærksom på steder, hvor man udelader drenge og mænds interesser:
30. opfordrer til, at der indføres undervisning i sex og samliv i læreplansprogrammer, der tager sigte på at styrke piger [men ikke drenge] gennem bevidstgørelse og kontrol over deres egen krop, idet det samtidig sikres, at alle andre emner i læreplanerne fortsat er i overensstemmelse med disse principper;
32. tilskynder piger og drenge i uddannelsesprocessen til at interessere sig lige meget for alle fag og ignorere kønsspecifikke stereotyper, navnlig med hensyn til videnskabelige og tekniske fag, hvilket også indebærer, at drenge lærer om aktiviteter, der betragtes som kvindelige, på områder såsom husligt arbejde og pleje [men ikke at piger lærer om aktiviteter, der betragtes som mandlige, på områder som natur og teknik], samtidig med at man fremmer lige deltagelse og repræsentation i fælles beslutningstagning og skoleforvaltning samt i alle aktiviteter, der ikke er omfattet af læreplanen; opfordrer de involverede parter til at sikre, at finansieringen af disse effektive aktiviteter beskyttes;
35. understreger, at det er vigtigt at indføre pædagogiske foranstaltninger med henblik på at anerkende – og undervise folk i – kvinders [men ikke mænds] rolle i historien, videnskab, politik, litteratur, kunst, uddannelse osv.;
47. understreger, at en strategi til fremme af ligestilling mellem kønnene og til styrkelse af piger og kvinder [men ikke af drenge og mænd] aktivt skal inddrage og engagere drenge og mænd [men ikke piger og kvinder];
Betænkningen rummer endvidere en række opfordringer, som skal ensrette lærerbøger, undervisningsmetoder med mere. Et par eksempler:
25. insisterer på, at der lægges behørig vægt på ligestilling i alle dens afskygninger i læreplaner, udviklingsmål og læringsresultater, indhold, skoleprogrammer og lektionsplaner samt på behovet for at vurdere kvinders plads [men ikke mænds plads] i skolernes læreplaner i de forskellige fag, idet deres rolle i indlæringsstoffet understreges; mener, at ligestilling mellem kønnene i uddannelsessystemet udtrykkeligt bør behandle princippet om ligestilling og skal omfatte en række emner såsom læsefærdighed, mobning, vold, hadefuld tale, menneskerettigheder og folkeoplysning;
40. opfordrer lærebogsforfattere og -forlag til at være opmærksomme på behovet for at gøre ligestilling til et kriterium for fremstilling af undervisningsmateriale og anbefaler at anvende teams af lærere og elever til at udarbejde undervisningsmateriale om ligestilling, og til at søge rådgivning fra eksperter inden for ligestilling mellem kønnene og kønsbevidst vejledning;
41. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og udbrede retningslinjer til skoler, uddannelsespolitiske beslutningstagere, lærere og personer med ansvar for udarbejdelse af læreplaner med henblik på at inddrage kønsaspekt og ligestilling, og til at sikre, at man fjerner stereotyper og sexistiske forvridninger, som måtte forekomme i undervisningsmaterialets indhold, sprog og illustrationer, og opfordrer dem ligeledes til at bekæmpe denne sexisme i litteratur, film, musik, spil, medier, reklamer og på andre områder, der på afgørende måde kan bidrage til at ændre pigers og drenges holdninger, adfærd og identitet;
Konklusion
I mine øjne er især tre ting problematiske ved betænkningen:
- Betænkningen sigter på at gennemføre en ensidig skole- uddannelses- og kønspolitik i hele EU, der ikke tager hensyn til medlemslandenes egenart. Dele af betænkningens grundlag viser, hvorfor det ikke giver mening. Det er et problem, at analfabetismen blandt piger i tredjeverdenslande er høj, men det bør ikke være udgangspunktet for skole-og uddannelsespolitikken i Danmark. Det samme gælder udbredelsen af analfabetisme i andre EU-lande.
- Den baserer sig på ideen om resultatlighed og forstår ligestilling som noget, der skal måles på, hvor mange mænd og kvinder der er på diverse områder (fx om lige mange mænd og kvinder er læger). Heroverfor står ideen om mulighedslighed, som handler om at sikre lige muligheder for mænd og kvinder, men ikke om at regulere deres valg (her er det kun vigtigt, at mænd og kvinder har samme mulighed for fx at blive læge, ikke om flere mænd end kvinder, eller omvendt, vælger at blive det). Resultatlighed kan kun gennemføres ved reguleringer, der diskriminerer individer, og derfor er det meget kritisabelt, at betænkningen baserer sig på ideen om resultatlighed.
- Betænkningen er mange steder særdeles normativ og visse steder moralsk. Det gælder i særdeleshed dens opfordring til en ensretning af undervisningsmateriale og – metoder, men også dens opfordringer til at bekæmpe litteratur, film, musik, spil, medier og reklamer, der repræsenterer holdninger, som adskiller sig fra betænkningens idealer. EU bør ikke agere smagsdommer og beordre medlemslandene til at censurere de dele af virkeligheden, EU, eller udvalg under EU, ikke bryder sig om.
Jeg opfordrer alle til at læse artiklen på A Voice for Men. På trods af sidens klare antifeministiske ståsted er gennemgangen overordnet set lødig. Jeg vil ligeledes opfordre alle til at læse betænkningen. Man skal ikke læse mange af dens opfordringer for at blive klar over, at et ja til betænkningen er et nej til åndsfrihed, individuelle rettigheder samt Danmarks mulighed for og ret til også i fremtiden selv at træffe beslutninger om skole- og uddannelsespolitik i Danmark.
Jeg opfordrer samtidig alle danske EU-parlamentarikere til at stemme nej til “Empowering girls through Education in the EU” den 8. september. Den er, på trods af sit sympatiske navn, ikke bare et skridt væk fra national selvbestemmelse, men et skridt hen imod et skole- og uddannelsessystem uden plads til forskellighed.
Links